Hvert år bruger EU milliarder af kroner på landbrugsstøtte, der skal sikre landmænd i Europa rimelige indkomster og liv i landdistrikterne, samtidig med at den i stigende grad skal levere bedre miljø.
Men 82 procent af EU’s landbrugsstøtte går til produktion af animalske fødevarer, der har et stort klimaaftryk, viser et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature Foods,
Tilskudsordningen betaler mere til gårde, der optager mere jord, og da det kræver meget plads til at dyrke foder til dyr, går langt det meste støtte således til animalsk produktion.
Og det gør det svært at omlægge fødevareproduktionen til at være mere bæredygtig, mener forskerne bag studiet.
»Hvis vi fortsætter uden at overgå til et mere bæredygtigt system, ender det med at skade os selv,« siger Paul Behrens, lektor i miljøvidenskab ved Leiden Universitet og én af studies forfattere, i en pressemeddelelse.
Men det er vigtigt at forstå nuancerne i EUs landbrugspolitik, som er »uhyre kompliceret«, mener Carsten Daugbjerg, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.
»Resultaterne i artiklen virker bestemt plausible, men fordi artiklen er så komprimeret, kan man let misforstå, hvordan landbrugsstøtten virker,« siger Carsten Daugbjerg til Videnskab.dk.
EU støtter jord - ikke bestemt produktion
EU's CAP, der står for Common Agricultural Policy, altså fælles landbrugspolitik, handler om at støtte landmændenes indkomster.
»Det vil sige, at EU mener, at hvis man lader markedskræfterne råde, så vil ingen landmænd have mulighed for en rimelig indtægt, og derfor får de indkomststøtte,« siger Carsten Daugbjerg.
Indkomststøtten bliver beregnet ud fra, hvor meget jord den enkelte landmand har til rådighed. Og i øjeblikket er der ingen krav om, hvad der skal dyrkes på den jord.
»Støtten er ikke skruet sammen, så den skal gå til animalsk produktion,« forklarer han.
»At størstedelen af støtten ender i animalsk produktion, har noget at gøre med, at europæisk landbrug har en høj grad af animalsk produktion,« siger Carsten Daugbjerg.
Det skyldes blandt andet, at noget af jorden ikke kan bruges til andet end kvæg eller får. Det gælder for eksempel bjergskråninger i Østrig eller engarealer i Danmark, nævner Carsten Daugbjerg.
»Derudover bliver en stor del af kornproduktionen - omkring to tredjedele ifølge EU-Kommissionen - brugt til dyrefoder. De får altså de så høje tal (82 procent, red.), fordi en stor del af planteproduktionen bliver foder til animalsk produktion,« forklarer han.
\ Læs også
Vi skal skelne mellem årsag og konsekvens
Derfor mener han heller ikke, der er grundlag for at sige, at EU’s landbrugspolitik skubber produktionen over i animalsk produktion, som det kan forstås på forskerne i artiklen. Det er et valg, som de enkelte landmænd træffer ud fra, hvad de har af produktionsbetingelser.
Helt kort er det vigtigt at skelne mellem årsag og konsekvens, mener Carsten Daugbjerg.
»Har landmænd for eksempel en kvægstald, vil der gå 20 år, før de kan skifte til udelukkende planteavl. De har jo store lån, der først skal betales af. De kan ikke bare lige sætte den til salg på DBA,« siger han og tilføjer:
»Rigtig mange er hurtige til at give EU's landbrugspolitik skylden uden at tænke tilstrækkeligt over, hvordan den faktisk virker.«
Det er ikke, fordi Carsten Daugbjerg forsvarer EU’s landbrugspolitik, skynder han sig at sige:
»Lavede jeg den, så den helt anderledes ud: Så ville en langt større del af støtten være målrettet miljø- og klimaforanstaltninger, som også andre forskere har anbefalet.«
Modincitament til at omstille landbrug
Forskerne bag studiet mener, at landbrugsstøtten fungerer som et mod-incitament til at omstille landbruget til mere bæredygtig produktion.
»Jeg er enig i, at i forhold til klima, så er det uheldigt,« siger Carsten Daugbjerg og tilføjer:
»EU kunne have brugt sin landbrugspolitik til at komme et andet sted hen.«
Men problemet med landbrugspolitikken er, at den går ud på at støtte landmændenes indkomster. Den er ikke udviklet til at omstille til bæredygtig produktion, mener Carsten Daugbjerg.
»Kommissionen har dog forsøgt at koble miljøkrav på, men det har vist sig svært, for der er altid modstand over for miljøkrav. Sidste gang fra østeuropæiske lande. Det koster noget at lave miljøtiltag, så landmænd vil miste produktion.«
