Billeder fra March for Science: Tusindvis på barrikaderne for videnskab
Forskere og deres støtter var lørdag på barrikaderne i over 600 byer verden over. I København marcherede mindst 5.000 mennesker for at markere deres støtte til videnskab og modstand mod alternative fakta, forlyder det.

Forskere i vandresko og vindjakker, unge i laboratoriekitler med Københavns Universitets logo på ryggen, forældre med ladcykler, børn, studerende, danskere og udlændinge marcherede lørdag i en flere hundrede meter lang slange med politieskorte fra Niels Bohr Institutet på Østerbro til Christiansborg Slotsplads.

Københavns Politi melder, at mindst 5.000 var på gaderne for at markere deres støtte til kampen mod alternative fakta og videnskabsfjendtlige politikere, skriver Politiken.

Kampråb, slagsange, elefanthuer eller flyvende brosten var der ingen af, men der var elektronisk musik fra en åben ladvogn, og demonstranterne bar skilte og bannere med budskaber som »We love science«, »Go fact yourself«, »Science - not silence«, »Make Darwin great again«, og »Uden viden er vi intet!«

Jorden er rund, ikke flad

Praktiserende læge Jørgen Nordgaard marcherede sammen med sin kone Anne, som er sygeplejerske.

march for science videnskab demonstration alternative fakta forskningspolitik

Læge Jørgen Nordgaard med sin kone, Anne. (Foto: Videnskab.dk)

»Der er alt for megen uvidenskabelig støj i øjeblikket, for eksempel omkring HPV-vaccinen. Derfor er vi her,« sagde han.

En dreng i førskolealderen bar et skilt på størrelse med ham selv. Skiltets budskab indrammede grunden til, at mange var mødt op: »We want political decisions based on scientific evidence.«

»Alternative fakta er helt ad pommern til. Det er ligesom uvidenskabelig videnskab,« sagde March for Science's danske talsperson, Anja Andersen, der er lektor på Niels Bohr Instituttet, da hun skød marchen i gang med en tale.

Videnskab er kompleks, og der er ikke et quick fix, understregede hun.

»Jeg kan godt forstå, at politikere kan være irriterede på forskere… Men, der er altså meget, hvor vi med 80 procent sikkerhed ved, hvad der er rigtigt. Inden for mit felt er vi for eksempel sikre på, at Jorden er en kugle. Den er ikke flad.«

Videnskab er værd at kæmpe for

Blandt publikum stod forhenværende forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R).

»Jeg er her, fordi, jeg synes, det er ekstremt vigtigt, at vores politiske diskussioner og beslutninger har viden som grundlag, men rundt omkring i verden ser vi, at viden bliver nedgjort og tilsidesat,« sagde hun til Videnskab.dk’s udsendte.

»USA's præsident, Donald Trump, skubber klimavidenskab til side og kræver, at videnskabelige rapporter bliver tjekket fra politisk hold, før de bliver publiceret. Det er en farlig udvikling, og det er sundt, at videnskabsfolk råber op. Det vil jeg gerne støtte,« fortsatte hun.

march for science videnskab demonstration alternative fakta forskningspolitik

Forhenværende forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (RV) var også på barrikaderne for videnskaben. (Foto: Videnskab.dk)

Lidt længere henne i mængden stod Jesper Cairo Westergaard, som forsker på Københavns Universitets Afdeling for Plante og Miljøvidenskab. Han var mødt op med sin kone og søn.

»Det er vigtigt, at vi viser vores børn, at videnskab er værd at kæmpe for. Min kone er amerikaner, og det, der sker derovre i øjeblikket, er virkelig skræmmende,« sagde han.

Texanere råbte slagord

Derovre på den anden side af Atlanten marcherede Henriette T. Holmegaard, som forsker på Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet. Hun var i San Antonio, Texas, i anledning af en konference om science education.

march for science videnskab demonstration alternative fakta forskningspolitik

Gør USA videnskabelig igen, lyder budskabet fra en af de marcherende i Texas. (Foto: Henriette T. Holmegaard)

I modsætning til de danske demonstranter råbte texanerne slagord, skriver Henriette T. Holmegaard i en mail til Videnskab.dk.

»Det er svært at estimere antal, men jeg vil tro, at vi var 2.000-3.000 deltagere. Der var børn, ældre, sorte og hvide. Stemningen var fantastisk,« beretter hun.

