Forskere: Ansigtsgenkendelse er et alvorligt indgreb i retten til privatliv

14 kilo kokain, skyderier og eksplosioner.

Det er nogle af nøgleordene i den alvorlige kriminalitet, der ifølge politiet er begået af unge svenskere på dansk jord i løbet af de seneste måneder. Kriminaliteten er forbundet til bandemiljøet, som efter sigende hyrer svenskere til at udføre opgaverne.

Hændelserne har fået Justitsministeren til at foreslå, at politiet får adgang til at bruge ansigtsgenkendelse som værktøj i efterforskningen, hvilket støttes af flere partier i Folketinget.

I dag torsdag landede der så en politisk aftale, der giver politiet lov til at bruge ansigtsgenkendelse. Ifølge DR må værktøjet benyttes på videomateriale indsamlet i forbindelse med efterforskning af sager om drab, voldtægt og grov vold - men ikke på materiale i realtid, altså mens video- eller overvågningskameraerne ruller.

Politiet har tidligere bekræftet, at de er i gang med at forberede det første konkrete projekt med brug af ansigtsgenkendelse, og at det kan tages i brug, hvis det besluttes politisk.

Men ansigtsgenkendelse er et alvorligt indgreb i retten til privatliv. Der er i forvejen utrolig meget overvågning i Danmark, og indføring af ansigtsgenkendelse er et skridt på vejen til konstant overvågning.

I denne artikel gennemgår vi de juridiske aspekter ved brugen af ansigtsgenkendelse og forklarer, hvorfor vi mener, at det er i konflikt med borgernes grundlæggende rettigheder.

Politiets anvendelse af ansigtsteknologi kræver ikke alene en politisk beslutning, men derimod en ny lovgivning, der regulerer anvendelsen heraf.

Lige nu har Danmark ingen regulering af ansigtsgenkendelse, men når politiet tager ny og indgribende teknologi i brug, må vi overveje nøje, hvad det er, og sikre de rette rammer for det i lovgivningen.

Danmark er et af de mest overvågede lande

Ifølge tal fra organisationen Sikkerhedsbranchen fra 2019 er der i Danmark opsat ca. 1.500.000 overvågningskameraer. 300.000 af de kameraer er politiets egne, mens de resterende tilhører private borgere eller erhvervsvirksomheder.

Danmark er dermed et af de lande i verden med flest kameraer per indbygger. Selvom det ikke er alle kameraerne, som tilhører politiet, kan de få adgang til optagelser fra de resterende cirka 1.200.000 kameraer, og på nuværende tidspunkt er der registreret 37.200 adresser med mindst et kamera i Politiets Kameraregister (Polcam).

Omfanget af kameraovervågning gør, at ansigtsgenkendelse har et meget stort potentiale for politiet, og teknologien vil kunne omfatte rigtig mange af os.

Uanset om politiet får opsat kameraer, der anvender ansigtsgenkendelse i realtid, eller om de bruger det på arkiverede optagelser, rejser brugen af ansigtsgenkendelse nogle menneskeretlige spørgsmål. Og det er vigtigt, at politikerne er opmærksomme på dem.

Teknologien kan være upålidelig

Der er ingen tvivl om, at politiet mener, at ansigtsgenkendelse vil være et effektivt redskab, som vil spare både tid og ressourcer. Om systemer med ansigtsgenkendelse faktisk er pålidelige, er forskere dog uenige om. Det skyldes blandt andet, at ansigtsgenkendelse indeholder bias.

Forskning har vist, at systemerne kan have både køns- og racebias indbygget og dermed er mere præcise, når de identificerer hvide mænd end for eksempel kvinder eller personer med en anden hudfarve end hvid.

Bias i systemerne er derfor nødvendige at være opmærksomme på, da fejlidentificering kan få store konsekvenser for den enkelte borger og for opklaring af kriminalitet. At politiet sikrer troværdige og korrekte data står helt centralt i databeskyttelsesretten (GDPR).

Hvad er retten til privatliv?

Anvendelsen af ansigtsgenkendelse vil medføre et indgreb i vores ret til privatliv, uanset om behandlingen i politiets systemer medfører et match eller ej.

Retten til privatliv er en beskyttelse, vi som borgere i Danmark både har i kraft af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder.

Retten til privatliv er en grundlæggende rettighed, hvilket blandt andet betyder, at heller ikke politiet må foretage indgreb i privatlivet, medmindre der er en konkret lovhjemmel til det, og indgrebet kan anses for strengt nødvendigt.

EU Domstolen har ved flere lejligheder vurderet, hvad vi skal forstå ved retten til privatliv og har i relation til logning af teleoplysninger flere gange slået fast, at generel logning af alle borgere kun er tilladt, hvis det sker for at bekæmpe kriminalitet mod statens sikkerhed, hvilket vil sige terror.

Et alvorligt indgreb i retten til privatliv

Det er naturligvis svært at sammenligne logning af teleoplysninger og ansigtsgenkendelse, men EU Domstolen lægger vægt på, at indsamling af teleoplysninger medfører, at det er muligt at overvåge folks vaner og bevægelser i hverdagen.

