4 nye typer digital svindel kan få enhver til at hoppe i fælden: Professor guider dig til at undgå at blive snydt

Jens Myrup Pedersen har blikket rettet mod sin computerskærm.

Han forsker i IT-kriminalitet ved Aalborg Universitet og guider Videnskab.dk’s udsendte gennem en jungle af falske webbutikker, bedrageriske sms’er og lokkende QR-koder på ladestandere.

»Der er mere digital svindel, og svindlerne bliver dygtigere og dygtigere,« siger han.

Hvis du forestiller dig, at svindlerne er computer-genier iklædt sorte hættetrøjer, tager du fejl. Det er nemlig ofte helt almindelige mennesker, der lokker oplysninger og penge ud af os, forklarer forskeren og henviser til et studie om 'den cyberkriminelle personlighed'.

Kriminaliteten er ellers generelt faldende i Danmark, men samtidig bliver stadigt flere danskere udsat for digital svindel.

Her er 4 mere og mere udbredte typer svindelnumre og Jens Myrup Pedersens bud på, hvordan man undgår at falde i fælden.

Det er svært at finde frem til gerningsmændene, og økonomisk kriminalitet er nærmest blevet »risikofrit,« fortæller Jens Myrup Pedersen.

Ifølge tal fra Rigsadvokaten blev der i 2023 henlagt 45.000 sager om it-kriminalitet. Det er næsten en fordobling fra året før, skriver Ingeniøren.

»De er til stede overalt, hvor der er mulighed for at tjene penge, og som jeg ser det, er det mere en kreativ end en teknisk disciplin,« fortæller Jens Myrup og uddyber:

»Det er tit nogle ret simple ting, de gør, men de er kreative i forhold til at bygge historier op og få os til at gøre ting, vi ikke normalt ville gøre.«

1. Falske sms’er - sådan spotter du dem

Jens Myrup Pedersen trækker sin mobil frem.

I tråden ‘DigitalPost’ blandt sms’er fra Statens Lønløsning og Aarhus Kommune har en svindel-sms fra ‘Gældsstyrelsen’ sneget sig ind.

Den ligner umiddelbart de andre sms’er. Ordlyden er den samme, men ser man nærmere på linket i beskeden, kan man se, at noget er anderledes.

I svindel-sms’en står der mit-eboks.com og ikke e-boks.dk som i de andre beskeder.

Den her type svindel, hvor svindleren vil have dig til at klikke på et link og dele dine personlige oplysninger, kaldes 'smishing'. Det samme kan ske på mail - her kalder man det 'phishing'.

2. Dobbelt scam - svindlerne kan snyde både dig og banken

Svindlerne kan også finde på at ringe dig op og udgive sig for at være en anden for at lokke dine personlige oplysninger ud af dig. Det kalder man 'spoofing'.

Og de kan endda dobbeltsnyde, så de både snyder dig og din bank. Jens Myrup Pedersen fortæller om et offer, der var udsat for netop det.

Han fik en sms om, at hans Mobilepay var blevet kompromitteret, og at han derfor skulle opdatere sine oplysninger.

»Han havde klikket på linket, og var begyndt at afgive oplysninger, men fik kolde fødder, før han nåede at afgive sine kortoplysninger.«

Han ringede til sin bank, der beroligede ham, men senere blev han igen ringet op af, hvad han troede var banken.

»De kunne se, at der havde været noget mistænkelig aktivitet på hans MobilePay, så de havde lige nogle kontrolspørgsmål for at sikre sig, at det var ham.«

Derefter ringede svindlerne til banken og udgav sig for at være ham. De havde jo svarene på kontrolspørgsmålene, så banken lavede en bankoverførsel.

»Det er jo på en måde fascinerende, ikk?«

3. Svindel på hjemmesider - danske webshops kan være udenlandske

Når man shopper online, skal man også være vågen. Jens Myrup Pedersen demonstrerer pointen ved at indtaste: 'min-lille-mus.dk' i adressefeltet.

»Pædagogisk legetøj og børnetøj,« står der skrevet over et billede af et barn, der leger med et alfabet lavet af træ.

I bunden er der en række femstjernede anmeldelser fra Trustpilot.

»Dejlig butik med ordentlighed og god service« står der i en af dem.

»Hvad tænker du, når du ser den her hjemmeside?« spørger Jens Myrup Pedersen, som er blevet bekendt med siden i forbindelse med et Kontant-program på DR.

Jeg svarer ham, allerede godt i gang med at blive ført bag lyset:

»Det ser da meget fint ud - og de har jo gode anmeldelser fra TrustPilot.«

Cyber-forskeren peger op i hjørnet, hvor der står et hollandsk telefonnummer.

Hjemmesiden, der ser dansk ud, sender varer direkte fra Kina, og slår man dem op inde på TrustPilot, er billedet knap så positivt som inde på hjemmesiden.

'Min-lille-mus.dk' er ikke de eneste, der bryster sig af at være danske uden at være det.

På nordhavn-copenhagen.dk’s Facebook-profil kan man se facaden på det, der skal forestille en københavnsk butik.

Men butikken findes slet ikke fysisk, og slår man adressen op på punktum.dk, kan man se at 'butikken' hører hjemme i Holland.

4. QR-koder kan være en fælde

Svindlerne er blevet mere kreative og er til stede flere og flere steder, forklarer Jens Myrup Pedersen.

Selv, når man vil lade sin elbil, kan man risikere at falde i svindlernes fælde.

Jens Myrup viser en QR-kode frem, som sidder klistret på en helt almindelig ladestander. Skanner man den her QR-kode bliver man bedt om at afgive sine kortoplysninger og derefter godkende med MitId.

Ville du opdage, at det her var et scam?

»Jeg er generelt tilbageholdende med at klikke på QR-koder, men den er godt lavet den her,« siger han.

Er der noget, der afslører, at det er svindel?

»Det er altid en god idé at holde øje med adresselinjen. Der står altid .MitID.dk i  slutningen af adressen, hvis det er ægte,« lyder forskerens råd. Læs mere i faktaboksen.

Generelle råd mod digital svindel

Der findes flere svindelformer end dem, vi har gennemgået her, og der kommer stadig nye til. Samtidig bliver det sværere at gennemskue, hvornår man er ved at blive snydt, forklarer Jens Myrup Pedersen.

Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i svindlernes mange måder at snyde os på, men Jens Myrup Pedersen har alligevel nogle generelle råd til, hvordan man beskytter sig mod svindlerne.

• Hold øje med adresselinjen. Står der .MitID.dk i slutningen af adressen, som der skal, eller ser den mistænkelig ud?

• Vær generelt tilbageholdende med at dele dine personlige oplysninger.

• Vær tilbageholdende med at klikke på links.

• Forskning viser, at svindlerne benytter sig af tidspres, så hvis nogen på mail, sms eller over telefonen presser dig til at handle hurtigt, er det en god indikator på, at du er ved at blive snydt.

• Virker noget til at være for godt til at være sandt, så er det det nok også. Spørg eventuelt en bekendt til råds, inden du gør noget overilet.