Danske universiteter bør stoppe deres samarbejde med israelske universiteter, indtil Israel afslutter sin krig mod Gaza og stopper for de ulovlige besættelse og ‘apartheidstyre’ af Palæstina.
Sådan lyder budskabet fra 939 forskere og akademiske medarbejdere fra hele Norden i en såkaldt solidaritetserklæring, der blev udgivet i Dagbladet Information forleden.
Blandt underskriverne er 139 forskere og akademiske medarbejdere fra danske universiteter.
\ Det står i erklæringen
I erklæringen opfordrer forskerne blandt andet til, at nordiske universiteter og akademiske institutioner deltager »i en boykot af samarbejde med israelske akademiske institutioner, indtil Israel afslutter sin krig mod Gaza og sætter en stopper for sin ulovlige besættelse af og apartheidstyre i Palæstina.«
»Det er velkendt, at israelske akademiske institutioner er engagerede i statens militære strukturer, våbenindustri og i udvikling af våbenteknologier, samt at de systematisk undergraver palæstinensiske akademikeres ytringsfrihed og palæstinensiske studerendes ret til uddannelse. Vi understreger, at boykotten ikke vedrører samarbejde med individuelle israelske forskere, som tager afstand fra Israels bosættelseskoloniale besættelse, apartheid og de nuværende eskalerende massedrab på civile palæstinensere,« står der i erklæringen.
Dertil kræver forskerne blandt andet en øjeblikkelig våbenhvile, et styrket samarbejde og støtte til palæstinensiske forskere og en tilbagetrækning af alle økonomiske investeringer i israelske ulovlige bosættelser.
Du kan læse hele teksten her: Erklæring: 939 forskere og akademiske medarbejdere opfordrer til våbenhvile og ende på besættelsen
Erklæringen chokerer forskningsordfører for Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen:
»Nej, vi bør ikke boykotte israelsk forskning, og jeg må finde listen med underskriverne og notere navnene, for det betyder jo, vi ikke kan stole på deres forskning længere,« siger han til Videnskab.dk.
Han mener, at opfordringen er »forargelig« og kalder det et »nazi-lignende boykot af israelske forskere«.
»Vi kommer til at stille spørgsmål til forskningsministeren om, hvad hun vil gøre, og om de vil kontakte ledelsen til universiteterne, for at høre hvad deres holdning er til dette,« siger Alex Ahrendtsen til Videnskab.dk.
Forskningsminister Christina Egelund (M) gav imidlertid sin mening til kende i radioprogrammet P1 Morgen (16. november):
»Først og fremmest så har forskere både fri holdningsdannelse og ytringsfrihed ligesom alle andre. Så de har ret til at opfordre alt det, de vil,« sagde hun i morgenradioen, inden hun fejede forskeropråbet af banen.
»Det er ikke en opfordring, som jeg kommer til at følge,« fastslog Christina Egelund i P1 Morgen, hvor hun også meddelte, at et boykot af Israel ikke er sammenligneligt med det aktuelle boykot af Rusland:
»Jeg mener ikke, at man på nogen måde kan sammenligne situationen i Mellemøsten nu og situationen i Rusland og Ukraine, hvor vi har taget det skridt at stoppe for forskningssamarbejdet med Rusland. Det er et skridt, man tager yderst, yderst sjældent,« fortalte hun.
\ Medunderskriver til P1 Morgen: Derfor skrev jeg under
P1 Morgen har også talt med medunderskriver til erklæringen professor Claus Beier, der forsker i skov- og landskabsøkologi på Københavns Universitet.
Han fortalte, at han skrev under, »fordi den situation, der udspiller sig i Israel, er helt forfærdelig, begrædelig og tragisk på alle måder.«
»Jeg synes, at Israel har et legitimt og forståeligt behov for at få udleveret gidslerne og håndtere Hamas-situationen. Men Israel er også en stat med et folkeretligt ansvar. Jeg synes, at vi er vidner til en meget voldelig retorik.«
»Fordi situationen 7. oktober var så voldsom, så giver det mulighed for nogle meget voldsomme tilbageslag, som medfører ekstremt voldsomme lidelser for civilbefolkningen - især i Gaza,« sagde Claus Beier til P1.
\ Læs også
M-ordfører: »Superpositivt«, at forskerne engagerer sig
Heller ikke ministerens partikammerat og forskningsordfører for Moderaterne, Karin Liltorp, mener, at et boykot af israelske akademiske institutioner er det rigtige sted at sætte ind:
»Både, fordi man sætter ansvaret for besættelsen hos akademikere, og samarbejde er det, der skal til i stedet for at få udråbt nogle til de gode og de onde,« siger hun til Videnskab.dk.