Det samme må kunne siges om anvendelse af ansigtsgenkendelse, der sker med kameraer i det offentlige rum, særligt i lyset af mængden af overvågningskameraer i Danmark.

Ansigtsgenkendelse er dermed et alvorligt indgreb i vores ret til privatliv, og teknologien vil i de fleste tilfælde formentlig kun kunne bruges til opklaring af meget alvorlig kriminalitet.

En undtagelse fra retsforbeholdet

På politiets område har EU vedtaget lovgivning, der skal beskytte vores personoplysninger, når politiet anvender dem, blandt andet ved at begrænse anvendelsen af oplysningerne, til hvad der nødvendigt. Dette findes i den danske retshåndhævelseslov, som er politiets svar på GDPR.

Her kan man indskyde et helt relevant spørgsmål om, hvorfor dansk politi er forpligtet af EU-lovgivning, når vi har retsforbeholdet?

Svaret er, at da Danmark tilbage i 2017 skulle indgå en samarbejdsaftale for at være med i Europol, var det en forudsætning, at Danmark forpligtede sig på den samme databeskyttelse i politiet som de andre EU-lande.

Må kun bruges, hvis det er strengt nødvendigt

Det følger af retshåndhævelseslovens §10, at følsomme oplysninger som biometriske data anses for særligt beskyttelsesværdige, og udgangspunktet er, at politiet kun må bruge de data, hvis det er strengt nødvendigt og kun hvis det er hjemlet i lov (efter retshåndhævelsesdirektivets artikel 8).

Det betyder, at når Justitsministeren og politiet diskuterer politiets muligheder for at bruge ansigtsgenkendelse, så kræver det som udgangspunkt en lov, der tillader anvendelse af teknologien, før den kan tages i brug.

Måske vil politi og anklagemyndighed hævde, at det ’ligner’ noget af det, der allerede findes i retsplejeloven, for eksempel observation, eller at ansigtsgenkendelse må betragtes som almindelig efterforskning, som der ikke kræves særlig lovhjemmel til.

Men med tanke på, hvor indgribende en teknologi der her er tale om, er det højst tvivlsomt, at politiet kan komme igennem med det.

Ikke til bekæmpelse af småkriminalitet

Det er centralt, både efter de grundlæggende rettigheder og efter retshåndhævelsesloven, at den lov, der vedtages, beskriver hvornår teknologien må bruges, og hvordan den må bruges.

Det er særligt vigtigt, at loven specificerer formålene med ansigtsgenkendelse, og hvilke personoplysninger der vil blive behandlet.

Der skal tages stilling til, hvilke kriminalitetstyper teknologien kan anvendes til, og at de kriminalitetstyper skal være af en vis grovhed, så teknologien ikke bruges til for eksempel tyveri og lignende ’småkriminalitet’. Det skal sikre, at teknologien kun anvendes, når det er strengt nødvendigt.

Det er også vigtigt, at den lov, der vedtages, er klar og præcis, så anvendelsen af teknologien er forudsigelig for de personer, der bliver omfattet.

Hvis vi ikke ved, hvordan vores personoplysninger bliver behandlet, har vi ingen mulighed for at udnytte de rettigheder, vi har.

Jeg har ikke noget at skjule

Selvom du måske ikke tænker, at ansigtsgenkendelse vil påvirke dig direkte, er det vigtigt at forstå, at denne teknologi udgør et alvorligt indgreb i dine grundlæggende rettigheder.

På EU-plan har man vedtaget en forordning om kunstig intelligens (AI Act), der bestemmer, at politiets brug af ansigtsgenkendelse på offentlige steder i realtid kun er lovlig i meget begrænsede tilfælde.

Selvom EU's AI Act ikke gælder for dansk politi, er forbuddet vedtaget for at beskytte borgernes privatliv og frihed, og bekymringen i EU over for denne nye teknologi bør også gøre indtryk på de danske lovgivere.

Vi er på vej mod konstant overvågning

George Orwell beskrev i sin roman '1984' et samfund, hvor borgerne var under konstant overvågning af ‘Big Brother’.

Selvom vores samfund ikke er der endnu, kan udbredt brug af ansigtsgenkendelse være et skridt i den retning; også ved at vi bare får en følelse af konstant overvågning, som EU har udtalt i domme om logning.

Selvom ansigtsgenkendelse kan have potentiale til at styrke politiets efterforskning, er det afgørende, at vi som borgere forholder os kritisk til dens anvendelse.

Vi skal sikre, at teknologien bruges på en måde, der er gennemsigtig, beskytter vores privatliv og forhindrer diskrimination.

Ved at tage disse overvejelser med i betragtningerne, når Folketinget og politiet udruller ansigtsgenkendelsesteknologien, kan vi sikre, at de teknologiske fremskridt gavner alle uden at gå på kompromis med vores grundlæggende rettigheder.