I Danmark oplever 51 procent af eleverne i 4. klasse at blive mobbet ugentligt eller månedligt.
Det slår en ny international undersøgelse fast efter at have spurgt 5.000 elever i 164 forskellige danske skoler.
Dermed er vi det eneste land i Norden, hvor over halvdelen af eleverne oplever mobning. I både Norge og Sverige oplever 37 procent ugentlig eller månedlig mobning, mens det blot gælder for 29 procent af de finske elever.
Og selvom den danske mobbeforsker Helle Rabøl Hansen mener, at man skal tage de konkrete tal med et gran salt, så tager det ikke noget fra hendes overordnede budskab:
»I Danmark er vi alt for dårlige til at tænke i langsigtede strategier. I stedet skifter man fokus fra sag til sag, fra mobning til vold i skolen, til mistrivsel, til fravær – uden at indse, at det hele hænger sammen,« siger hun til Videnskab.dk.
Men hvad skal der så til for at bringe mobningen ned? Hvad kan vi lære af andre lande? Og har vi brug for at ændre vores syn på mobning generelt?
Det har Videnskab.dk talt med to danske mobbeforskere om.
\ Om undersøgelsen
TIMSS (‘Trends in International Mathematics and Science Study) er en international undersøgelse, der først og fremmest undersøger elever i 4. klasses faglige niveau inden for matematik og natur-/teknologi.
I undersøgelsen, der begyndte allerede i 1995, indgår mere end 60 forskellige lande.
Der indgår dog også andre elementer i undersøgelsen end elevernes faglige niveau – herunder klimabevidsthed hos børnene samt mobning.
Kilde: DPU: Aarhus Universitet
Hvad er mobning?
Vi kender alle nogle af de klassiske eksempler på mobning: øgenavne, gruppepres, buksevand og andre krænkelser.
Men ifølge Stine Kaplan Jørgensen, der forsker i mobning ved Københavns Professionshøjskole, er mobning en langt mere kompleks størrelse end det.
»Man kan sige, at der er sket et paradigmeskift, i vores forståelse af hvad mobning er,« forklarer hun til Videnskab.dk.
»Vi er jo vant til den her idé om, at det er intentionelle, ondsindede handlinger, som enkelte udøver mod sit offer. Men i stedet for handlinger bør man se på mobning som mønstre eller kulturer. Så kan man også gribe ind tidligere.«
Blandt andet derfor kan det være svært at opdage mobning, forklarer hun.
»Jeg var med i et forskningsprojekt for nogle år siden, hvor vi kunne se, at det var meget svært for fagpersoner i skolen overhovedet at få øje på mobning, fordi det er mere subtile processer end for eksempel buksevand,« siger hun og fortsætter:
»Mobning handler i virkeligheden om gruppekulturer, der bygges op over tid, og hvor normerne gradvist flytter sig, så nogen begynder at blive utrygge og føle sig holdt udenfor. Det kan være let at overse for lærere.«
\ Hvordan opdager man mobning?
Stine Kaplan Jørgensen har i sin forskning defineret fire hovedpunkter, man bør være opmærksom på for at kunne opfange mobning i skolen:
- Utryghed:
»Der kan være en tendens i klassen til, at mange ikke tør tage hånden op og er bange for at blive til grin eller får ondt i maven over skulle i skole om morgenen,« forklarer Stine Kaplan Jørgensen.
»Mobning kan være et forsøg på at søge tryghed og det fællesskab, der kan være i at være imod andre.«
- Hierarkier:
»Der kan være nogle i klassen, der har rigtig meget at skulle have sagt og bliver peget ud som de populære. I den anden ende er så dem, som man ikke lægger så meget mærke til, og som bare siver ud af fællesskabet,« fortsætter Stine Kaplan Jørgensen.
- Skridende normer:
Hun påpeger også, at den hårde, ekskluderende adfærd gradvist kan blive normaliseret i klassen.
»Der kan opstå en accept af, at klassens hårde tone bare er en del af ‘gamet’,« fortsætter mobbelektoren.
- Normalisering og legitimering:
Endelig kan der opstå legitimerende narrativer om, hvorfor nogen bliver mobbet, påpeger Stine Kaplan Jørgensen:
»Der kan opstå fælles fortællinger i gruppen om, at offeret fortjener at blive mobbet. At hun er så sart. At han ikke kan styre sit temperament, så det er naturligt, at vi ikke kan lide ham.«
Der mangler en større strategi
Helle Rabøl Hansen, mobbeforsker og adjungeret lektor ved Ilisimatusarfik, universitetet i Grønland, er ikke overrasket over mobbetallene.
