Donald Trumps forslag til den amerikanske finanslov, der indebærer store besparelser inden for en lang række statslige forskningsagenturer, har skabt overskrifter verden over.

Nedskæringsforslagene rammer især miljøagenturet EPA og NOAA, der har til opgave at beskrive og forudsige ændringer i det globale miljø samt yde videnskabelig støtte til USAs beslutningstagere. 

Men står det egentlig bedre til i Danmark?

Ifølge den verdenskendte danske klimaforsker professor Jens Hesselbjerg Christensen er svaret et klart nej.

»I løbet af de seneste fire år er cirka 1/3 af de ansatte blevet afskediget. Men sparerunden fik ingen opmærksomhed i Danmark, selvom besparelserne har haft en alvorlig effekt på DMI’s tjenesteydelser, og forskningen er blevet hårdt ramt,« udtaler Jens Hesselbjerg Christensen. 

Han er en af verdens førende forskere inden for brug af klimamodeller til forudsigelser af fremtidens klima og samtidig ekspert i arktiske klimaændringer og temperatur- og nedbørsekstremer.

Der er blevet mere plads på kontorerne de seneste år. (Foto: Privatfoto)

 

Sparerunde fik ingen opmærksomhed i Danmark

Jens Hesselbjerg Christensen var forskningsleder på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) fra 2006 til 2014 og ledende forsker på klimaområdet indtil 2017. 

I marts 2017 forlod han sin stilling ved DMI for at tiltræde som professor på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, men han er stadig tilknyttet DMI og samarbejder med DMI-forskere i forbindelse med en række projekter.

Jens Hesselbjerg Christensen tilskriver nedskæringerne en langsigtet reduktion af bevillingerne til offentlige institutioner, hvilket i stigende grad har gjort organisationer som DMI afhængige af indtægter fra kommercielle kontrakter og økonomisk sårbare, hvis disse kontrakter ikke fornyes.

DMI's ledelse bekræfter det omtrentlige antal af afskedigede medarbejdere, men har afslået at udtale sig yderligere.

»Vi har brug for mere DMI - ikke mindre«

Også uden for DMI giver Jens Hesselbjerg Christensens udtalelser genlyd.

»DMI er en afgørende spiller inden for klimamodelleringen i Danmark. Jeg er bekymret for konsekvenserne af nedskæringerne,« fortæller professor Marit-Solveig Seidenkrantz fra Institut for Geoscience, Aarhus Universitet. Hun fortsætter:

»DMI spiller naturligvis en vigtig public service-rolle med vejrtjenesten, men DMI er også vigtig for forskningen i Danmark. De foretager klimamodellering og -analyser, som kun DMI har faciliteter og personale nok til at kunne udføre. Desuden er DMI også involveret i at fremme det store europæiske klimamodelleringssamfund.«

»Vi har brug for mere DMI - ikke mindre,« mener Michael Rasmussen, der er professor med særlige opgaver ved Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet.

DMI spiller ikke kun en vigtig rolle med vejrtjenesten, men er også vigtig for forskningen i Danmark, lyder det fra flere forskere. (Foto: Privatfoto)

»Når der sker nedskæringer i organisationer som DMI, mister vi personer med en masse erfaring, viden og ekspertise inden for måling, analyse og modellering. Det er et tab i mine øjne,« fortsætter han, som studerer urban vandafledning og klimatilpasning og har ofte samarbejdet med DMI - senest for at etablere et vejrradar-netværk i Østersøregionen.

»Store dele af samfundet er afhængige af pålidelige vejr- og klimadata. Her i Aalborg arbejder vi med real time-kontrol af de urbane oversvømmelsessystemer og vandafledning, så vi har brug for de bedst mulige data,« forklarer Michael Rasmussen.

Sparerunden vil få konsekvenser

Michael Rasmussen er ikke i tvivl om, at de ansatte ved DMI vil gøre deres bedste for fortsat at leve op til standarden, men følge Michael Rasmussen vil så stor en sparerunde få konsekvenser.

»Lige meget, hvordan man ser på det, bliver man nødsaget til at prioritere anderledes, når man skærer ned på personalet,« fortæller han. 

