Mobning på nettet kan give symptomer på PTSD

Søndag er den værste dag på ugen for de børn, som bliver udsat for alvorlig mobning på internettet.

De bruger det meste af søndagen på at finde på undskyldninger for, hvorfor de ikke skal i skole om mandagen.

»For et barn, der oplever mobning, er en af hovedstrategierne at undgå skolen. Forskning viser, at der er en sammenhæng mellem mobning og modvilje mod at gå i skole,« fortæller Ida Risanger Sjursø.

Sjursø er stipendiat på Læringsmiljøsenteret ved Universitetet i Stavanger. Hun har fundet ud af, at børn, som bliver udsat for digital mobning, oplever mere frygt, bliver mere ængstelige og får hyppigere angstanfald end børn, som bliver udsat for traditionel mobning. Det skrev forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite, om i 2015.

Digital mobning kan give PTSD-symptomer

Nu har Ida Sjursø taget skridtet videre og undersøgt, hvordan det går med de børn og unge, som oplever mobning på internettet over længere tid.

Sammen med kolleger har hun interviewet unge i Norge og Irland, som har været udsat for både digital og traditionel mobning over en periode på mellem ét og syv år.

»Vi fandt ud af, at de beskriver en del symptomer, som ligner posttraumatisk stress. Det viser, hvor alvorligt det her er, og hvor meget det påvirker børn og unge.«

Der er ofte et stort overlap mellem at blive mobbet på internettet og det at opleve traditionel mobning.

Godt halvdelen af de udsatte børn oplever at blive udsat for begge dele. Og det giver en specielt sårbar og udsat gruppe, som risikerer at udvikle følelsesmæssige problemer, mener forskeren.

LÆS OGSÅ: Så alvorlig er mobning for børns helbred

Mobningen har mange ansigter

Hvordan mobningen på internettet udformer sig er meget forskellig, afhængig af hvor gammelt barnet er.

Allerede fra barnet er syv-otte år kan det begynde at opleve ubehagelige ting, som er knyttet til brugen af digitale medier.

For de alleryngste handler det ofte om at blive holdt udenfor, når de skal spille et spil sammen, fortæller Sjursø.

Spil er en vigtig del af hverdagen for børn, og det at få et forbud mod at spille med online kan være hårdt for en syvårig.

Når børn bliver ældre, bliver mobningen mere avanceret og handler i større grad om krænkende beskeder i en sms eller på sociale medier.

Både for de yngste og de ældre børn kan mobningen dreje sig om billeddeling eller tyveri af ens kodeord.

LÆS OGSÅ: Børn og unge skal lære at færdes på sociale medier

Der kan komme en negativ besked når som helst

Hvorfor den digitale mobning fremprovokerer mere angst hos børn, end den traditionelle gør, ved forskerne ikke med sikkerhed.

Sjursø tror, at det er noget med tilgængeligheden at gøre.

»Børn og unge har det med at have telefonen med sig overalt, og de tager den også med sig, når de skal sove. At have mobilen tilgængelig hele døgnet rundt og samtidig vide, at der når som helst kan tikke en negativ besked ind, kan i sig selv være ganske angstprovokerende,« siger hun.

Udover tilgængeligheden kan publicering og spredning også have en negativ effekt på børn og unge.

Ved traditionel mobning har du mere kontrol. Du ved, hvem der var tilstede, da mobningen fandt sted.

Men hvis nogen skriver en negativ kommentar om dig på nettet eller lægger et træls billede ud, så har du ingen kontrol over, hvem eller hvor mange der kan have set det.

LÆS OGSÅ: Piger mobber mere på nettet

Digital mobning sker ofte anonymt

Det meste digitale mobning sker anonymt. Den, som bliver udsat for mobning, kan godt kende mobberen, men ved ofte ikke med sikkerhed, hvem det er.

Personen, som mobber, har typisk en anonym profil, et skjult nummer eller giver sig ud for at være en anden.

En af de sidste nye apps, som er blevet populære hos unge, er den anonyme chatt-app ’Tellonym’.

Denne app, hvor brugerne er anonyme og stiller hinanden meget direkte spørgsmål, bliver omtalt som en decideret 'mobbeapp', blandt andet i en artikel i VG.

LÆS OGSÅ: Børns mobbeadfærd fordobler risiko for depression

Forældre skal vise interesse i barnets digitale liv

Sjursø henviser til tidligere forskning, som viser, at elever, som har forældre, der ikke viser interesse for barnets digitale liv, har større risiko for at blive udsat for digital mobning.

