Her er 4 trusler i Arktis – og løsningerne på dem

En ny rapport omhandlende konsekvenserne af klimaændringerne i den arktiske region belyser en række forandringer, der allerede nu finder sted.

Forandringerne kan få følgevirkninger, som vil blive mærket i Europa og USA.

I denne artikel gennemgår vi de fire største udfordringer og forandringer og afdækker, hvad der skal til for at tackle dem.

Udfordring nummer 1: Aftagende havis og et isfrit Ishav

En af de mest foruroligende tendenser, som rapporten belyser, er det forsatte fald i udbredelsen af havis i det Arktiske Ocean.

Mængden af havis har været støt faldende siden påbegyndelsen af satellitobservationer i slutningen af 1970'erne, og udsigten til et overvejende isfrit Arktisk Ocean om sommeren ligger nu blot 20 år ude i fremtiden.

»Formindskelsen af havisudbredelsen vil omforme verden, både biogeofysisk (ift. transport og forekomst af varme, vand og andre stoffer i jorden, planterne og atmosfæren, red.) og politisk. Når vi når frem til midten af århundredet, er Arktis sandsynligvis helt forandret,« fortæller William Colgan, der er medforfatter på rapporten og glaciolog ved Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS).

Allerede nu kan effekten af den svindende havisudbredelse mærkes.

Arterne bevæger sig mod nye levesteder, i takt med at større dele af det arktiske ocean hvert år er isfrit i længere tid. Andre arter er afhængige af isen for at kunne overleve, heriblandt visse sælarter og isbjørne, som får sværere ved at ernære sig.

Mindre havis bringer uorden i fødekæden

Mindre havis i Arktis betyder, at den årlige algeproduktion, som gør havet grønnere hvert år, er steget. Som følge har mange marine arter ændret deres kostvaner, hvilket kan bringe uorden i samspillet mellem små marine arter, forholdet mellem rov- og byttedyr samt migrationsmønstrene og skabe problemer i hele fødekæden.

Et isfrit arktisk ocean åbner op for nye skibsfartsruter, og kystnære arktiske samfund oplever allerede tiltagende kyst-erosion, fordi en kombination af mindre isdække på havet, kraftigere vinde og bølger, stigning i havenes vandstand samt afsmeltning af permafrost som følge af opvarmningen gør de arktiske kyster stadigt mere sårbare og udsatte.

Udfordring nummer 2: Globale havniveaustigninger

Havniveaustigninger udgør både en overhængende risiko og en langsigtet udfordring over hele kloden.

Afsmeltning af landis i den arktiske region har siden 1850 medvirket til knap 40 procent af den 28 cm globale havniveaustigning. En stor del af smeltningen stammer fra den grønlandske Indlandsis.

Denne tendens ser ud til at fortsætte, og forskerne forudsiger, at mindre gletsjere i Rusland og Sibirien vil være helt forsvundet, når vi når frem til midten af århundredet.

Forskere i Danmark har beskrevet forbindelsen mellem den stigende vandstand i verdenshavene og en øget risiko for 100 års-stormfloden, som ramte Danmark i januar 2017.

Lille havniveaustigning har stor effekt

»Selv en lille havniveaustigning betyder, at en 100-årshændelse bliver en 20-årshændelse. Og det med en stigning, der allerede er observeret omkring Danmark,« skriver Ruth Mottram og Christian Roedhacke fra Danmarks Meteorologiske Institut i en artikel publiceret hos ScienceNordic, videnskab.dk’s engelske søstersite. Læs artiklen på dansk: Hvor meget og hvor hurtigt stiger havet?

Det er svært at estimere konsekvenserne verden over nøjagtigt, fordi de afhænger af indbyggerantal, industri og infrastruktur, om oversvømmelsesværn er iværksat, og om det bliver vedligeholdt, samt havstigningernes omfang.

Men som vejledning estimerer FN's IPCC, at havniveaustigninger på 0,5 meter vil have effekt på mere end 120 millioner mennesker og 35.000 milliarder dollars ressourcer af enhver art, som kan gøres op i penge, ved en 100-års hændelse inden år 2070.

Det svarer til 39 millioner mennesker i 2005 målt i 136 store kystbyer. IPCC anslår, at de største tab vil være i Asien og Europa.

