Krigen mellem Hamas og Israel eskalerer, og observatører i regionen og internationalt fremsætter fortsat antagelser om Gazas offentlige støtte til Hamas.
Forkerte antagelser - som for eksempel den amerikanske præsidentkandidat Ron DeSantis’ påstand om, at alle indbyggerne i Gaza er 'antisemitiske' - eller påstande, der bebrejder beboerne i Gaza for at 'vælge Hamas', kan forme debatten.
Det gælder ikke kun for opfattelsen af krigen, men også for nødhjælpsplaner for Gaza i de kommende måneder.
Enhver genopbygningsindsats eller bistandsfordeling vil måske blive afvejet mod frygten for Hamas-oprørere blandt Gazas befolkning.
Fremprovokerer militære indgreb for at udnytte det medfølgende kaos
I min egen forskning af jihadi-salafisme og islamisme fandt jeg, at militante organisationer fremprovokerede militære indgreb for at udnytte det medfølgende kaos.
Desuden hævder disse grupperinger ofte at handle på baggrund af 'undersåtternes legitime interesser', også selvom samfundene ikke accepterer deres styre.
Som flere kommentatorer har observeret, håber Hamas nok ikke kun at tilskynde en uforholdsmæssig reaktion fra Israel, men også at bruge de voldelige efterdønninger af interventionen til at dyrke Gazas fortsatte afhængighed af grupperingen samt at distrahere fra dens egen fejlslagne indenrigspolitik.
Politikere og Gaza
Ledere på begge sider af konflikten har forsøgt at retfærdiggøre deres handlinger. Ofte bruger de deres egen fortolkning af Gazas offentlige mening til at fremme deres egne politiske mål.
For eksempel hævdede Hamas' overordnede politiske leder, Ismail Haniyeh, at Hamas' handlinger repræsenterede Gazas befolkning og 'hele det arabiske muslimske samfund'.
For Ismail Haniyeh var Hamas' brug af vold en straffeaktion på vegne af palæstinensere, der blev overfaldet i Al-Aqsa-moskeen i september 2023, eller som har lidt nød i hænderne på israelske sikkerhedsstyrker eller bosætterne på Vestbredden.
Den israelske præsident, Isaac Herzog, foreslog i mellemtiden, at alle Gazas borgere bar et kollektivt ansvar for Hamas. Som et resultat vil Israel handle mod Gaza og dets folk for at beskytte egne interesser, konkluderede han.
Biden-administrationen, som er meget varsom med ikke at fordømme det israelske bombardement, har søgt en bredere tilgang til eskaleringen.
I et interview og på de sociale medier bemærkede den amerikanske præsident Joseph Biden, at »det overvældende flertal af palæstinensere ikke havde noget at gøre med Hamas' frygtelige angreb og lider som følge af dem.«
Disse trængsler kræver ifølge Joe Biden i sidste ende en ophævelse af den 'fuldstændige belejring' implementeret af Israel mod Gaza.
I hvert af disse eksempler har politikerne brugt deres antagelser om Gazas indbyggere til at fremme deres egen politik. Men befolkningen i Gaza oplever det meget anderledes.
Indbyggerne i Gaza har en blandet holdning til Hamas
En gennemgang af Gazas befolknings offentlige mening over tid afslører en vedvarende følelse af håbløshed under den israelske blokade.
En meningsmåling fra juni 2023 udført af Khalil Shikaki, som er professor i statskundskab og leder af det palæstinensiske center for politik og undersøgelsesforskning, indikerer, at 79 procent af Gazas borgere støttede væbnet modstand mod israelsk besættelse af palæstinensisk territorium.
En meningsmåling fra Washington Institute fra juli 2023 viser, at kun 57 procent af Gazas indbyggere 'i nogen grad havde en positiv holdning' til Hamas.
Yderligere læsning af disse meningsmålinger peger i retning af et mere nuanceret billede.
Vi skal også tage højde for, at mødredødeligheden i forbindelse med fødslen i Gaza var omkring 25 procent i 2018, 53 procent af Gazas indbyggere levede i fattigdom, og det stod sløjt til med livsvigtige sundhedsforsyninger.
Samme år fandt Khalil Shikaki, at et stigende antal borgere i Gaza var utilfredse med Hamas' regering, og at næsten 50 procent håbede på helt at forlade Gaza.
I Washington Institute-undersøgelsen fra juni 2023 krævede 64 procent af Gazas indbyggere bedre sundhedspleje, beskæftigelse, uddannelse og en vis følelse af normalitet i stedet for Hamas' påståede 'modstand'.
Mere end 92 procent af Gazas befolkning udtrykte direkte vrede over deres levevilkår.
Og som Khalil Shikaki rapporterede, mente mere end 73 procent, at Hamas-regeringen var korrupt.
