Coronapandemien har vendt op og ned på dagligdagen for alle mennesker i hele verden.
Vi har fået at vide, at vi skal stå sammen ved at holde afstand, og i løbet af ganske få uger er vores adfærd ændre markant. Vi ser ikke vores venner, vi har aflyst fødselsdage, bryllupper, konfirmationer, studenterfester, ferier. Mange arbejder hjemme, og alle møder holdes virtuelt.
Det er en kæmpe adfærdsændring, som ingen havde set komme, og som de færreste nok havde troet var mulig.
For at bremse spredningen af coronasmitten globalt skal adfærdsændringerne ske i alle lande, og der er stor sandsynlighed for, at vores nye adfærd skal vare ved i mange måneder, måske år.
Derfor undersøger en international forskergruppe, hvilken type argumenter der er bedst til at ændre folks adfærd. Den danske del af projektet har netop fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.
»Det er vigtigt viden for verdens regeringer. Når regeringer kommunikerer til befolkninger, er der fælles moralfilosofiske argumenter, som måske virker bedre end andre,« siger professor MSO på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Asmus Leth Olsen.
Han skal, sammen med adjunkt Frederik Hjorth, stå i spidsen for den danske del af forskningsprojektet, som udspringer af et projekt på Yale University, hvor forskere har undersøgt, hvilken type af argumenter, der bedst får amerikanere til at ændre adfærd.
Hvad virker bedst - argumenter om nytteværdi eller samfundspligt?
Projektet består af et survey (spørgeskema), som skal besvares i en række lande - se listen over lande nedenfor.
\ Lande i projektet
- Norge
- Tyskland
- Danmark
- Kina
- Sydkorea
- Holland
- Israel
- England
- USA
- Italien
- Brasilien
- Chile
- Nordafrika/Mellemøsten
De amerikanske forskere har udviklet surveyet og inviteret forskere fra andre lande til at lave undersøgelsen blandt 2.000 tilfældigt udvalgte borgere i hvert land.
De danske forskere skal altså udsende surveyet til 2.000 danskere.
Den ene halvdel vil blive præsenteret for en type argumenter, der går på, at adfærdsændringer skal ske på grund af deres nytteværdi, da det vil betyde, at dagligdagen hurtigere bliver normal, og at risikoen for, at de selv bliver syge, er mindre.
Derefter skal de svare på, hvor sandsynligt det er, at de vil ændre adfærd.
Den anden halvdel vil blive præsenteret for argumenter, der går på, at ændret adfærd er en pligt overfor samfund og andre individer, uafhængigt af handlingernes konsekvenser.
De vil på samme måde efterfølgende blive spurgt om sandsynligheden for, at de vil ændre adfærd.
Virker de samme argumenter i alle lande?
»De foreløbige resultater fra USA tyder på, at det er de mere pligtorienterede argumenter om, at man skal ændre adfærd, der virker bedst,« fortæller Asmus Leth Olsen.
Nu skal forskerne undersøge om dette gælder mere universelt i alle lande.
Den viden vil være vigtig for regeringer over hele verden, som skal skabe adfærdsændringer i befolkninger.
Følg Videnskab.dk's dækning af coronapandemien på COVID-19.
\ Kilder
\ Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold
Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.
Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.
Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.
Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.
Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.
Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.
