Kan du spejle dig i de mennesker, du møder i medierne?
Det er vigtigt, at vi kan identificere os med de kroppe og historier, vi ser i kulturen, fortæller ph.d. Sabrina Vitting-Seerup i dette afsnit af 'Mennesker, medier og mangfoldighed'.

I dette afsnit af 'Mennesker, medier og mangfoldighed' fortæller Sabrina Vitting-Seerup blandt andet om såkaldte tokens og spejling i mediebilledet. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Vi bliver påvirket af den kultur, vi omgiver os med - både bøger, film, tv-serier og kunst. 

Det har Sabrina Vitting-Seerup, ph.d.-stipendiat ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab fra Københavns Universitet, demonstreret i løbet af de første fire afsnit af videoserien 'Mennesker, medier og mangfoldighed'

I dette afsnit skal vi dybere ned i repræsentationsforskningen kringlede kroge. 

For hvad betyder det, hvis vores stemmer, kroppe og historier ikke bliver repræsenteret? 

Hvad sker der i samfundet, når kulturen ikke giver os noget at spejle os i?

Mennesker, medier og mangfoldighed

I ForskerZonens videoserie ‘Mennesker, medier og mangfoldighed’ fortæller Sabrina Vitting-Seerup, som bl.a. kan bryste sig af en titel som verdensmester i public speaking, hvad repræsentationsforskning er, og hvorfor den er vigtig.

Seriens otte afsnit udkommer hver onsdag.

Læs en introduktion til serien i artiklen Ny videoserie går dine yndlingsfilm efter i sømmene.

Gik du glip af første afsnit? Så se med her: Sådan påvirker det dig, at filmhelten typisk er en hvid mand.

Vi skal kunne genkende os selv i kulturprodukterne

Før vi får svar på, hvilke konsekvenser der er ved manglende spejling i kulturen, skal vi have en klar definition af, hvad spejlingsbegrebet betyder inden for repræsentationsforskningen:

»Spejling handler om at kunne genkende sig selv i de historier og billeder, vi omgiver os med,« fortæller Sabrina Vitting-Seerup i videoen. 

Det handler altså om, hvorvidt vi kan identificere os med de karakterer, vi ser i kulturen og medierne.

Kan det passe, at indvandrerkvinder altid er underkuede?

Et eksempel på spejling i kulturen kommer fra det danske mediebillede, hvor der er lavet studier af, hvordan medierne repræsenterer den gruppe, som Dansk Statistik kalder ‘Indvandrere og efterkommere’, fortæller Sabrina Vitting-Seerup i videoen. 

Studierne viser, at selvom ‘indvandrere og efterkommere’ i 2016 udgjorde 12,3 procent af befolkningen, var det kun 4 procent af kilderne i medierne, som kom fra den gruppe.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Der er altså ganske få historier i det danske mediebillede, som repræsenterer indvandrere og efterkommere, fortæller Sabrina Vitting-Seerup.

Og når det sker, er det ofte stereotype historier, hvor indvandrerkvinderne bliver beskrevet som underkuede og uselvstændige, mens mændene ofte bliver beskrevet som dominerende og seksuelt aggressive.

Det kan du høre meget om i videoen ovenfor. Her kan du også blive klogere på, hvorfor man snakker om såkaldte 'tokens', når der er meget få eksempler på repræsentationer til stede, og hvilke konsekvenser disse tokens har på det danske erhvervsliv.

Se de tidligere afsnit i videoserien:

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.