»Generelt er mobning stigende i Norden, og det har det været i en årrække nu. Og flere studier viser, at Danmark halter bagefter,« siger hun til Videnskab.dk.
\ Hvad er konsekvenserne af mobning?
Videnskab.dk har igennem årene bragt en række artikler om studier, der har vist effekterne af mobning.
For eksempel bragte vi i 2016 en artikel fra ScienceNordic, der beskriver, hvordan mobbeadfærd hos børn kan fordoble risikoen for at udvikle psykiske problemer senere i livet.
Nogenlunde det samme gælder i øvrigt for mobning på arbejdspladsen, hvilket øger risikoen for depression.
I 2019 skrev Videnskab.dk's søstersite, Forskning.no, at mobning på nettet kan føre til PTSD-symptomer hos ofrene.
Ifølge en anden artikel fra Forskning.no kan mobning endda påvirke niveauerne af betændelse i kroppen, hvilket kan give en række fysiske sygdomssymptomer.
Hun mener dog, at man skal tage tallene i undersøgelsen med et gran salt.
»Spørgsmålene til eleverne, som tallene baseres på, handler også om, hvorvidt de har oplevet drillerier eller fået ubehagelige beskeder online. Det er jo ikke nødvendigvis det samme som mobning, og så kan tallene altså ende med at blive lige lovlig dramatiske.«
Ikke desto mindre er hun enig i hovedpointen: Det står grundlæggende værre til med mobning i Danmark end i resten af Norden.
»Der er efterhånden lavet flere forskellige undersøgelser, der viser det samme: Danmark har sværere ved at komme mobning til livs end vores nabolande.«
Hvordan kan det være?
»Fordi Danmark er dårlige til at lave helhedsplaner imod mobning. Der kommer hele tiden en ny dagsorden om trivsel eller fravær, der erstatter det, når der bliver sat noget i gang. Så vi når aldrig i mål. Der er andre lande bedre til at tænke langsigtet. For eksempel er Norge langt bedre til at indføre anti-mobbestrategier på nationalt plan.«
Hun fremhæver også Grønland for at igangsætte en national strategi, hvilket hun selv har været en del af som konsulent hos Grønlands uddannelsesstyrelse.
\ Bliver du mobbet på arbejdspladsen?
Helle Rabøl Hansen minder om, at mobning ikke kun hører til i skolen, men også blandt voksne.
Hvis du oplever mobning eller seksuel chikane på din arbejdsplads, kan du anonymt kontakte Arbejdstilsynets hotline på 70121288 og få råd og vejledning.
Kilde: Arbejdstilsynet
Hvad er løsningen?
Stine Kaplan Jørgensen er helt enig i, at der mangler en bred strategi for at nedbringe mobning.
»Det handler også om viden. I Danmark er der ikke blevet investeret i forskning i interventioner (tiltag/indsatser, der kan skabe forandring, red.) mod mobning og virksomme anti-mobbestrategier. Og den viden, vi har, når ikke ordentligt ud til skolerne. Så skolelederne ender med at stå på ret bar bund.«
Selvom skolerne skriver officielle strategier imod mobning på deres hjemmesider eller lignende, har mange undervisere ikke den fornødne viden til rent faktisk at håndtere mobningen, mener hun:
»De strategier er trods de bedste intentioner tit utilstrækkelige. Det er ikke alle på skolen, der ved, hvordan de skal opdage mobbemønstre, ved, hvem de skal kontakte, hvilke møder der skal sættes op, eller hvordan der følges op,« vurderer Stine Kaplan Jørgensen.
I stedet ender det med ‘quickfixes’, der kan gøre mere skade end gavn:
»Vi ser stadig, at lærere i den bedste mening for eksempel laver ‘den gode stol’, hvor alle skal sige noget pænt om hinanden. Men det kan styrke mobbemønstrene, fordi komplimenterne til de populære tydeligvis er bedre.«
Hendes råd til at komme mobning til livs er derfor:
»Afsæt flere midler til forskning i mobning. Sørg for, at den nye viden når ud til skolerne. Og sæt ressourcer af til en strategi, som både skolerne, lærerne og eleverne kan være en del af.«
