Nyt job, skilsmisse eller mobning. Der kan være mange grunde til, at man som familie hiver rødderne op og flytter et andet sted hen i landet.
Selvom grunden kan være god og flytningen nødvendig, kan det få konsekvenser for børnenes mentale helbred.
Ny forskning, der er baseret på dansk registerdata og udgivet i tidsskriftet JAMA, viser nemlig, at flytninger blandt børn og unge under 15 år kan øge den statistiske risiko for depression senere i livet.
Og hvad der ifølge hovedforfatteren og professor på Plymouth University, Clive Sabel, er interessant, så tyder det på, at det faktisk er bedre at blive boende, selvom det er i et ‘udsat område’, end at flytte.
»Selvom du kommer fra et rigt kvarter, men du flytter mere end én gang, er dine risiko for depression højere, end hvis du ikke var flyttet og kom fra et fattigt kvarter,« fortæller han til New York Times.
Jesper Dammeyer er professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, og ifølge ham er det et godt studie.
»Der har længe været en hypotese om, at flytning kan give øget risiko for mental sygdom, og nu har vi et studie med et godt datagrundlag,« fortæller forskeren, der ikke har været involveret i studiet, til Videnskab.dk.
Han påpeger dog også, at det ikke nødvendigvis er flytningen i sig selv, der er den udløsende faktor.
»Flytninger kan påvirke børn på mange måder – både direkte og indirekte for eksempel gennem forældrene. Så det er ikke sikkert, at det nødvendigvis er selve flytningen, der påvirker barnet,« fortæller Jesper Dammeyer.
Børn der flytter, er mere udsatte
Forskerne bag studiet har analyseret data fra 1,1 millioner børn, der blev født i Danmark mellem 1982 og 2003 og blev boende i landet de første 15 år af deres liv.
Forskerne har i registrene holdt øje med den samme gruppe mennesker, mens de voksede op og fandt derigennem frem til, at 35.098 af dem, der stadig bor i Danmark, er blevet diagnosticeret med depression.
Blandt gruppen af de depressionsramte viste det sig, at flytning var en faktor, der øgede risikoen.
- 3.099 ud af de 35.098 depressionsramte var flyttet én gang, mens de var mellem 10 og 15 år. Og de havde 40 procent større sandsynlighed for at udvikle en depression, end dem, der ikke flytter.
- 1.363 i studiet var flyttet to eller flere gange, mens de var mellem 10 og 15 år. Deres risiko for at få depression steg med 61 procent sammenlignet med dem, der ikke flyttede.
\ Læs også
»Stressende, besværligt og dyrt at flytte«
Der kan være mange årsager til, at flytninger påvirker børn, forklarer Jesper Dammeyer.
»De færreste flytter, fordi det er sjovt. Det er både stressende, besværligt og dyrt at flytte, og det har en effekt på både børn og voksne,« fortæller han og fortsætter:
»Der sker et brud i barnets sociale støtte, når man flytter. Barnet skal flytte skole, væk fra venner, naboer og badmintonklubben og finde nye sociale forbindelser et andet sted. Det kan påvirke barnets trivsel direkte.«
Men barnets trivsel kan også blive påvirket af flytningen mere indirekte. Det betyder nemlig noget, hvordan blandt andet forældrene bliver påvirket af flytningen, forklarer Jesper Dammeyer.
»Hvis forældrene er stressede, fordi de også skal finde nye forbindelser, måske skal de endda skilles eller skifte job, kan det påvirke børnene på en negativ måde,« fortæller han og tilføjer:
»Men især små børn er generelt gode til at tilpasse sig, så længe familien har det godt – derfor vil de også blive mindre påvirkede af en flytning, hvis forældrene har det godt og ikke er stressede.«
De usynlige årsager
Forskerne bag studiet har kontrolleret for en række andre årsager til flytning, der kan påvirke børns trivsel: Blandt andet psykiske diagnoser blandt forældrene, skilsmisse og mistet job.
De har ifølge Jesper Dammeyer taget højde for de vigtigste faktorer, men der er også mange andre ting, de ikke har kunnet kontrollere for. For eksempel forældrenes personlighed og forældreevne.
En god forældreevne vil være forbundet med stabilitet, forklarer han.
»Mange flytninger kan være en indikator på, at forældrene er mere ustabile – og derfor er det altså ikke sikkert, at det er flytningerne, der påvirker barnet, men derimod forældrenes ustabilitet, der gør,« fortæller han.
Selvom forskerne har taget højde for psykiske diagnoser blandt forældrene, er der stadig et mørketal, bemærker Jesper Dammeyer. Der kan nemlig være forældre der har diagnoser, de ikke er blevet diagnosticeret med.
Derudover har forskerne ikke kunnet tage højde for alkoholmisbrug eller andre interne problemer i familien.
Alligevel mener Jesper Dammeyer, at studiet er relevant.
»Familier flytter, når de skal, og det kommer de ikke til at stoppe med, men det er vigtig viden for samfundet. Som forskere vil vi gerne forstå de vigtigste risikofaktorer, der kan påvirke børns trivsel,« fortæller han og tilføjer:
»På den måde har vi mulighed for at forebygge ved for eksempel at gøre skolerne bedre rustet til at tage imod elever, der flytter skole.«
Ifølge Clive Sabel giver studiet anledning til politiske tiltag om håndtering af børn i statsplejen. Til New York Times fortæller han, »at dataene tyder på, at hyppige flytninger mellem plejefamilier eller botilbud for denne sårbare gruppe bør undgås.«
New York Times skriver også, at han råder til, at forældre der overvejer en flytning, også skal overveje dets indvirkning på børnene.