Udforsk hvor stor effekt havniveaustigningerne kan få, dér hvor du bor ved at trykke her. SWIPA-forskerne estimerer 52 cm mellem 2006 og midten af dette århundrede, hvilket vil sige til 74 cm, når vi når frem til 2100. Kortet er lavet af Surging Seas og Climate Central.

Udfordring nummer 3: Arktiske forhold har global effekt

Siden den tidligere SWIPA-rapport blev publiceret i 2011, er der nu stigende evidens for, at et varmere Arktis, svindende havisudbredelse og afsmeltning af landis ændrer den atmosfæriske cirkulation og det arktiske oceans egenskaber. Og klimaforskerne er foruroligede.

»Det veldokumenterede fald i havisudbredelsen er en meget stor bekymring. Det vil ikke alene have en effekt på de lokale beboere, men sandsynligvis også en stor effekt på klimaet globalt set,« fortæller professor Marit-Solveig Seidenkrantz, der er klimaforsker ved Arctic Research Center ved Aarhus Universitet. Hun var ikke var involveret i den nye rapport eller nye forskning.

Den svindende havisudbredelse kan få store konsekvenser for havcirkulationen og føre til køligere, mere ustadige og kaotiske klimaforhold i det nordvestlige Europa

Et varmere Arktis og mindre havisudbredelse betyder også, at den nordlige halvkugles polare jetstrøm (se faktaboks, red.) ændrer sig fra at være et kraftigt vindsystem i de højere luftlag til en svagere og mere bugtet strøm.

Det vil medføre en ændring i stormbanerne over den nordlige halvkugle, hvor områder af yderst ustabile vejrforhold kan udvikle sig.

Dette fænomen kan kaldes 'global weirding' - et begreb som flere og flere i vejr- og klimabranchen har taget til sig som et meget mere dækkende begreb end ‘global warming’.

'Global weirding' er i de seneste år observeret adskillige gange. Fænomenet forårsager usædvanligt varmt eller koldt vejr, oversvømmelser, sne eller tørke i USA, det sydlige Grønland og Europa.

Ukendte effekter udgør den største trussel

SWIPA-rapporten belyser også nylig evidens, der afslører, at de arktiske forandringer kan nå helt til Sydøstasien, hvor de er koblet til sommermonsunens begyndelsestidspunkt og nedbørsmængden.

Men SWIPA-forskerne understreger, at de ikke helt har overblik over denne sammenhæng og dens egenskaber, samt hvordan det kan ændre sig fremover.

»Jeg vil vove at påstå, at de ukendte effekter på havcirkulationen udgør den største trussel,« udtaler Jason Box, forskningsprofessor og glaciolog ved GEUS.

Ruth Mottram fra Danmarks Meteorologiske Institut er enig.

»Det er stadig et aktivt forskningsområde, og der er stadig meget at gøre for at afdække de vigtigeste feedback-mekanismer. Det er helt klart noget, vi fremadrettet skal holde øje med,« uddyber hun.

Se, hvordan havisbudbredelsen er koblet til klimaforandringer uden for den arktiske region.

Udfordring nummer 4: Optøning af permafrosten er en tikkende klimabombe

Den hurtige opvarmning af den arktiske jordbund og optøningen af permafrosten volder allerede problemer i den arktiske region. Og det ser ikke ud til at stoppe inden for de næste 30 år.

Indtil videre står byer, samfund og industri, der bygger på permafrosten, over for den største udfordring, i takt med at den svinder ind og tør op.

Landbrug og lokalsamfund risikerer, at forurening bliver problematisk, hvis det tidligere frosne affald bliver spredt ud i floder, søer og jordbund. Selv arkæologerne er foruroligede.

»Fra et kulturelt synspunkt, har adskillige arkæologer fortalt mig, at de allerede har oplevet tab af værdifulde arkæologiske prøveemner, der ligger bevaret i den frosne jordbund, men som vil blive nedbrudt, hvis permafrosten tør op,« fortæller Marit-Solveig Seidenkrantz.

50 procent af jordbundens kulstofindhold er lagret i den arktiske permafrost

Også de enorme drivhusgasmængder (metan og CO₂), der er lagret i permafrosten, både på land og under havet, udgør et kæmpeproblem. Omkring 50 procent af det samlede kulstofindhold i jorden er lagret i den arktiske permafrost, og det vil blive udledt, i takt med at Arktis bliver varmere.