'Science - not silence' og 'More equations - last invasions' var nogle af de slagord, demonstranterne råbte i San Antonio, fortæller Henriette T. Holmegaard.

Forskere bør stå sammen

March for Science

March for Science startede oprindeligt i USA som en reaktion på valget af præsident Donald Trump. 

Bevægelsen har siden spredt sig globalt, og på Jordens Dag, 22. april 2017, marcherede forskere og deres støtter i 600 byer verden over. 

Marchen er kun begyndelsen på en global bevægelse. Læs mere her. 

I København blæste en iskold vind på en skyggefuld Christiansborg Slotsplads, da March for Science nåede frem til slutmålet. Nogle demonstranter magtede ikke kulden, og det tyndede ud i mængden.

De resterende stimlede sammen foran en scene på hjul, hvorfra Eske Willerslev, professor i evolutionær biologi på Københavns Universitet og Statens Naturhistoriske Museum, trodsede kulden og beskrev tidsånden således:

»De, der råber højest og de, der twitter mest, er dem, man tror på… Vi bliver nødt til at lægge maks pres på politikerne for at få dem til at tage mere hensyn til videnskabelige kendsgerninger.«

Eske Willerslev opfordrede sine kolleger til at stå sammen.

»Vi skal hjælpe hinanden. Kun sådan kan vi bekæmpe den tendens, der er i tiden til at tro på uvidenskabelige påstande,« sagde han og klagede over stigende konkurrence og jalousi blandt forskere.

»Videnskab er kommet til at handle om, hvordan man kan skaffe penge til det næste projekt. Det passer ikke til det, vi laver,« sagde han.

Videnskab er vejen frem

Et stykke fra scenen, på trappen op til Christiansborgs hovedindgang, stod den pensionerede biokemiker Günther Momsen for sig selv med et March for Science-flag stukket ned i rygsækken.

Sidst, han var til demonstration, var i 1967 og 68, fortalte han.

march for science videnskab demonstration alternative fakta forskningspolitik

Günther Momsen var sidst til demonstration i 1967 og 68. (Foto: Videnskab.dk)

»Jeg er med idag, fordi jeg støtter, at man ikke bruger politiske argumenter mod videnskabelige kendsgerninger,« siger Günther Momsen. 

Fra scenen rappede bandet Mælk og Honning om forskere med store frontallapper, der tester hypoteser, og forskere, der studerer alle verdens forskellige kulturer:

»Vi skal gøre livet lettere med teknologi, så vi kan arbejde mindre og holde mere fri. Vi skal finde mere varmeenergi, så vi har brug for flere folk, der tager en ph.d.,« lød rappen, som fortsatte:

»Vi blir flere, men kloden blir ikke større, og der er ingen af os, der har prøvet det her før, så vi må søge ny viden, afprøve idéer, samarbejde mere og akkumulere, for to hjerner tænker bedre end en, og vi står over for en masse fælles problemer. Videnskaben, det er vejen frem.«

Kampen fortsætter

Senere forsikrede Charlotte Rønhoff, underdirektør i Dansk Industri, at hun og resten af organisationen vil kæmpe for, at dansk forskning får tilført flere penge.

»Investeringer i forskning og udvikling er stagneret, men besparelser er den forkerte vej at gå,« sagde hun blandt andet, og:

»I dag marcherer vi for sagen, men vi vil også handle(...) Evnen til at skelne fup fra fakta er afgørende for dansk fremtid.«

Sidst på eftermiddagen lukkede rockbandet Magtens Korridorer og filosofiprofessor Vincent Hendrix den københavnske del af den globale protest mod alternative fakta.

Lørdagens 600 marcher var kun begyndelsen på en global bevægelse, melder folkene bag March for Science.

»Folk, som værdsætter videnskab, har været tavse alt for længe i lyset af politik, som ignorerer videnskabelig evidens og er til fare for både menneskeliv og verdens fremtid (...) Vi står over for en mulig fremtid, hvor folk ikke bare ignorerer videnskabelig evidens, men forsøger at udrydde det fuldstændig. Tavshed er en luksus, som vi ikke længere kan tillade os. Vi må stå sammen og støtte videnskaben,« lyder det på bevægelsens hjemmeside

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.