Vokser man som barn op i fattigdom i Danmark, har man bedre muligheder for at komme ud af fattigdommen som voksen, end man har i USA. Det slår et nyt studie, der er udgivet i Nature Human Behaviour, fast.
Her har forskere fulgt børn fra fattige familier ind i deres voksenliv for at undersøge, hvor mange der er lykkedes med at bryde ud af deres fattige opvækst.
Forskerne har fulgt mennesker fra fem lande: Danmark, Tyskland, Storbritannien, Australien og USA – og danskerne klarede sig bedre ud af fattigdommen end alle de andre fire lande.
»De har målt, at den danske velfærdsmodel har haft en betydelig effekt,« siger Iben Nørup, der er lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, og som har læst det nye studie for Videnskab.dk.
Man skal dog være opmærksom på, at den ældste data går tilbage til 1980’erne, hvor deltagerne var børn. Derfor er det ikke sikkert, at situationen er den samme, hvis man målte i dag, forklarer hun.
Danske børn har flere muligheder
I alle fem lande kan man se, at fattigdommen i en vis grad går i arv – men der er stor forskel på, hvor mange der sidder fast i fattigdommen som voksne.
I Danmark har man otte procent større risiko for selv at blive fattig, hvis man er vokset op i fattigdom, sammenlignet med en person, der ikke er.
I USA har man 43 procent større risiko.
\ Sådan har de målt fattigdom
I studiet bliver man vurderet som ‘fattig’, hvis ens indkomst er 50 procent mindre end medianindkomsten.
I studiet indgår studerende også i gruppen af ‘fattige’, men det gør de ikke i danske opgørelser fra Danmarks Statistik – derfor er andelen af 'fattige' mindre i danske opgørelser end i studiet.
»Studiet viser, at der er en vis social mobilitet i Danmark – de fleste bevæger sig opad (og ud af fattigdommen, red.),« fortæller Rune Vammen Lesner.
Han er seniorforsker ved VIVE, hvor han selv forsker i børn i fattigdom, og hvilke konsekvenser det har at vokse op i den.
»Derudover viser studiet, at mobiliteten er større i Danmark end de andre lande,« tilføjer han.
Studiet siger ikke noget om årsagen til, at det er sådan – men ifølge Rune Vammen Lesner er der flere faktorer, der spiller ind. Blandt andet offentlig adgang til sundheds- og skolesystemet.
»Minimumslønnen er relativt høj i Danmark sammenlignet med de andre lande,« siger han.
»Derudover har Danmark haft en række ydelser, der har sikret en vis minimumsstandard – blandt andet kontanthjælpsordningen,« tilføjer Iben Nørup.
Generelt har børn i danske fattige familier flere muligheder, end børn fra fattige familier i USA, forklarer Jens-Peter Thomsen. Han er professor ved VIVE, hvor han blandt andet forsker i social mobilitet.
»I USA kan man være udsat på mange måder, når man er fattig: Man kan bo i et utrygt nabolag, gå på dårligere skoler og ikke have ordentlig adgang til sundhedsvæsenet,« fortæller han.
Data går langt tilbage
»De resultater, forskerne kommer frem til, er et godt argument for den klassiske danske velfærdsmodel,« lyder det fra Iben Nørup.
Modellen går blandt andet ud på, at alle har ret til ydelser fra det offentlige såsom gratis lægehjælp og adgang til folkeskolen.
Jens-Peter Thomsen er enig i, at studiet viser, at den danske velfærdsmodel fungerer – at den gør, at danske børn er bedre stillede end amerikanske.
»Men den fungerer ikke perfekt – for studiet viser også, at fattigdom stadig bliver overført til børnene i en vis grad,« siger han.
\ Den danske velfærdsmodel
Den danske velfærdsmodel – også kaldet den universelle velfærdsmodel - går blandt andet ud på, at alle har ret til ydelser, uanset hvilken økonomisk situation, man står i.
Alle har adgang til blandt andet sundhedsvæsenet, skolesystemet og folkepension.
Den danske velfærdsmodel adskiller sig fra den tyske, hvor man har den selektive model. Det betyder, at man kun har ret til ydelserne, hvis man er aktiv på arbejdsmarkedet.
I USA har man adgang til sundhedssystemet gennem forsikring.
Kilde: Lex.dk
Forskerne har fulgt børn og deres overgang til voksenlivet, og det betyder af gode grunde, at data går langt tilbage.
Derfor pointerer Iben Nørup, at det ikke er ensbetydende med, at den velfærdsmodel vi har i Danmark i dag, virker lige så godt. Hun nævner blandt andet, at man de seneste år har reduceret kontanthjælpsydelsen.
»Når man reducerer ydelserne, må vi antage, at vi rykker tættere på lande som USA og Storbritannien,« siger hun og henviser til, at man rykker tættere på det system, man har i de lande, hvor man ikke har samme adgang til ydelser.
Rune Vammen Lesner synes også det kunne være interessant at se udviklingen over tid i Danmark, men »det kræver et andet studie,« siger han.
»Det kan godt være, det har haft en betydning, men det er svært at sige uden nye data,« istemmer Jens-Peter Thomsen.
I forhold til den forskel, der i dag er mellem USA og Danmark, når det kommer til, hvor mange der kommer ud af fattigdommen, tror han, at niveauet er cirka det samme som i dag.
»Måske er forskellen endda blevet større,« tilføjer han.



































