Danskere finder 9.000 år gamle skeletter med makaber historie

I en dal mellem Petrabjergene i det sydlige Jordan har danske arkæologer gjort en opdagelse, som med nutidens øjne kan virke makaber.

I et 9.000 år gammelt beboelsesområde har forskerne fundet menneskeknogler, som viser tegn på, at datidens indbyggere først begravede de døde, når de helt eller delvist var blevet til skeletter, og samtidig blev de afdødes knogler sorteret.

»Det kan godt lyde lidt som noget fra en splatterfilm. Deres kropsdele er blevet sorteret og begravet i kollektive gravsteder, hvor vi finder specifikke kategorier af knogler sammen,« fortæller Moritz Kinzel, som er forsker på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

Mange børn er begravet

De danske forskere er fortsat i gang med udgravningerne af stedet, som kaldes Shkārat Msaied, og indtil videre har de fundet skeletter fra flere end 70 personer.

»Det interessante er, at usædvanligt mange af de begravede er børn, lige fra små babyer til unge. Der ser ud til at være en stærk tendens til at begrave børn inde i husene.«

»Alene i år har vi udgravet tre nye begravelsessteder med mindst 10 børn og to voksne. Vi har også lokaliseret fem nye begravelsessteder, som vi ikke har nået at se nærmere på endnu,« fortæller Moritz Kinzel, som sammen med professor Ingolf Thuesen leder udgravningerne ved Shkārat Msaied.

Dyr begravet med menneskene

Sammen med menneskeknoglerne er en række dyreknogler også blevet begravet, især fra fugle, men også fra dyr som ræve, geder eller får.

»Vi ved ikke, om begravelserne er relateret til noget religiøst, men der ser i hvert fald ud til at være en rituel adfærd i forbindelse med begravelsen,« siger Moritz Kinzel.

Enkelte af de afdøde har ikke fået skilt deres knogler fra hinanden, et lille barn er eksempelvis blevet fundet i en sammenkrøbet position i et af husene. Ellers er de fleste lig blevet skilt fra hinanden, og mange af dem er lagt i kister, som befinder sig inde i husene.

»Der er for eksempel en meget fin stenkiste, hvor kranierne er blevet stablet sammen i den ene ende og rørknoglerne (lange knogler fra arme og ben, red.) ligger i den anden ende,« fortæller fysisk antropolog Marie Louise Jørkov, som er postdoc på afdelingen for retspatologi på Københavns Universitet og med til udgravningerne i Jordan.

Puttes i massegrav

Forskerne er ikke sikre på, hvordan de afdøde blev skilt fra hinanden, når knoglerne skulle sorteres.

»Vi kan ikke se skæremærker på knoglerne. Men om de skar i det forrådnede bløde væv for at kunne lægge ligdelene i kisterne kan ikke udelukkes, for et par steder har vi fundet knogler, der lå i anatomisk sammenhængende stilling,« fortæller Marie Louise Jørkov.

Efter at være blevet lagt i kisterne ser det imidlertid ikke ud til, at de døde har haft permanent gravfred i Shkārat Msaied. Mange af dem er blevet flyttet og genbegravet i en mere rodet ’massegrav’, fortæller Moritz Kinzel.

»Det ser ud til, at begravelsen foregår igennem flere stadier. I første omgang bliver knoglerne sorteret, og derefter bliver de flyttet fra en kiste til en anden, hvor de ikke længere bliver lagt i orden. I den sidste fase bliver knoglerne smidt ned i en form for kollektiv affaldsgrav. Men graven er stadig inden i huset,« fortæller Moritz Kinzel.

Forskerne fortæller, at fortidsskeletterne er meget skrøbelige og skal udgraves med omhu. Nogle af dem er blevet bragt med til København, hvor blandt andre Marie Louise Schjellerup Jørkov skal foretage yderligere undersøgelser af dem.

Blandt de første agerbrugere

Indtil videre har det ikke været muligt at trække DNA ud af de gamle skeletter, men andre analyser af knoglerne, såsom kulstof-, kvælstof- og strontiumanalyser (læs mere her), kan måske løfte sløret for, hvad de spiste, og hvorvidt de var nomadefolk eller ej, fortæller Marie Louise Schjellerup Jørkov.