»Jeg frygter, at aktiviteter, baseret på yderligere forskning og udvikling, ikke vil blive færdiggjort, og at det ikke vil blive muligt at fortsat investere i udstyr. Meteorologien forandrer sig så hurtigt - vi har brug for de nyeste sensorer og instrumenter.«

Danske kollegaer er bekymrede

Udviklingen betyder, at forskerne og meterologerne er nervøse for, at deres stillinger bliver nedlagt, lyder det fra en tidligere DMI-ansat.

Nedskæringerne kommer formentlig ikke til at berøre vejrtjenesten i første omgang, men kan få følger på sigt. (Foto: Shutterstock)

»Danmark er et lille land, hvor kun ganske få institutioner foretager denne slags forskning. Vi har eksempelvis ikke ledige stillinger her ved Københavns Universitet, så enten er man tvunget til at finde et andet forskningsområde eller endda foretage sig noget helt andet,« udtaler Peter Ditlevsen, lektor, med ph.d.-grad i teoretisk fysik og doktorgrad i turbulens og klimadynamik, Niels Bohr Institutet. Han var selv ansat hos DMI i en postdocstilling i et enkelt år i starten af 1990’erne.

I mellemtiden arbejder DMI’s tilbageværende meteorologer og forskere hårdt på at holde skruen i vandet som klimaforsker ved DMI i en tid, som Ruth Mottram, beskriver som 'meget vanskelig' og 'demoraliserende'.

»DMI er så heldig, at medarbejderstaben er motiveret, og vi arbejder så hårdt, vi kan, på at holde gang i tingene,« udtaler Ruth Mottram, der tilføjer:

»Vi har opbygget en meget succesrig institution, der udfører et godt stykke arbejde med vejrprognoserne, men presset på budgetterne fortsætter. Vi er okay lige nu, men det er ikke godt at vide, hvordan det vil se ud næste år.«

Ruth Mottram understreger at hendes udtalelser repræsenterer hendes egne personlige meninger og ikke DMI’s.

Læs også: Værste scenarie i ny klimarapport er overhalet af virkeligheden

På kort sigt vil det ikke gå ud over vejrtjenesten 

Et oplagt spørgsmål er, hvilken effekt sparerunden vil have på kvaliteten af vejrprognoserne, produceret af et kraftigt slanket DMI.

Ruth Mottram mener dog ikke, at det er noget, vi skal bekymre os om endnu.

»Nedskæringerne kommer formentlig ikke til at berøre vejrtjenesten i første omgang,« fortæller hun og understreger, at hendes kollegaer arbejder hårdt på at sikre, at sparerunden ikke berører vejrprognosernes kvalitet og de tidlige varslingssystemer.

Besparelserne kan muligvis have en effekt på den fremtidige udvikling af pålidelige vejr- og klimamodeller. (Foto: Shutterstock)

Men nedskæringerne kan få følger i de kommende år.

»Besparelserne kan muligvis have en effekt på den fremtidige udvikling af nye modeller og dataprodukter,« forklarer Ruth Mottram med henvisning til den løbende forskning og udvikling, der skal til for at opretholde vejrstationernes netværk og forbedre klima- og vejrprognosemodellerne.

Læs også: Hvor meget og hvor hurtigt stiger havet?

For langt mellem målestationerne

Som eksempel fortæller Ruth Mottram om en nylig skybrudshændelse i Vestjylland, som DMI ikke var i stand til at registrere, men som senere blev rapporteret i de lokale nyheder.

»DMI registrerede slet ikke hændelsen, og grunden er, at observationsstationerne er så få og spredte, at hændelsen fandt sted mellem målestationerne, selvom den blev fanget af det uofficielle borgernetværks målestationer, som vi også har adgang til,« forklarer Ruth Mottram.

Problemet ved at overse denne og lignede hændelser er, at meterologerne og klimaforskerne bruger observationerne til at kontrollere, hvor godt deres modeller præsterer.

Desuden inkluderer forskerne også observationerne i deres modeller, så de kan forbedre de fremtidige prognoser.

Læs også: Hvorfor er skybrud så svære at forudse?

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.