Kan du spejle dig i de mennesker, du møder i medierne?
Det er vigtigt, at vi kan identificere os med de kroppe og historier, vi møder i kulturen, fortæller repræsentationsforsker.

I dette afsnit af 'Mennesker, medier og mangfoldighed' fortæller Sabrina Vitting-Seerup blandt andet om såkaldte tokens og spejling i mediebilledet. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

I dette afsnit af 'Mennesker, medier og mangfoldighed' fortæller Sabrina Vitting-Seerup blandt andet om såkaldte tokens og spejling i mediebilledet. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Vi bliver påvirket af den kultur, vi omgiver os med - både bøger, film, tv-serier og kunst. 

Det har Sabrina Vitting-Seerup, ph.d.-stipendiat ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab fra Københavns Universitet, demonstreret i løbet af de første fire afsnit af videoserien 'Mennesker, medier og mangfoldighed'.

Mennesker, medier og mangfoldighed

I ForskerZonens videoserie ‘Mennesker, medier og mangfoldighed’ fortæller Sabrina Vitting-Seerup, som bl.a. kan bryste sig af en titel som verdensmester i public speaking, hvad repræsentationsforskning er, og hvorfor den er vigtig.

Seriens otte afsnit udkommer hver onsdag.

Læs en introduktion til serien i artiklen Ny videoserie går dine yndlingsfilm efter i sømmene.

I dette afsnit skal vi dybere ned i repræsentationsforskningen kringlede kroge. 

For hvad betyder det, hvis vores stemmer, kroppe og historier ikke bliver repræsenteret? 

Hvad sker der i samfundet, når kulturen ikke giver os noget at spejle os i?

Gik du glip af første afsnit? Så se med her: Sådan påvirker det dig, at filmhelten typisk er en hvid mand.

Vi skal kunne genkende os selv i kulturprodukterne

Før vi får svar på, hvilke konsekvenser der er ved manglende spejling i kulturen, skal vi have en klar definition af, hvad spejlingsbegrebet betyder inden for repræsentationsforskningen:

»Spejling handler om at kunne genkende sig selv i de historier og billeder, vi omgiver os med,« fortæller Sabrina Vitting-Seerup i videoen. 

Det handler altså om, hvorvidt vi kan identificere os med de karakterer, vi ser i kulturen og medierne.

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Kan det passe, at indvandrerkvinder altid er underkuede?

Et eksempel på spejling i kulturen kommer fra det danske mediebillede, hvor der er lavet studier af, hvordan medierne repræsenterer den gruppe, som Dansk Statistik kalder ‘Indvandrere og efterkommere’, fortæller Sabrina Vitting-Seerup i videoen. 

Studierne viser, at selvom ‘indvandrere og efterkommere’ i 2016 udgjorde 12,3 procent af befolkningen, var det kun 4 procent af kilderne i medierne, som kom fra den gruppe.

Der er altså ganske få historier i det danske mediebillede, som repræsenterer indvandrere og efterkommere, fortæller Sabrina Vitting-Seerup.

Og når det sker, er det ofte stereotype historier, hvor indvandrerkvinderne bliver beskrevet som underkuede og uselvstændige, mens mændene ofte bliver beskrevet som dominerende og seksuelt aggressive.

Det kan du høre meget om i videoen ovenfor. Her kan du også blive klogere på, hvorfor man snakker om såkaldte 'tokens', når der er meget få eksempler på repræsentationer til stede, og hvilke konsekvenser disse tokens har på det danske erhvervsliv.

Se de tidligere afsnit i videoserien:

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk