39 procent af danskerne mener, at nyhedsmedierne har brugt for lidt spalteplads på at punktere myter, konspirationsteorier og falske nyheder under corona-pandemien.
Det fremgår af en ny spørgeundersøgelse, som forskere på Mediernes Forsknings- og Innovationscenter på Syddansk Universitet (SDU) har lavet i samarbejde med DMA Research i starten af april.
Det skriver SDU i en pressemeddelelse.
\ Om undersøgelsen
Undersøgelsens titel er 'Danskernes nyhedsforbrug, præferencer og syn på journalistik, DMA Research for Mediernes Forsknings- og Innovationscenter, Center for Journalistik, SDU'.
- I alt 1.041 respondenter deltog i undersøgelsen via et online-panel.
- Deltagerne er danskere på 18 år og derover, som er repræsentativt samplet på køn, alder, region og uddannelse.
- Svarene er indsamlet den 4.-7. april 2020.
- Den maksimale statistiske usikkerhed er +/- 3 procentpoint.
Kilde: SDU
































