Når du handler i supermarkedet er der flere varer, der er blevet markant dyrere de seneste par år.
En bakke økologiske æg koster mellem 30 og 40 kroner. En pose kaffe kan komme helt op og koste en hundredmand, og en pakke smør koster 20-30 kroner.
Også olivenolie, chokolade og kød er blevet markant dyrere de seneste fem år.
Men hvorfor er der nogle varer, der er så påvirkede af inflationen, og andre, der ’går fri’?
\ Danmark har den næstdyreste mad i Europa: Regeringen vil undersøge hvorfor
Danmark er det land i Europa med de dyreste priser på fødevarer – kun overgået af Luxembourg.
Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik fra 2024.
Danmark ligger 19 procent højere prismæssigt end gennemsnittet for alle EU-landene, viser opgørelsen.
Det har nu fået regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S) til at iværksætte en kortlægning af de høje danske priser.
Regeringen overvejer også at droppe punktafgiften på chokolade og kaffe, hvilket vil sænke prisen med cirka ti kroner.
Derudover vil de undersøge, om konkurrencen på fødevarer er tilstrækkelig.
Kilde: Danmarks Statistik og DR.
Der er nogle helt konkrete årsager til prisstigningerne på vores elskede basisvarer, forklarer Henning Otte Hansen, der er forsker og seniorrådgiver på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.
Blandt årsagerne findes både toldkongen Trump, tørke, tilbagevendende influenza og en tarvelig pandemi.
Æg og korn
Lad os starte med et produkt, der både bruges til at panere fiskefilet, bage boller og kager: Ægget.
»Priserne på æg er steget med 300 procent i USA og omkring 30 procent herhjemme. Det skyldes fugleinfluenza, der har ramt mange æggeproducenter i USA og har gjort, at op til en tredjedel af deres høns har måttet lade livet,« forklarer Henning Otte Hansen, som også er bestyrelsesmedlem hos SEGES Innovation, der arbejder med bæredygtige løsninger for landbruget.
Der har altså været færre æg til rådighed globalt set, men samme efterspørgsel, hvilket har fået priserne til at stige.

Derudover har et andet produkt, som høns er afhængige af for at kunne lægge æg, været ramt af prisstigninger, nemlig korn.
»Ukraine var storeksportører af korn og hvedemel. Men på grund af Ruslands invasion af landet har de ikke kunnet opretholde eksporten af korn,« fortæller Henning Otte Hansen.
Samtidig har efterspørgslen på korn været højere end tidligere.
»Vi har spist mere korn, end vi har haft på lager. Det skyldes, udover krigen i Ukraine, at afgrøderne i Europa har været dårlige på grund af varmere vejr grundet klimaforandringer, og at befolkningstilvæksten på kloden stiger. Det giver højere priser,« siger fødevareeksperten.
De sparsomme kornlagre og de mange syge høns påvirker hinanden.
»Når prisen på korn stiger, stiger prisen på æg samtidig, fordi høns spiser korn. Så det er en dominoeffekt, og det er faktisk den mekanisme og sammenfaldet i prisstigninger, der kaldes inflation,« forklarer Marcus Asplund, der er professor i økonomi på Copenhagen Business School.
\ Hvad er inflation?
Inflation betyder, at man kan købe færre ting for de samme penge.
At et enkelt produkt bliver dyrere, giver ikke i sig selv inflation.
Prisen på et produkt kan stige eller falde, simpelthen fordi der er mere eller mindre efterspørgsel eller udbud af produktet.
Men hvis mange produkter - eksempelvis fødevarer - stiger, så har vi inflation.
Kaffe, smør og olivenolie
Et andet produkt, der også er skudt i vejret prismæssigt, er olivenolie, der per liter i skrivende stund koster omkring 95 kroner (på tilbud!) på Nemlig.com.
»De forhøjede priser skyldes tørke i Spanien, der har gjort, at mange oliventræer er gået ud,« lyder det fra Henning Otte Hansen.
I 2023 og 2024 var flere dele af Spanien ramt af ekstrem tørke, der også førte til restriktioner på, hvor meget vand, privatpersoner og landmænd måtte bruge dagligt.

