Derfor er det vigtigt, hvordan vi fremstilles i fiktionens verden
Ikke bare hvem, der er med i tv, film og bøger, men også hvordan, de er med, er afgørende, fortæller forsker og verdensmester Sabrina Vitting-Seerup i fjerde afsnit af ‘Mennesker, medier og mangfoldighed’.

Fjerde afsnit af 'Mennesker medier og mangfoldighed' handler bl.a. om tilgængelighed, tegneserier og sexede lamper. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

I tredje afsnit af 'Mennesker, medier og mangfoldighed’ blev det slået fast, at mangfoldig repræsentation ikke nødvendigvis betyder, at alle bøger, film og tv-serier skal indeholde både, hvide, farvede og homoseksuelle karakterer.

I stedet skal man kigge efter, om der er nogle grupper, som konsekvent bliver udelukket fra kulturen.

Men hvis der skal være mangfoldighed i kulturen, er det ikke nok, at der er en bred repræsentation af befolkningen i vores bøger, film, tv-serier osv.

Hvordan fremstillingen er, har nemlig mindst lige så meget betydning. 

Mennesker, medier og mangfoldighed

I ForskerZonens videoserie ‘Mennesker, medier og mangfoldighed’ fortæller Sabrina Vitting-Seerup, som bl.a. kan bryste sig af en titel som verdensmester i public speaking, hvad repræsentationsforskning er, og hvorfor den er vigtig.

Seriens otte afsnit udkommer hver onsdag. Læs en introduktion til serien her

»Det er langt fra ligegyldigt, hvordan man bliver fremstillet i kulturen, for de historier og billeder, vi omgiver os med, har en effekt på vores hverdagsliv, fortæller Sabrina Vitting-Seerup, ph.d.-stipendiat ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab fra Københavns Universitet.

Gik du glip af tredje afsnit? Så se med her 'Derfor skal brune og homoseksuelle også med i tv-serier'.

Kan danske kvinder blive astronauter?

En af de måder, kulturen påvirker os på, er ved at tilbyde os forbilleder.

Manglen på forbilleder har derfor også en effekt på, hvad vi opfatter som muligt for vores fremtid, forklarer hun.

»Jeg kender personligt ikke til nogle danske, kvindelige astronauter. Hverken fra virkeligheden eller fra de billeder og historier, jeg omgiver mig med. Og derfor falder den karrierevej mig ikke engang ind,« fortæller Sabrina Vitting-Seerup og fortsætter:

»Hvis nu jeg havde set otte film med danske kvindelige astronauter, havde den karrierevej måske alligevel sneget sig ind i mine fremtidsplaner. Også selvom der ikke findes kvindelige, danske astronauter uden for fiktionen.«

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Gør tegneserier unge mennesker homoseksuelle?

Selvom vi bliver påvirket af vores kultur og medier, betyder det ikke, at vores hjerne bare suger indtryk til sig og lader sig ukritisk påvirke, understreger Sabrina Vitting-Seerup.

Hun er altså ikke tilhænger af, hvad man kalder kanylemodellen. Men det var der mange, der var, for 70 år siden.

Dengang var der ligefrem forskere, der mente, at man ved at læse tegneserier kunne blive både voldelig, løs på tråden og homoseksuel.

Det kan du høre meget mere om i dette afsnit af ‘Mennesker, medier og mangfoldighed’.

Se de tidligere afsnit i videoserien:

Sådan påvirker det dig, at filmhelten typisk er en hvid mand

Hvorfra ved du det, du ved?

Derfor skal brune, muslimer og homoseksuelle også med i tv-serier

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.