Derfor går det bedre med trivslen på nogle skoler end andre

På den nyeste trivselsmåling er det tydeligt, at nogle folkeskoler lykkes bedre end andre.

På de skoler, der ligger i top, når det gælder trivsel, svarer kun fem procent af de adspurgte elever negativt på, om de føler, at de hører til på deres skole. På de skoler med den dårligste trivsel er tallet tre gange så højt. Det viser en oversigt, som DR har lavet på baggrund af tal fra Uddannelsesstatistik.dk.

Men hvad kendetegner så de skoler, hvor det går godt med trivslen? Videnskab.dk har sammen med to forskere samlet syv faktorer, der har betydning for, om folkeskoleelever trives.

1. Tryghed og sikkerhed

Utryghed er en af de følelser, som er vigtig at komme til livs, mener Hans Henrik Knoop, der er lektor ved DPU på Aarhus Universitet. For hvis elever skal trives, sikres det bedst med trygge rammer. Skoler med høj grad af tryghed har færre elever, der bliver udsat for mobning.

»De oplever nemlig, at det er trygt at lave fejl,« siger Henrik Knoop. Dog bør en skole ikke kun være tryg - den skal også være spændende, uddyber han.

»Tryghed kan blive for dominerende og fungere som en sovepude, der gør skolen for kedelig. Tryghed er trygt, men ikke særlig sjovt,« fortæller Hans Henrik Knoop.

Undersøgelserne peger desværre på, at undervisningen kan være kedelig, fortæller Bo Birk Nielsen, der er psykolog og lektor ved læreruddannelsen på UCN.

»Undervisningen er ikke kedelig, hvis læreren formår at motivere eleverne og nå eleverne på det niveau, de er på,« siger han.

Hans Henrik Knoop mener, at et trygt og sjovt læringsmiljø i skolen blandt andet forudsætter, at man som elev kan være uenig med klassekammerater eller lærere uden at blive udskammet for det.

»Det er vigtigt, at forskellige holdninger får lov at udfordre hinanden i skolen, og at det ikke er pinligt at blive klogere i en diskussion,« siger han.

2. Fysiologiske behov

For at vi kan lære noget, skal de basale behov være opfyldt, fortæller Hans Henrik Knoop.

Det gælder både mad, væske og ordentlig søvn. Og så er »for lidt søvn en sikker kilde til en dårligere skoledag,« fortæller Hans Henrik Knoop.

3. Sociale behov

Venner er både gode at have og vigtige for trivslen.

Elever har ligesom alle andre brug for at føle ægte samhørighed og for at føle sig anerkendte og accepterede i skolen. Elever trives meget sjældent uden sociale fællesskaber, forklarer Hans Henrik Knoop.

Her har både lærerne og skolen som ramme et ansvar, mener Bo Birk Nielsen, psykolog og lektor ved læreruddannelsen på UCN.

»Skoler med god trivsel er skoler, hvor lærerteamet formår at inkludere alle og tager ekstra hånd om de elever, der har brug for en ekstra hånd,« fortæller han.

Det er ikke godt for trivslen, hvis eleverne sammenligner sig selv med hinanden, forklarer Hans Henrik Knoop. Det er en »taberstrategi«.

»Det bliver et nulsumsspil, hvor det gør mere ondt i bunden, end det gavner i toppen,« mener han.

Til gengæld vinder alle ved at 'konkurrere med sig selv i går' – det vil sige, ved at alle gør sig umage for at udvikle sig og være bedre, end man var i går.

4. Aktivitet

Det er vigtigt for trivslen, at eleverne er fysisk aktive. Man kommer med sikkerhed ikke til at trives ved at sidde og glo ud i luften. Heller ikke i skolen, mener Hans Henrik Knoop.

Fodbold, rundbold, hop og klatring er godt for trivsel og læring, hvis det foregår i en ordentlig atmosfære, men det er ikke nok at være fysisk aktiv, forklarer han.