»Varmen påvirker selvfølgelig de her oliventræer, og den har ødelagt flere dele af olivenproduktionen. Og så står vi med stor efterspørgsel og færre produkter, og det giver prisstigninger,« forklarer Marcus Asplund fra CBS.
Det samme gælder kaffe, der også er påvirket af klimaforandringer. Det varme og våde vejr er nemlig skidt for kaffebuskene og deres udbytte i Sydamerika, hvor den største produktion foregår.
»Klimaet medvirker også til høje priser på smør og mælk, fordi mange landmænd med malkekøer er usikre på fremtiden. Fremtidige afgifter på CO2-udledning kan gøre det urentabelt at investere i malkekvæg,« forklarer Henning Otte Hansen fra KU, der også tidligere har været direktør for Landbrugsraadet.
De høje priser på mejeriprodukter påvirker samtidig prisen på oksekød. Mange landmænd venter nemlig længere end vanligt med at sende deres malkekøer til slagtning, fordi efterspørgslen på mælk og smør er høj.
Det gør, at der ikke er lige så meget oksekød i supermarkedets kølediske, og på den måde stiger prisen yderligere.
Chokoladevirus
Prisstigningerne har også fået ram på et andet og af mange særligt værdsat produkt: Chokolade.
En plade Marabou koster pt 40 kroner hos discountkæden Rema1000.
Den øgede pris skyldes endnu en ærgerlig omstændighed på kloden, nemlig forekomsten af en såkaldt ’cacao swollen shoot virus disease’, også kendt som ’chokoladevirus’.

Virussen inficerer kakaotræer og er særlig udbredt i en række afrikanske lande, heriblandt Ghana, Elfenbenskysten og Malaysia.
I Ghana var virussen skyld i, at kakaohøsten i 2024 blev nedsat med mellem 15 og 50 procent ifølge en amerikansk undersøgelse.
Told og pandemi har ikke gjort det bedre
Udover klimaforandringer, chokoladevirus, fugleinfluenza og klimapolitik er der to faktorer, som forskerne fremhæver, når det gælder de dyre madvarer i supermarkedet.
Den ene er COVID-19, der hærgede hele verden fra 2020, og som stadig påvirker flere lande i dag.
»Flere skibe, der fragtede fødevarer mellem Kina og USA, blev holdt tilbage og måtte ikke lægge til ved havnene under pandemien,« starter Henning Otte Hansen.
»På den måde gik den infrastruktur, der var omkring handel mellem forskellige lande, lidt i kludder, og det har taget lang tid at reparere. Derfor er der stadig eftervirkninger i form af øgede priser.«
Pandemien startede en regulær »prisboble« med forhøjede priser, lyder det fra Henning Otte Hansen.
»Det har så ikke gjort det bedre, at USA’s præsident Trump har ændret betingelserne for samhandel mellem verdens lande med sine mange nye toldsatser,« forklarer han.
Trumps toldkrig har for eksempel skabt aflysninger for containerskibe og ramt danske netbutikker.
Frygt ej
Dog er der håb forude.
»Jeg forventer, at priserne vil falde i løbet af de næste to års tid. Heldigvis er landmænd rundt omkring ret kreative, og hvis efterspørgslen stiger på et produkt, kan de hurtigt udvide produktionen i andet sted, hvor klimaet tillader det,« siger Henning Otte Hansen.
Synspunktet deles af Marcus Asplund fra CBS.
»Jeg forventer også priserne vil falde indenfor de næste par år. Og mens klimaet er en ulempe i nogle lande, er det en fordel i andre – i hvert fald på kort sigt. Eksempelvis kan man bedre lave vin i Danmark.«