Og de har også større risiko for at udsætte andre for digital mobning.

»Som forældre må man erkende, at man ikke kan klare at følge med i alt, men bare det at vise interesse og tale med de unge om det, som sker på nettet, kan være ganske forebyggende,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Forældre skal lære at forstå YouTube

Lærere skal opbygge digitale kompetencer

Ida Risanger Sjursø mener, at også skolen skal arbejde mere med denne problemstilling. Der er meget, en lærer kan gøre i klasselokalet for at give eleverne digitale færdigheder, som kan stoppe mobningen.

Lærerne bør for eksempel lære dem, hvordan de kan blokere andre, og hvordan de kan anmelde mobning.

De bør også give dem værktøjer til, hvordan de unge kan blive bedre rustet til at reagere på negative henvendelser.

»For eksempel kan det at svare tilbage få meget negative konsekvenser. Så kan lavinen begynde at rulle, og det kan komme ud af kontrol.«

LÆS OGSÅ: Børn og unge skal lære at færdes på sociale medier

Mobning på nettet er den største udfordring

Gréta Björk Guðmundsdóttir er forsker ved Institut for Lærerutdanning og Skoleforskning ved Universitetet i Oslo.

Hun er med i et europæisk forskningsprojekt, som prøver at kortlægge udviklingen af lærerstuderendes digitale kompetencer. Og derudover underviser hun selv lærerstuderende.

Hun mener, at mobbeproblematikken er den mest alvorlige og den mest vanskelige at håndtere for lærerne, når det gælder digitale kompetencer.

»De synes, at det er udfordrende. Den digitale mobning er usynlig. Den er på platforme, som lærere og forældre ikke har adgang til, og som eleverne følger døgnet rundt. Men uanset om den digitale mobning sker på skolen eller i hjemmet, må lærere kunne håndtere det. Mobningen har nemlig stor betydning for læringsmiljøet på skolen. Og derfor må de se faresignalerne og sætte tiltag i gang.«

LÆS OGSÅ: Vi slipper hæmningerne løs på nettet

Vanskeligt at undervise i at være medmenneskelig

Meget digital dømmekraft er knyttet til lovgivning, som for eksempel privatlivets fred, ophavsret og kildekritik. Men på internettet handler mobning om det relationelle.

Først og fremmest bør lærerne derfor arbejde med elevernes holdning til at forebygge mobningen, mener Gréta Björk Guðmundsdóttir.

»Det er ikke let at undervise i at være et godt medmenneske. Det er begrænset, hvor mange lærerstuderende, som kan trænes i dette, mens de går på skolen. Det skal de helst lære gennem erfaringer. Jeg tænker, at det derfor kan være meget vigtigt, at de kommer ud i virkeligheden og derigennem møder reelle problemer.«

Bør have en voksen at sige fra overfor

Ida Risanger Sjursø mener, at der foregår mange gode ting ude på skolerne i dag, når det gælder den traditionelle mobning.

Og mange af disse færdigheder kan godt overføres til den digitale mobning, mener hun.

»Det er vigtigt at sige fra. Vi ved, at venner står højt på listen, men det kan være vigtigt at notere sig, at en voksen kan hjælpe på en anden måde end en ven.«

Eleverne bør have en voksen, som de er trygge ved på skolen. Og som de føler, at de kan sige fra overfor, mener hun.

Derudover er mange elever vidner til, at noget sker på nettet, som ikke bør ske. Også i disse tilfælde bør børnene have en voksen at gå til.

LÆS OGSÅ: Mobning giver traumesymptomer

Mennesker står bag det, der sker på nettet

Det digitale er kommet for at blive. Det er derfor ikke noget, vi kan kæmpe mod med forbud, mener Sjursø.

»Det liv, børnene udlever på nettet, er sideløbende med det liv, de ellers lever. Det er vigtigt med et positivt fokus på det digitale.«

Vi må bare finde ud af, hvordan de unge kan bruge det på en god måde, mener hun.

»Vi må minde dem om, at det er mennesker, som står bag det, der sker på nettet. Derfor er det de samme regler, som gælder både dér og i livet generelt.«

LÆS OGSÅ: Mobning påvirker helbredet

LÆS OGSÅ: Er du kuglestøber eller passiv, når du er vidne til mobning?

© Forskning.no. Oversat af Maja Tvilum Lauridsen.