Amerikansk professor: Dødsstraf afskrækker ikke de kriminelle

Dødsstraf er et meget omkostningsrigt og omdiskuteret problem, der splitter vandene. I EU og 101 andre lande i verden er dødstraffen afskaffet.

Et af de argumenter, der taler for dødsstraf, er, at den afskrækker de kriminelle fra at begå mord. Spørgsmålet er bare, om dette argument virkelig er sandt?

Lad os kigge på de relevante fakta og beviser.

Et spørgsmål, der først og fremmest kan stilles, er, hvorvidt dødsstraffen fører til færre mord, da det er den ultimative straf, du kan modtage.

De dømte dør af alderdom i stedet for henrettelse

Først og fremmest er der intet, der beviser, at en person afholder sig fra at slå ihjel, fordi de selv risikerer at miste deres liv.

Og hvis dødsstraffen afholder nogle fra at slå ihjel, kan man ikke lade være med at tænke, at den kriminelle i stedet udøver vold uden døden til følge.

For det andet er en retssag om dødstraf meget omkostningsfuld.

Retssager som disse løber typisk over mange år og med diverse ankesager, hvor mange dommere og advokater er inde over, hvilket er en stor udgift for staten.

Forskning peger på, at en fængselsstraf på livstid er billigere, da en sag, der kan vare flere årtier, er dyrere end at spærre morderen inde på livstid.

I staten Californien er dødsstraf kun den tredje hyppigste årsag til død, blandt dem der venter på sin dødsstraf. Alderdom og selvmord kommer før.

Dødsstraf: Uskyldige bliver straffet

Tryk på kortet for at se hvilke stater, der har dødsstraf og hvilke, der ikke har. (Kilde: Amnesty International)

De fleste vil nok hævde, at løsningen på ovenstående problem er at køre disse retssager hurtigere og dermed billigere.

Men det store antal frikendelser blandt dem, der er idømt dødsstraf (155, inklusive 21 med DNA-beviser), understreger, hvorfor sager som disse ikke kan forhastes.

Engang imellem bliver uskyldige straffet, hvilket har den yderste konsekvens ved dødsstraf.

Det er derfor svært at se nogle fordele ved dødsstraf, medmindre det afskrækker nogle.

Ingen beviser på, at dødsstraf har en afskrækkende effekt

Men er der bevis for, at dødsstraf har en afskrækkende effekt? Der findes kun ét svar, og det er nej. Der findes ikke ét bevis på, at dødsstraf reducerer drab.

Uanset om du sammenligner Canada og USA, hvor kun sidstnævnte har dødsstraf, eller de stater i USA, der har dødsstraf, med dem som ikke har, er svaret det samme: Der er ingen synlig effekt på, at dødsstraf medfører færre mord.

De bedste økonometriske studier når frem til samme konklusion.

I mange studier, hvor de fleste desværre kræver login for at få adgang, påstår de, at dødsstraf kan have afskrækkende effekter, men alle studierne er stoppet undervejs, grundet fejl i deres data.

Ved det amerikanske National Academy of Sciences i 2012 blev spørgsmålet om, hvorvidt dødsstraffen afskrækker mulige mordere, ligeledes fremført, hvortil panelet svarede, at det var der intet bevis på.

Ydermere fremlagde de, at netop grundet de manglende beviser burde denne teori om afskrækkelse fjernes helt fra diskussionerne om dødsstraf.

Men hvis denne teori ikke må bruges som bevisgrund, så forsvinder alle argumenter for dødsstraf.

Bevidstheden om dødsstraf stopper ingen mordere

Dem, der kender til retssystemet og retssager med mordere, er nok ikke overraskede over, at dødsstraf ikke er afskrækkende.

For overhovedet at modtage en dødsstraf skal morderen have begået en ekstraordinært afskyelig forbrydelse.

Sidste år blev der begået omkring 14.000 mord og kun 35 mordere blev henrettet.

Mordere er klar over de mange risici, der er forbundet ved at begå et mord. En lille sandsynlighed for dødsstraf mange år ud i fremtiden vil ikke afholde dem fra at begå mordet.

De ved jo trods alt allerede, at der venter livstid i fængslet uanset hvad.

En kriminel, der i forvejen regnede med at ryge i fængsel for sin forbrydelse, vil se afskaffelsen af prøveløsladelser som en større straf.

En kriminel, der ikke regnede med at blive opdaget, vil være tilfreds med hvilken som helst straffeforanstaltning.

Spildte ressourcer kunne være brugt anderledes

En bedre måde at løse problemet er at bruge de ressourcer, der ellers ville være spildt på en retssag om dødsstraf.

Disse ressourcer kunne i stedet bruges på strategier, der beviseligt kan reducere kriminalitet. For eksempel flere ansættelser og bedre træning af politimænd.

Igennem de seneste tre årtier er antallet af mord, hvor morderen ikke er blevet fundet, steget drastisk. Kun omkring halvdelen af morderne bliver straffet.

De ressourcer, der bruges på retssager om dødsstraf, kunne med fordel bruges til at opklare flere mord og dermed fange morderen.

For at give et eksempel på omkostningen af dødsstraffe har staten Californien over de seneste 35 år brugt omkring 27 millioner danske kroner på at henrette 13 individer.

De mange millioner ville have været nok til at ansætte 80.000 politimænd, som forventes at kunne forhindre 466 mord og andre forbrydelser, hvis de er rigtig oplært.

Dette ville nok have været et bedre valg fremfor dødsstraf.

Professor: Afskaf dødsstraf!

Med andre ord: Siden dødsstraf er en dyr og uduelig affære, burde de mange ressourcer bruges på at forhindre kriminalitet i stedet.

Det er ingen overraskelse, at en dommer fra Californien sidste år stod frem og fortalte om, at retssystemet var forfatningsstridigt.

Der har været et stort fald på dødsstraf gennem de seneste år. I 1999 var der 98 og sidste år 35. Flere stater har også afskaffet dødsstraf de sidste otte år.

Med nul beviser for, at dødstraf har nogle konkrete fordele og med klare indikationer på, at det koster meget tid og mange penge, er det tid til at starte en debat om, hvorvidt dødsstraf så kan betale sig.

John Donohue hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af: Ida Kløvgaard