Jagten er gået ind. I denne tid er Danmarks Nationalleksikon, lex.dk, ude at lede efter forskere, der kan være med til at sørge for, at opslagsværket bliver opdateret med kvalitetssikret, pålidelig information.
Norge er ledestjerne og eksempel til efterlevelse – som de ofte er, når det gælder formidling af forskningsbaseret viden til befolkningen.
Med norsk inspiration søger lex.dk efter 1.000 forskere med henblik på at dække alle fagområder i deres bestræbelser på at sikre et digalt leksikon af høj kvalitet. Lige så mange som er tilknyttet Store Norske Leksikon.
Foreløbig har omkring 300 lagt billet ind på tjansen som fagansvarlig, der af lex.dk beskrives som et honorarlønnet tillidshverv, som kan klares ved siden af en fuldtidsansættelse.
Der mangler altså omkring 700. Det store spørgsmål er, om de findes derude. Er I der?
\ Leder
Denne artikel er en lederartikel, og den er et udtryk for Videnskab.dk’s holdning.
Lederen er skrevet af chefredaktør Vibeke Hjortlund.
Alle skal have adgang til troværdig viden
Store Norske Leksikon blev etableret i 2014 af Fritt Ord og drives af den ikke-kommercielle Foreningen SNL.
I Danmark blev lex.dk reddet i 11. time af en bevilling fra Kulturministeriet på finansloven for 2022. Afviklingen var begyndt; der skulle en desperat kampagne til at holde projektet flydende.
Det norsk-inspirerede ideal og tankesættet bag lex.dk er, at alle borgere skal have adgang til troværdig viden på deres eget sprog. Det er vigtigt at have en oplyst befolkning – både for den enkelte og for demokratiet, vi alle er en del af.
Samme fundament er Videnskab.dk bygget på, og inspirationen kommer samme sted fra. Nemlig Norge, som allerede i 2002 åbnede forskning.no, et videnskabsmedie, der blev stillet til rådighed som en public service og blev en stor succes.
Det foregik i samarbejde med universiteterne gennem en forening.
Fælles formidlingsplatforme mangler opbakning i Danmark
I Danmark anbefalede Tænketanken vedrørende forståelse for forskning i 2004 et tilsvarende initiativ til det daværende Videnskabsministerium. Efter fire år lykkedes det at få stablet et vakkelvornt projekt på benene: Videnskab.dk åbnede i 2008.
Det blev dog uden universiteterne. Den indlysende gode, norske idé faldt på stengrund. Universiteterne ville ikke være med, fordi Videnskab.dk blev set som en konkurrent til deres egne kommunikationsafdelinger. Dertil ville et engagement kræve samarbejde mellem dem, hvilket indbyrdes konkurrence tilsyneladende vanskeliggjorde.
I Danmark vanskeliggjorde universiteternes manglende opbakning arbejdet med at sikre overlevelse for Videnskab.dk, selv om populariteten af indsatsen måler sig med den norske. Vi får omkring halvanden million besøg på Videnskab.dk hver måned og deler også vores indhold med andre medier.
Imens kæmper frustrerede kommunikationsarbejdere på universiteterne for at komme ud med deres pressemeddelelser og hive publikum ind på universiteternes hjemmesider. Det er ikke et særlig effektivt
Er nordmænd bare mere til troværdige kilder?
Når man kigger op til vores norske broderfolk, er der faktisk mange områder, hvor de er foran os i Danmark.
Medieforskere fra RUC har for nylig udgivet rapporten Danskernes brug af Nyhedsmedier 2022. Her sammenligner de data fra Danmark med blandt andre Norge.
Der tegner sig et billede af, at nordmændene i højere grad end danskerne bruger aviser som kilde til nyheder. Og over dobbelt så mange, nemlig 41 procent, er parat til at betale for kuraterede og kvalitetssikrede nyheder end i Danmark, hvor andelen bare er 18 procent.
Måske er nordmændene bare mere bevidste om kildekritik og vigtigheden af at have adgang til troværdige kilder til information og viden.
Lykkes lex.dk?
Lex.dk fik forlænget livet med fire år til 2025 efter en nervepirrende kamp for eksistensen, der kulminerede med en kampagne og høringen Slå op med fake news, hvor blandt andre forskere som Anja C. Andersen, Jeanette Varberg, Bente Klarlund, Marlene Wind og Vincent F. Hendricks stillede op.
Det spændende lige nu er, hvorvidt lex.dk så lykkes med at rekruttere de forskere, der skal til for at det kan have en tilstrækkeligt høj kvalitet – både indholdsmæssigt og formidlingsmæssigt. Så for eksempel danske gymnasieskoleelever, for hvem den danske Wikipedia er vejet og fundet for let som troværdig kilde, har et sted at gå hen, når de søger leksikal viden.
Mange af dem bruger Videnskab.dk – selv om vi er et medie og ikke et leksikon. Ud over at vi dagligt bringer indhold produceret af den uafhængige redaktion, publicerer vi indhold skrevet af forskere. Hos os får de hjælp til at vinkle deres fortællinger, og vores medarbejdere redigerer artiklerne, så resultatet er både læsværdigt og tilgængeligt for en gennemsnitlig 15-årig.
Vi hjælper dem – helt konkret – med at opfylde den formidlingsforpligtelse, de blev pålagt ved ændringen af universitetsloven i 2003 – for snart 20 år siden. I den periode er mange forskere heldigvis blevet meget bedre til at formidle, og mange har lyst til at kaste sig ud i det. Når de ellers har tid – typisk noget fritid – de kan bruge på det.
Forskerne har selv fokus på troværdighed og formidling
Ved Forskningspolitisk Årsmøde i Videnskabernes Selskab var titlen på årets hvidbog ’Tillid til Forskning og Ekspertise’. Her blev der rejst spørgsmål som ’Er videnskab til at stole på’, og deltagerne debatterede, hvordan videnskab optræder i medier og offentlig debat.
Der blev fremlagt statistik, der klart viser, at befolkningen har meget stor tillid til videnskaben. Men samtidig blev der udtrykt bekymring og en erkendelse af, at vi ikke bare kan tage for givet, at den tillid varer ved. Det er ikke nok for forskerne at sige, at vi skal stole på dem. Vi skal også forstå, hvorfor.
En helt grundlæggende forudsætning er, at forskerne kommer på banen. At de deler deres viden og også fra tid til anden tager slæbet med at forklare, hvordan den viden er blevet til. Så vi andre forstår, hvorfor forskningsbaseret viden, skabt med videnskabelige metoder, er mere solid end anden.
Måske en studietur til Norge var en god ide? De har styr på rammerne for forskningsformidling, deroppe.
Vil du vide mere om, hvorfor forskningsbaseret viden bare er bedst, kan du læse Videnskab.dk’s guide til, hvilke kritiske spørgsmål du skal stille, når du læser om forskning, eller når noget præsenteres som solid viden.