»Det er enormt spændende at være med til, for vi har formentlig at gøre med nogle af verdens første agerbrugere. Det interessante er, at deres knogler kan give os informationer om, hvilken livsstil og hvilke kroniske sygdomme de havde for så mange, mange år siden,« siger Marie Louise Schjellerup Jørkov.

Da skeletterne blev begravet for cirka 9.000 år siden, var deres samfund i gang med en større omvæltning; fra at have været jæger-samlere, der levede et nomadeliv, var befolkningen mere eller mindre begyndt at slå sig ned og bedrive landbrug.

»I denne periode var det stadig meget udbredt at være jæger-samler, men folk var begyndt at slå sig mere permanent ned. Shkārat Msaied er formentlig en landsby eller lejr, som blev brugt på bestemte årstider, men nogle af husene ser også ud til at være blevet brugt året rundt,« fortæller Moritz Kinzel.

Finder masser af redskaber

Arkæologerne har fundet masser af stenredskaber såsom flinteknive og stenbor, men også benredskaber såsom synåle og spatler.

Der er også blevet fundet tegn på, at beboerne brugte en form for farve eller maling af mineralet hematit (naturligt jernmalm), måske til at male kroppen eller andre genstande.

Ifølge Moritz Kinzel er selve arkitekturen i Shkārat Msaied også interessant. Indtil videre er der udgravet 26 runde stenhuse i forskellige størrelser; fra tre-fire meter og op til omkring otte meter i diameter. I nogle af husene er der gravet i jorden indenfor, sådan at gulvet befinder sig omkring en meter under jordoverfladen.

»Det er en ret fantastisk arkitektur, som viser overgangen fra runde huse til firkantede huse. VI har nogle meget velbevarede dele af både tag og vægge.«

»I et af vores huse har vi også et af de tidligste eksempler på trapper, som kendes. Der er to trapper i huset, en som fører ned i rummet, og en som fører opad; formentlig op til taget,« fortæller Moritz Kinzel.

Boede mest på taget

Taget ser i det hele taget ud til at have spillet en vigtig rolle for beboerne i Shkārat Msaied. Ifølge Moritz Kinzel har de formentlig opholdt sig på taget en stor del af tiden, måske for at få lys til deres arbejde eller måske for at slippe for ubehagelig røg fra ildstedet inde i huset.

»Vi finder sjældent redskaber eller andre objekter på gulvet i husene, så vi mener, at de primært boede på taget af husene. Klimaet har også været relativt behageligt til at arbejde udenfor, lidt ligesom at nutidens beduiner bruger mere tid udenfor end indenfor. Det er en ret moderne ting, at vi altid vil være indenfor,« fortæller Moritz Kinzel.

Et andet interessant fund, der går igen i alle husene, er et ringformet bassin, som indeholder et hvidt pulver. Pulveret har mystificeret forskerne, som ikke kan se, at det har nogen praktisk brug, men måske mere er relateret til en kultisk eller rituel adfærd.

»Vi ved ikke, hvad formålet har været, men det lille bassin med pulveret findes i alle husene. Det hvide pulver er formentlig brændt kalksten, men det er stadig lidt uklart for os. Vi har haft problemer at fortolke med analyserne,« fortæller Moritz Kinzel.

Stærke ritualer

I det hele taget ser beboerne i Shkārat Msaied ud til at have haft et stærkt fællesskab omkring deres ritualer. Noget de kollektive begravelser også peger på.

»De har levet i en overgangsperiode, hvor man er gået fra at være jæger-samlere til pludselig at skulle slå sig ned mere permanent. Det har medført, at de har været nødt til at skulle håndtere de problemer, som er forbundet med dagligdagen i landsbyer, hvor man bor tæt sammen. Og man anser generelt ritualer for at være et stærkt værktøj til at holde orden og styre grupper af mennesker, fordi det giver dem en fælles forståelse, som kan bruges til at undgå konflikter,« fortæller Moritz Kinzel.