»Indtil videre er kun en lille mængde af den lagrede drivhusgas blevet udledt i atmosfæren, og det vil føre til en opvarming på 0,2 grader når vi når frem til 2050,« forklarer professor Torben Røjle Christiansen, Institut for Bioscience - Arktisk økosystemøkologi ved Aarhus Universitet. Han fortsætter:

»I forhold til de 5 grader, som man forventer fra menneskeskabte CO₂-emissioner, er det meget lidt. Men det er ikke uden betydning. Det er en yderligere faktor. Og dét, politikerne og beslutningstagerne skal vide, er, at det er menneskeskabte CO₂-emissioner, der styrer klimaforandringerne.«

Løsning nummer 1: Implementer klimaaftalen fra Paris fuldt ud og øjeblikkeligt

For at afdække mulighederne for at begrænse de arktiske klimaforandringer, sammenlignede SWIPA-forskerne to forskellige scenarier.

1. I det første scenarie reducerer de drivhusgasemissionerne, så de cirka er på linje med Paris-aftalen.
2. I det andet scenarie fortsætter drivhusgasemissionerne ufortrødent i et såkaldt 'business as usual'-scenarie.

I begge scenarier undergår den arktiske region stort set de samme forandringer i de følgende 30 år.

Havet og temperaturerne fortsætter med at stige, mens landisen og permafrosten svinder. Men så sker der ting og sager.

»Det er først, når vi når frem til midten af dette århundrede, at forskellen mellem 'business as usual' og Paris-aftalen er tydelig. Men det er en rigtig god investering,« fortæller Jason Box.

Ved at præsentere resultaterne på denne måde viser forskerne, hvor vigtigt det er at træffe de rigtige valg, udtaler Ruth Mottram, som tilføjer:

»Det er ikke lige meget, hvilket scenarie vi vælger. En reduktion af vores drivhusgasemissioner vil markant mindske klimaforandringernes effekt på den arktiske region.«

Colgan er enig:

»For at omskrive SWIPA er Arktis på vej mod en katastrofe, og det videnskabelige samfund opfordrer politikerne til at udforske mulighederne, inden det sker,« siger han.

Løsning nummer 2: Samfund i den arktiske region skal forberede sig

En række mindre rapporter blev offentliggjort sideløbende med SWIPA-rapporten.

De skitserer og sammenfatter de vigtigste udfordringer, som hver region i Arktis vil stå ansigt til ansigt med, samt hvilke skridt de nu kan tage for at forberede sig på forandringerne.

Se boksen under artiklen med SWIPA-rapportens opsummering Grønlands udfordringer og muligheder.

Forskerne skriver, at Grønland bør forberede sundhedssystemet, så det kan håndtere de eksisterende og fremspirende helbredsproblemer, der omfatter fremkomsten af nye bakterier og vira, i takt med at den arktiske region bliver varmere.

Udnyt økonomiske muligheder og værn og traditionel viden

For at adressere problemstillingerne omkring den svindende havisudbredelse bør man desuden forbedre og refokusere undervisningssystemet.

»Ved at forbedre og styrke undervisningssystemet forbereder man indbyggerne på at være i stand til at udnytte de økonomiske muligheder, der måske vil dukke op i kølvandet på forandringerne. Sprogundervisningsprogrammer kan vise sig at være af særlig stor gavn i Grønland, hvor engelsk ofte er det tredje mest talte sprog,« skriver forskerne bag en regional rapport omhandlende udfordringer og tilpasning i Baffin Bay-regionen i det østlige Canada og vestlige Grønland.

Bedre sprogkundskaber åbner op for nye tilgange til online fjernundervisning, der kan supplere det lokale undervisningssystem og forberede deltagerne på en ny karriere inden for eksempelvis minedrift eller turisme.

Det er dog afgørende, at der bliver værnet om traditionelle undervisningsformer og viden.

»Klimaforandringerne underminerer visse aspekter af den traditionelle viden, som eksempelvis evnen til at forudsige vejrforhold og dyre-migrationen. Men de gør samtidigt andre traditionelle færdigheder endnu vigtigere - for eksempel evnen til at identificere faresignaler samt overlevelsesfærdigheder og indgående kendskab til dyrelivets adfærd,« skriver forskerne.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.