»Kroppen og psyken er en helhed, og det ene fungerer derfor ikke rigtig uden det andet. Det mærker man for eksempel, når man får ondt i maven, hvis man er nervøs, ligesom man kan komme i dårligt humør af at have ondt i maven,« siger han.

Ifølge Hans Henrik Knoop er det derudover vigtigt, at eleven deltager i undervisningen og kan se meningen med det:

»Det er umuligt at trives, hvis man er passiv. Det betyder noget, at man ikke bare er passager i sit eget liv, men at man er chauffør, som aktivt tager valg, og at man forstår hvorfor.«

5. Eleven lærer noget hver dag

Elevernes trivsel fremmes også af, at de dag for dag oplever at blive dygtigere, klogere og mere kompetente af at være med i skolen, forklarer Hans Henrik Knoop.

Dette ligger i tråd med et bredere billede fra international trivselsforskning, der viser, at dem, der trives bedst i verden, er mennesker, som oplever at lære noget hver dag – det vil sige, at de oplever at vokse som mennesker.

I forlængelse af dette understreger Hans Henrik Knoop vigtigheden af, at man lærer at agere som original person og ikke kun som kopi af kulturen.

»Hvis man udnytter det, man lærer, på en original måde, opleves det meningsfuldt. Trivselsfremmende skoler balancerer således læring og kreativitet,« fortæller han.

For eksempel kan elever i 7. klasse få en opgave, hvor de skal bruge viden fra forskellige fag til at lave en kunstudstilling. De kan lave kunstværker baseret på geometri, en historisk periode eller inspireret af et DNA-molekyle.

»Det giver eleverne mulighed for at udtrykke sig kreativt, men også for at fordybe sig i stoffet på en måde, der gør læringen mere meningsfuld og engagerende,« fortæller Hans Henrik Knoop.

Bo Birk Nielsen påpeger, at børn er forskellige og har forskellige måder at lære på.

Det betyder, at klassen trives bedre, hvis læreren kan differentiere eller tilrettelægge undervisningen, så den passer til de forskellige elever.

»Det endelige læringsmål skal være det samme for alle elever, men man kan bruge forskellige metoder til at nå det mål. For eksempel kan det være, at nogle elever har brug for ekstra tid til at løse en opgave,« siger han.

6. Frihed

»Det er sjovest, når man selv bestemmer,« sagde Pippi Langstrømpe engang.

Det er de fleste nok enige i, og derfor har skoler med passende frihedsgrader for både elever og lærere også typisk højere trivsel end andre, forklarer Hans Henrik Knoop.

»Hvis lærerne har det godt og har tilstrækkelige frihedsgrader, smitter det af på eleverne,« fortæller han og fortsætter:

»Lærerne bliver gode rollemodeller for et frit og ansvarligt liv på jord, om man vil.«

Det kan være, at læreren har mulighed for at vælge mellem forskellige undervisningsmetoder som gruppearbejde, projektbaseret læring eller brug af digitale værktøjer i stedet for at følge en lektionsplan slavisk.

Det samme gælder for eleverne – at de har mulighed for at tilpasse deres læring efter forskellige metoder.

I tråd hermed peger nyere forskning på, at elevtrivsel kan være en indikator på lærertrivsel såvel som vice versa: Elevtrivsel fremmer lærertrivsel, og lærertrivsel fremmer elevtrivsel, forklarer Hans Henrik Knoop.

7. Optimistisk tro på fremtiden

Det sidste Hans Henrik Knoop nævner som et vigtigt element i at fremme trivsel er, at eleverne er optimistiske i forhold til deres egen fremtid. Det har enorm betydning for, hvordan det går, mener han.

»Elever har brug for en daglig oplevelse af, at det er umagen værd at gøre sig umage i skolen. Ellers knækker den pædagogiske film for dem, og deres trivsel vil forudsigeligt falde,« fortæller han.