Ikke været valg siden 2006
Alligevel så Gazas befolkning ikke meget håb for ændringer ved hjælp af et valg. Der har ikke været valg siden 2006, så et flertal af indbyggerne i Gaza i dag er ikke gamle nok til at have stemt på Hamas.
Støtte til væbnet modstand var ikke altid til stede. Da Hamas overtog kontrollen over Gazastriben i 2007 gennem åben kamp mod det palæstinensiske selvstyre - som styrer Vestbredden og satte spørgsmålstegn ved legitimiteten af Hamas' sejr - var over 73 procent af palæstinenserne imod denne magtovertagelse samt yderligere væbnet konflikt.
På det tidspunkt støttede færre end en tredjedel af Gazas indbyggere alle militære aktioner mod Israel. Over 80 procent fordømte kidnapning, brandstiftelse og vilkårlig vold.
Gazas skift i støtten til Hamas
Hvis meningsmålingerne fra Gaza fra 2007 til 2023 læses over tid, fortæller de en historie.
De hjælper med belyse, at Gaza-befolkningens støtte til væbnet modstand voksede i takt med stigende frustration, vrede og en følelse af håbløshed i forhold til politiske løsninger på deres trængsler.
I 2017 granskede forskeren Sara Roy, der studerer den palæstinensiske økonomi og islamisme, Gazas tolerance over for Hamas.
Hun fortæller, at »det nye er følelsen af desperation, som kan mærkes i de grænser, folk nu er villige til at krydse, grænser, der engang var ukrænkelige.«
»Der er død overalt, og minderne er slettet.«
Sara Roy hævder, at befolkningen i Gaza - især de 75 procent, som er under 30 år - følte vidt forskellige tilhørsforhold til Hamas' ideologi eller krav på islamisk legitimitet.
Hamas, bemærkede de, betalte løn, når andre ikke kunne. Risikoen for at komme i israelske soldater sigtekorn var en kalkuleret og acceptabel fare, hvis det resulterede i løn.
Gav Hamas skylden for deres ringe levevilkår
I 2019 gav 27 procent af Gazas indbyggere Hamas skylden for deres levevilkår. I den samme meningsmåling støttede 55 procent en hvilken som helst fredsplan, der omfattede en palæstinensisk stat med Østjerusalem som hovedstad og en israelsk tilbagetrækning fra alle besatte områder.
I 2023, da Gaza-befolkningen, adspurgt af Khalil Shikaki, udtrykte deres støtte til væbnet modstand, gjorde de det i den tro, at kun en sådan modstand - ikke valgpolitik - ville mindske effekten af den israelske blokade og belejring.
Samtidig gav de adspurgte udtryk for udmattelse og hjælpeløshed over for Hamas' korruption samt den fortsatte arbejdsløshed og fattigdom i Gaza.
Palæstinensisk desperation og Hamas' endemål
Muligheden for en enkel tilbagevenden til normalitet ser ud til at være gået tabt for mange i Gaza, fordi Hamas hævder, at organisationen er deres »legitime modstand«.
Fredsforhandlingerne i Gaza har været suspenderet siden 2001, valg er blevet udskudt, det er umuligt at bevæge sig ud af Gaza, så midt i en eskalerende humanitær krise, står en hel generation af Gaza-beboere tilbage med få muligheder.
»Der er død overalt, og minderne er slettet,« siger 33-årige Omar El Qattaa, som er fotograf med base i Gaza.
Selvom meningsmålinger i 2023 indikerer, at et flertal af Gazas befolkning var imod at bryde våbenhvilen med Israel, stoppede det ikke, at Hamas imod deres vilje angreb i oktober.
Desperation risikerer at blive udnyttet
Følelsen af desperation, som Omar El Qatta og millioner af andre i Gaza føler, risikerer at blive udnyttet af Hamas.
Ifølge Matthew Leavitt, der forsker i Hamas, ser Hamas politik, velgørenhed, politisk vold og terrorisme som komplementære og legitime redskaber til at forfølge politiske mål.
Som den Ramallah-baserede palæstinensiske forsker Khaldoun Barghouti siger, har Israels igangværende bombardement mildnet Gazas frustration over Hamas - i hvert fald på kort sigt.
Sådanne angreb »vendte skylden fra Hamas (over angrebene i Israel) mod større vrede mod Israel,« siger Khaldoun Barghouti.
Hvordan det vil udmønte sig i støtte til alternativer til Hamas i de kommende måneder, er stadig uvist.
Meget vil afhænge af, hvordan internationale interessenter genvinder Gaza-indbyggernes tillid, mens de hjælper dem med at finde meningsfulde alternativer til en regering og militant organisation, de engang anså for at være korrupte og ude af stand til at opfylde deres mest grundlæggende behov.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Kilder
Nathan Frenchs profil (Miami University)