Karin Liltorp tilføjer, at hun godt kan forstå, at man kan mene, at Israel er gået over stregen.
»Samtidig vil jeg give Israel ret til at forsvare sig. Der er så mange nuancer i konflikten, og vi skal passe på med at gå til forhastede løsninger. Det kan være fint at sige, man ikke skal støtte noget, der støtter krigen, men sagen er så kompleks, og jeg kan ikke med sikkerhed sige, hvad der er op og ned. Jeg har brug for at læne mig op ad eksempelvis FN. Hvis de melder ud, at Israel er gået for lang, må vi tage sagen op igen,« siger hun og afslutter:
»Men jeg synes helt overordnet, at det, at forskerne engagerer sig i debatten og tager et samfundsansvar, er superpositivt,« siger Karin Liltorp.
Tilføjer til debatten om forskeres politiske holdninger
Erklæringen fra de 939 forskere og akademiske medarbejdere kan ses som del af en større debat om, hvorvidt forskere offentligt bør ture frem med egne politiske holdninger eller ej.
Debatten er genvakt i den aktuelle konflikt i Gaza og Israel. Det blev den ikke mindst, da chefredaktøren for Jyllands-Posten, Marchen Neel Gjertsen, sågar anklagede RUC-professor Sune Haugbølle for at »bane vejen for en yderligere fordummelse og radikalisering«, hvilket hun uddyber i denne artikel på Videnskab.dk.
Avisen opfordrede dengang Roskilde Universitets ledelse til at tage affære i sagen, men dette blev afvist af rektor Hanne Leth Andersen. Som kommentar til den nye støtteerklæring i Information siger rektoren i samme avis:
»Alle forskere har ytringsfrihed ligesom alle andre borgere. Der er ikke så meget at tilføje. Det her handler om ytringsfrihed, og den kan jeg da kun bekræfte, at den har de fuldt ud.«
Rektor: Forskere har lov til at udtrykke sig frit
Ud af de 939 medunderskrivere på solidariteterklæringen kan findes forskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, CBS, Danmarks Tekniske Universitet og IT-Universitetet i København.
Anders Bjarklev, der er rektor på Danmarks Tekniske Universitet, ser intet problem i erklæringen, der opfordrer til boykot af forskningssamarbejdet med Israel:
»Min holdning er den, at jeg forstår, at folk har behov for at udtrykke sig, og jeg glæder mig over at leve i et land, hvor man kan udtrykke sig frit. Forskere har selvfølgelig også lov til at udtrykke sig frit, ligesom alle andre,« siger han til Videnskab.dk.
Er du enig i, at det er en god ide at boykotte forskningssamarbejdet med israelske institutioner?
»Nej, for hvis jeg mente det, ville vi begynde at bedrive udenrigspolitik, og det har vi en masse dygtige folk i udenrigsministeriet til. Vi læner os op ad, hvad regeringen siger, og jeg har endnu ikke hørt noget fra regeringen,« svarer Anders Bjarklev.
Har du en personlig holdning?
»Jeg har den holdning til hele konflikten, at jeg er dybt trist over at se en masse mennesker blive udsat for en masse ubehagelige og grænseoverskridende ting - ligemeget, hvilken side det er. Det er dybt tragisk, men jeg har ikke en personlig holdning til den ene eller anden side. Det er en utrolig kompleks problemstilling.«
Er du ikke bange for, at erklæringen, som forskere fra dit universitet har skrevet under på, går ud over forskernes troværdighed?
»Nej. Fordi de udtaler sig som borgere i det her land. Forskerne må selvfølgelig også godt have meninger om andre ting end deres egen forskning.«
Rektorer: Følger den politiske linje
Anders Bjarklev fortæller videre, at forskellen på boykottet af forskningssamarbejde med Rusland, som vi ser nu, og et boykot af Israel for ham er, at der kom en direkte opfordring fra forskningsministeren om at indstille samarbejdet med de russiske forskere:
»Min ekspertise er at uddanne og forske. De udenrigspolitiske beslutninger overlader jeg til regeringen, der har folk, der er meget klogere på situationen, end jeg er.«
Brian Bech Nielsen, der er rektor på Aarhus Universitet lægger sig på linje med sin kollega:
»Aarhus Universitet er en statsinstitution og følger nationale retningslinjer, hvad angår udenrigspolitiske forhold. Derfor forholder jeg mig som rektor ikke til opfordringen,« siger han til Videnskab.dk.
Det samme udtrykker Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter:
»Forskere er i deres fulde ret til at ytre de her forbehold, men universiteterne laver ikke deres egen udenrigspolitik, men følger anvisningerne fra regeringen,« siger han.
