Jurist i Jomfru Ane Gade: Sådan kan overvågning påvirke vores adfærd

»Der er der et, og der også… og der.« Jurist Tanja Kammersgaard Christensen går og peger på kameraer.

1, 2… I alt tæller vi os frem til 26 kameraer, da vi går igennem den 150 meter lange festgade i Aalborg, Jomfru Ane Gade. Barernes facader er klistret til med kameraer, og det synes umuligt at undslippe linsens blik.

Her på en hverdag er gaden ganske stille og fredelig – og står i stor kontrast til det, der udspiller sig, når mørket falder på, hvor gaden forvandles til et mekka for øl- og shotshungrende festaber.

Kriminaliteten i Aalborg og resten af Danmark er faldende. Samtidig kommer der stadigt flere kameraer op, også selvom det kan være svært at argumentere for, at det er nødvendigt, fortæller Tanja Kammersgaard, der forsker i overvågning og vores ret til privatliv på Aalborg Universitet.

De fleste danskere føler sig mere trygge med overvågning, men ifølge Tanja Kammersgaard glemmer vi at spørge os selv, hvilke konsekvenser det kan have for vores privatliv.

Det kan nemlig få betydning for vores helt almindelige adfærd, fortæller hun.

Måske endda for noget så uskyldigt som et kys i det offentlige rum.

Optagelser kan misbruges

Danmark er et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. I 2019 var der 1,5 million af dem, og der kommer stadig flere til.

I et interview i Jyllands-Posten siger Justitsminister Peter Hummelgaard, at han vil gøre det lettere at få lov at sætte overvågningskameraer op i det offentlige rum.

Tanja Kammersgaard Christensen er jurist og forholder sig i sin forskning ikke til, hvad overvågningskameraerne betyder for opklaringen af kriminalitet. For hende handler det om, hvad overvågningen betyder for vores privatliv.

Hun nævner to eksempler fra USA og Danmark på, at optagelser kan blive misbrugt:

»Det kom frem, at folk fra Tesla sidder og laver memes og griner af optagelser fra bilerne. Og det er det, vi risikerer, for det er mennesker, der betjener overvågningskameraerne,« siger hun.

I januar 2020 behandlede datatilsynet en sag om misbrug af optagelser fra overvågningskameraer i Danmark. Her kom det frem, at en tidligere ansat i storcenteret Salling havde fulgt sin ekskærestes færden rundt i butikken.

Overvågning kan også påvirke vores adfærd, selvom vi ikke gør noget ulovligt. For eksempel frygter Tanja Kammers Christensen, at vi kan afholde os fra at gøre helt almindelige ting som at kysse den søde fyr på gaden, fordi vi ved, at nogen holder øje.

En rapport fra Justitia viser, at overvågning påvirker vores adfærd på forskellige måder:

• 17 procent af de adspurgte har afholdt sig fra at deltage i en debat på et socialt medie.
• 20 procent har betalt med kontanter frem for kreditkort.
• 10 procent har afholdt sig fra at søge information online indenfor en række personfølsomme emner.

» [...] omfattende overvågning kan blive adfærdsændrende i en sådan grad, at menneskets mulighed for at leve et værdigt liv bringes i fare,« skriver de i rapporten.

Danskerne er tillidsfulde

Seks ud af ti danskere har i en megafonmåling fra 2022 svaret, at de ville føle sig mere trygge med mere overvågning. Det var da også tryghed, der var argumentet, da politiet i perioden 2018 til 2022 hængte 450 nye kameraer op som en del af regeringens Trygheds- og sikkerhedspakke.

Men forskning viser, at overvågning ikke har nogen afskrækkende effekt, når det kommer til den personfarlige kriminalitet, fordi de forbrydelser ofte sker i affekt og uden planlægning.

»Man er jo fuld, når man er her i gaden, så det er jo ikke sikkert, man tænker så meget over, at der hænger et kamera, og man derfor bremser sig selv i de situationer,« siger Tanja Kammersgaard Christensen.

Hvorfor tror du så, at mere end halvdelen af danskerne alligevel har fået opfattelsen af, at det giver mere tryghed at have kameraer?

»Vi har nok bare vænnet os til det og accepteret, at det er sådan, det er - uden at stille spørgsmål til det, uden at anfægte det og uden at overveje, om det er nødvendigt.«

Juristen fortsætter:

»Vi er et meget tillidsfuldt folkefærd i Danmark. Vi stoler på, at optagelserne selvfølgelig ikke bliver misbrugt, for eksempel ved at de bliver lagt på sociale medier, som vi godt kunne frygte, at de ville,« tilføjer hun.

»Og vi ved jo ikke, om der sidder nogen, der kan finde på at bruge optagelserne til noget, de ikke skal bruges til.«

Hvor går grænsen for overvågning?

Udover at Hummelgaard vil lempe reglerne for at sætte overvågning op, gav han tilbage i 2024 politiet lov til at bruge endnu et overvågningsredskab, nemlig ansigtsgenkendelse i sager om drab, voldtægt og grov vold.

Men netop dét tiltag kan være problematisk, vurderer Tanja Kammersgaard Christensen:

»Problemet er, at der mangler et klart regelsæt for, hvor grænserne går, og hvornår overvågningen må anvendes. Når vi ikke har grænser i loven, så er det også svært at vurdere, hvor stort et indgreb i privatlivet, overvågningen medfører - og dermed gøre indsigelser imod det,« fortæller hun.

Desuden viser forskning, at ansigtsgenkendelse har et race- og kønsbias. Det betyder konkret, at hvis ikke gerningspersonen er en hvid mand, som computerne er mest trænede i at genkende, er der en større risiko for, at man fanger den forkerte.

Hun stopper op foran en facade et par gader væk fra festgaden.

»Prøv at se den her lille garnbutik, den er udstyret med to kameraer,« siger hun med et tonefald, der mere end antyder, at hun mener, det er en overdrivelse at beskytte en lille butik som den med hele to overvågningskameraer.

»Vi skal overveje, hvad det er for et samfund, vi gerne vil have,« siger hun afslutningsvis.