Shkārat Msaied er langtfra det eneste sted i Jordan, hvor der foregår udgravninger af nogle af verdens første agerbrugere. Danske forskere er blandt andet også involveret i et projekt i Shubayqa i Jordan samt udgravninger af 20.000 år gamle hytter i det østlige Jordan, nogle af de ældste menneskeskabte bygninger forskerne kender til.

»Det spændende er, at selvom flere udgravningssteder ligger relativt tæt på hinanden, finder vi stadig store individuelle forskelle. Selv steder, hvor der kun er seks kilometer mellem landbyerne, er der stadig en meget individuel tilgang til, hvordan beboerne har bygget deres huse og udnyttet forskellige resurser.«

»Det viser, at de enkelte bosteder har været ret uafhængige af hinanden, men vi kan også se, at de må have arbejdet sammen og udvekslet varer og råmaterialer,« siger Moritz Kinzel.

Dette års udgravninger af Shkārat Msaied er blandt andet støttet af Palæstinafonden og Det danske institut i Damaskus.

»I år har vi været syv personer fra Københavns Universitet, som er rejst til Shkārat Msaied. Men der er stadig meget, som vi slet ikke har fået udgravet endnu,« slutter Moritz Kinzel.

Forskerne har fundet rester af flere end 70 personer i udgravningerne i Jordan. (Foto: Neolithic Shkarat Msaied Project/Københavns Universitet)

Forskerne mener, at beboelsesstedet er omkring 9.000 år gammelt. (Foto: Neolithic Shkarat Msaied Project/Københavns Universitet)

Forskerne har forsøgt at række DNA ud af de 9.000 år gamle skeletter. Indtil videre uden held. (Foto: Neolithic Shkarat Msaied Project/Københavns Universitet)

De 9.000 år gamle skeletter er skrøbelige og skal udgraves med omhu. Her er postdoc Marie Louise Jørkov i færd med udgravningerne. (Foto: Neolithic Shkarat Msaied Project/Københavns Universitet)

I husene har forskerne blandt andet fundet nogle mystiske kar med et hvidt pulver af ukendt oprindelse. (Foto: Neolithic Shkarat Msaied Project/Københavns Universitet)

I flere af gravene er knoglerne sorteret, sådan at kranier ligger for sig, og rørknogler (ben, arme) ligger for sig. (Foto: Neolithic Shkarat Msaied Project/Københavns Universitet)

Udgravninger ved Shkarat Msaied. (Foto: Neolithic Shkarat Msaied Project/Københavns Universitet)

Runde stenhuse. (Foto: Neolithic Shkarat Msaied Project/Københavns Universitet)

Forskerne har blandt andet fundet disse rester af en kværn med røde pigmenter på. (Foto: Neolithic Shkarat Msaied Project/Københavns Universitet)

I år har syv personer fra Københavns Universitet været i Jordan for at foretage udgravninger ved Shkārat Msaied. (Foto: Neolithic Shkarat Msaied Project/Københavns Universitet)

Shkarat Msaied ligger i en dal ved Petrabjergene i Jordan. (Foto: Neolithic Shkarat Msaied Project/Københavns Universitet)

Arkæologerne har fundet 49 børn og 27 voksne i Shkarat Msaied. (Foto: Neolithic Shkarat Msaied Project/Københavns Universitet)

Forskerne er usikre på, hvordan de afdøde blev skilt fra hinanden og sorteret. »Vi kan ikke se skæremærker på knoglerne. Men om de skar i det forrådnede bløde væv for at kunne lægge ligdelene i kisterne kan ikke udelukkes, for et par steder har vi fundet knogler, der lå i anatomisk sammenhængende stilling,« fortæller Marie Louise Jørkov.

De afdøde blev lagt i en form for stenkister. Foto: Neolithic Shkarat Msaied Project/Københavns Universitet)

Resterne af en stentallerken fundet i Shkarat Msaied. (Foto: Neolithic Shkarat Msaied Project/Københavns Universitet)

1 / 15