Donald Trumps forslag til den amerikanske finanslov, der indebærer store besparelser inden for en lang række statslige forskningsagenturer, har skabt overskrifter verden over.
- DMI har de seneste år skåret kraftigt i deres ansatte.
- Verdenskendt klimaforsker mener, at besparelserne har haft en alvorlig effekt på DMI’s tjenesteydelser og klimaforskningen.
- Læs forskernes mening om, hvor galt det egentlig står til.
Nedskæringsforslagene rammer især miljøagenturet EPA og NOAA, der har til opgave at beskrive og forudsige ændringer i det globale miljø samt yde videnskabelig støtte til USAs beslutningstagere.
Men står det egentlig bedre til i Danmark?
Ifølge den verdenskendte danske klimaforsker professor Jens Hesselbjerg Christensen er svaret et klart nej.
»I løbet af de seneste fire år er cirka 1/3 af de ansatte blevet afskediget. Men sparerunden fik ingen opmærksomhed i Danmark, selvom besparelserne har haft en alvorlig effekt på DMI’s tjenesteydelser, og forskningen er blevet hårdt ramt,« udtaler Jens Hesselbjerg Christensen.
Han er en af verdens førende forskere inden for brug af klimamodeller til forudsigelser af fremtidens klima og samtidig ekspert i arktiske klimaændringer og temperatur- og nedbørsekstremer.
Sparerunde fik ingen opmærksomhed i Danmark
Jens Hesselbjerg Christensen var forskningsleder på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) fra 2006 til 2014 og ledende forsker på klimaområdet indtil 2017.
I marts 2017 forlod han sin stilling ved DMI for at tiltræde som professor på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, men han er stadig tilknyttet DMI og samarbejder med DMI-forskere i forbindelse med en række projekter.
Jens Hesselbjerg Christensen tilskriver nedskæringerne en langsigtet reduktion af bevillingerne til offentlige institutioner, hvilket i stigende grad har gjort organisationer som DMI afhængige af indtægter fra kommercielle kontrakter og økonomisk sårbare, hvis disse kontrakter ikke fornyes.
DMI's ledelse bekræfter det omtrentlige antal af afskedigede medarbejdere, men har afslået at udtale sig yderligere.
»Vi har brug for mere DMI - ikke mindre«
Også uden for DMI giver Jens Hesselbjerg Christensens udtalelser genlyd.
»DMI er en afgørende spiller inden for klimamodelleringen i Danmark. Jeg er bekymret for konsekvenserne af nedskæringerne,« fortæller professor Marit-Solveig Seidenkrantz fra Institut for Geoscience, Aarhus Universitet. Hun fortsætter:
»DMI spiller naturligvis en vigtig public service-rolle med vejrtjenesten, men DMI er også vigtig for forskningen i Danmark. De foretager klimamodellering og -analyser, som kun DMI har faciliteter og personale nok til at kunne udføre. Desuden er DMI også involveret i at fremme det store europæiske klimamodelleringssamfund.«
»Vi har brug for mere DMI - ikke mindre,« mener Michael Rasmussen, der er professor med særlige opgaver ved Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet.
»Når der sker nedskæringer i organisationer som DMI, mister vi personer med en masse erfaring, viden og ekspertise inden for måling, analyse og modellering. Det er et tab i mine øjne,« fortsætter han, som studerer urban vandafledning og klimatilpasning og har ofte samarbejdet med DMI - senest for at etablere et vejrradar-netværk i Østersøregionen.
»Store dele af samfundet er afhængige af pålidelige vejr- og klimadata. Her i Aalborg arbejder vi med real time-kontrol af de urbane oversvømmelsessystemer og vandafledning, så vi har brug for de bedst mulige data,« forklarer Michael Rasmussen.
Sparerunden vil få konsekvenser
Michael Rasmussen er ikke i tvivl om, at de ansatte ved DMI vil gøre deres bedste for fortsat at leve op til standarden, men følge Michael Rasmussen vil så stor en sparerunde få konsekvenser.
»Lige meget, hvordan man ser på det, bliver man nødsaget til at prioritere anderledes, når man skærer ned på personalet,« fortæller han.
»Jeg frygter, at aktiviteter, baseret på yderligere forskning og udvikling, ikke vil blive færdiggjort, og at det ikke vil blive muligt at fortsat investere i udstyr. Meteorologien forandrer sig så hurtigt - vi har brug for de nyeste sensorer og instrumenter.«
Danske kollegaer er bekymrede
Udviklingen betyder, at forskerne og meterologerne er nervøse for, at deres stillinger bliver nedlagt, lyder det fra en tidligere DMI-ansat.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.