Tyske forskere: Nemt at lægge CO2-skat på landbrugsproduktion

Der er ingen vej uden om: Landbruget skal reducere udledningen af drivhusgasser, hvis vi skal nå klimamålene.

CO₂-afgifter er vejen frem, lyder anbefalingen fra Klimarådet, der vejleder de danske politikere. Nu argumenterer tyske forskere også for afgifter på klimabelastende landbrugsproduktion i hele EU i et debatindlæg publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS Climate.

Afgifterne skal enten betales af de landmænd, der udleder drivhusgasserne, eller af forbrugerne, der køber rødt kød og andre klimabelastende fødevarer, foreslår forfatterne.

Forskerne fremhæver, at der skal økonomiske instrumenter til for at få landbruget til at reducere deres CO₂-udledninger, påpeger en dansk økonom, John Thøgersen, som har læst debatindlægget

»Og vi kommer ikke udenom en regulering, som baserer sig på klimaafgifter,« siger John Thøgersen, der er professor i økonomisk psykologi ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Ikke så simpelt

Men de tyske forskere er alt for optimistiske, når det kommer til effekten af afgifter, mener den danske professor, Jørgen E. Olesen, der forsker i den grønne omstilling af landbruget.

»Afgifter kan ikke stå alene. Hverken ude hos landmændene eller hos forbrugerne foran køledisken i supermarkedet,« mener Jørgen E. Olesen, der er leder af Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Hvis forbrugerne skal købe andre produkter, og landmændene skal bruge mindre klimabelastende metoder, er der brug for innovation, vurderer professoren: Alternative fødevarer og teknologier er nødvendige sammen med afgifter for at banke landbrugets udledning i bund.

»Antagelsen er, at afgifter skal kunne føre til en bestemt handling. Men det er ikke givet, hvis ikke der er alternativer,« siger han til Videnskab.dk.

Lige lovlig optimistisk

De tyske forskere skriver i deres debatindlæg, at befolkningen og landmændene bakker op om afgifter.

Men de mangler »fornemmelse for virkeligheden,« mener Jørgen E. Olesen.

En klimaafgift vil selvfølgelig få landmænd og forbrugere til at handle anderledes, fordi det pludselig bliver dyrere at være klimabelastende.

»Men at det skulle føre til accept, mener jeg ikke, der er grundlag for at kunne sige,« siger Jørgen E. Olesen.

Og afgifter er ikke nok.

Der er også brug for nye teknologier, der skal bruges til at omlægge landbruget til en mindre klimabelastende produktion og økonomisk støtte til landmænd, så de har råd til at omlægge produktionen, mener han.

»Og vi får ikke en accept af en kødafgift, før forbrugerne føler sig i stand til at håndtere hverdagen uden så meget kød,« siger han.

Ifølge en opgørelse fra DTU Fødevarer spiser cirka 97 procent af danskerne i alderen 4 til 75 år ugentligt oksekød, og hver dansker spiser i gennemsnit cirka 17 kilogram oksekød årligt.

Undgå at ramme socialt skævt

De tyske forskere nævner, at en klimaafgift ikke må ramme socialt skævt.

De foreslår de kompensation for dem, der bliver påvirket af nye afgifter. Det gælder både landmænd, men ikke mindst lavindkomstgrupper, der skal have madbudgettet til at slå til.

»Det emne diskuterer vi ikke så meget i Danmark endnu,« siger Troels Fage Hedegaard, der blandt andet forsker i befolkningens reaktioner på politiske reformer og er lektor på Institut for Politik og Samfund ved Aarhus Universitet.

»Ingen har interesse i at skubbe landbruget udover kanten, men vi ved også godt, at i forhold til CO₂-udledning er landbruget den største sektor, vi kan tage fat i. Men det er virkelig en afvejning og kamp om interessevaretagelse. Lige nu er der politiske forhandlinger i gang om netop det,« tilføjer han.

Danmark kunne fjerne momsen på frugt og grønt

Økonomen John Thøgersen fremhæver også, at politikerne er nødt til at sikre, at en klimaafgift ikke rammer skævt for at få befolkningens accept.

Klimarådet i Danmark har tidligere præsenteret beregninger, der viser, at oksekød bør stige med 26 kroner per kilo frem imod 2030 for at begrænse forbruget og kompensere for forureningen, har Videnskab.dk tidligere skrevet.

»En afgift, som rammer fødevarer, bør følges af foranstaltninger, der kompenserer lavindkomsthusholdniger for de ekstra udgifter. Det kan man gøre blandt andet ved at regulere sociale ydelser som pension og socialhjælp og hæve bundfradraget, som kommer de laveste indkomster til gode. Det vil være helt naturligt at gøre,« siger John Thøgersen.

En anden mulighed er differentieret moms på mad, hvilket nogle lande allerede har indført.

I Danmark kunne man for eksempel fjerne momsen på 25 procent fra frugt, grønt og andre klimavenlige fødevarer, og fordoble den på oksekød, foreslår han.

»Det er muligt at lave regulering uden at øge den sociale slagside og skabe incitament til ikke at købe klimaskadelige fødevarer,« siger John Thøgersen.

Troels Fage Hedegaard henviser til, at studier viser, at 80 procent af danskerne bakker op om en klimaafgift.

Men jo mere konkret det bliver, for eksempel når der reelt kommer en afgift på fødevarer, desto mindre bliver støtten blandt danskerne, siger han (se grafen herunder):

»Og det er ikke så overraskende. Så det er op til politikerne af balancere det igennem.«