Vores IQ daler stadig – men har det nogen betydning?

Er det maden vi spiser? Handler det om skolen og lærerne? Er det computere og mobiltelefoner?

Eller er det noget helt andet?

Fænomenet med faldende IQ (intelligenskvotient) hos mennesker blev opdaget tidligt i Norge. Nu ser forskere det samme i mange andre lande. Men forskerne ved ikke hvorfor, og forslagene breder sig i mange retninger.

Da forskning.no spørger den 81-årige psykologiprofessor Jon Martin Sundet, Norges måske førende IQ-forsker gennem mange år, svarer han roligt:

»Betyder det egentlig noget?«

Det vender vi tilbage til senere.

De norske soldater

I 2018 publicerede to norske forskere et studie, hvor de konstaterer, at IQ'en for unge norske mænd, der aftjener værnepligt, er faldet støt - begyndende med årgangen født i 1975.

Det var socialøkonomerne Ole Røgeberg og Bernt Bratsberg ved Frisch Centret ved Universitetet i Oslo, som stod bag studiet.

Men de to forskere opdagede også noget andet hos de norske soldater, som, de selv syntes, var endnu vigtigere:

»Vores hovedfund var, at ændringen med faldende IQ ikke har noget med genetik at gøre. Udviklingen skyldes miljømæssige faktorer. Altså noget i miljøet omkring os,« siger Ole Røgeberg til forskning.no.

»Men vi ved ikke, hvad disse faktorer er.«

Har du hørt om Flynn-effekten?

Før vi går videre, skal vi en tur omkring 'Flynn-effekten'.

Flynn-effekten er et fænomen, som i lang tid kunne observeres i varierende grad over hele verden. Begrebet dækker over, at nye generationer af mennesker - i årtier efter årtier - scorede bedre på intelligenstest end deres forgængere.

Det var den newzealandske politolog James Flynn, der fastslog dette på tærsklen til 1970'erne.

Her skal vi tage højde for, at IQ ikke er en objektiv skala som eksempelvis meter eller kilo. I stedet er testene udviklet, så den gennemsnitlige score, som alle deltagere i samme årgang får på deres test, skal være 100 point.

Da folks IQ'er ændrede sig over tid, blev IQ-tests rekalibreret (indstillet påny). Det sikrede, at den gennemsnitlige person altid ville score 100 point.

Derfor var det ikke helt let at opdage, hvad James Flynn og nogle andre forskere indså havde stået på i lang tid.

Massiv stigning i IQ

For USA fandt Flynn og kolleger, at den gennemsnitlige amerikaner utroligt nok havde øget sin IQ fra omkring 70 point i år 1900 til 100 point i år 2000 – hvis målingerne vel at mærke ikke var blevet kalibreret.

Det betyder, at en gennemsnitlig person, der levede i år 1900, på en IQ-test i år 2000 ville have fået en score, som sundhedspersonale kunne have diagnosticeret som mild mental retardering.

I løbet af de hundrede år fra år 1900 til år 2000 havde stigningen i menneskers gennemsnitlige IQ således været 30 point, eller omkring 3 point per årti.

Det var denne konstante stigning i IQ hos moderne mennesker, der blev kaldt 'Flynn-effekten'.

Ingen genetisk forklaring

James Flynn var selv klar over, at en så stor stigning i vores mentale evner bestemt ikke kunne skyldes noget genetisk.

Det måtte frem for alt have noget at gøre med ændringer i miljøet omkring os, mente han - noget, som de to socialøkonomer Ole Røgeberg og Bernt Bratsberg i 2018 kunne bekræfte i deres studie af norske mænd, der havde tjent i militæret.

»Jeg synes, der er god grund til at tro, at bedre skoler og bedre uddannelse lå bag meget af den positive Flynn-effekt, vi så tidligere,« siger Ole Røgeberg til forskning.no.

Han henviser blandt andet til en metaanalyse, der opsummerer en masse forskning om effekten af skolegang:

Hvert år med mere skolegang har øget folks IQ-score med et sted mellem et og fem point.

»Uddannelsesniveauet for dem, der mødte op til session i det norske militær, steg kraftigt gennem det 20. århundrede,« konstaterer Ole Røgeberg, og fortsætter:

»Det skete sideløbende med udvidelsen af undervisningspligten, at flere og flere tog en ungdomsuddannelse og flere begyndte på gymnasier og universiteter.«

Nyt studie med 400.000 amerikanere

Imidlertid opdagede forskerne for nogle år tilbage, at Flynn-effekten var stoppet.

Ja, ikke nok med det. Den var faktisk vendt - i stort set hele den udviklede del af verden.

Det kan psykologiprofessor Jon Martin Sundet og to norske kolleger have været de første til at bemærke i et studie publiceret i 2004, påpeger Ole Røgeberg.

Det seneste store studie, som konkluderede et fald i IQ, så på testresultater fra næsten 400.000 amerikanske voksne mellem 2006 og 2018. De amerikanske forskere identificerede det største fald i IQ hos de yngste deltagere - af begge køn - i alderen 18 til 22 år.

Evnen til at løse problemer er reduceret både i matematik, og når det kommer til ordforråd. Kun deltagernes evne til bestemte former for ræsonnement er steget.

Forskerne i USA peger på, at lignende opdagelser er blevet gjort i de senere år i Finland, Frankrig, Storbritannien, Norge, Danmark, Australien, Holland og Sverige.

Mulige forklaringer, som forskerne fremhæver i det amerikanske studie, er dårligere skoler, den mad, vi spiser, samt øget brug af computerteknologi på bekostning af læsning af bøger.

Vi er stadig gode til logisk, abstrakt tænkning

Testen, som norske soldater skal igennem hos Forsvaret, når de møder op til en session, er teknisk set ikke en IQ-test, men den er bygget op på samme måde.

Testen er delt op i tre:

• Matematiske evner
• Ordforråd
• Logisk og abstrakt tænkning

»I vores projekt fra 2018, der så på ændringerne i norske soldater, havde vi kun adgang til totalscore baseret på disse tre tests,« forklarer Ole Røgeberg og uddyber:

»Men Jon Martin Sundets analyser, som er baseret på resultaterne fra hver del-test, viser, at evnen til logisk abstrakt tænkning har holdt sig på et højt niveau blandt unge norske mænd.«

Krystalliseret og flydende intelligens

Matematiske evner og ordforråd kaldes ofte fast intelligens. Det er færdigheder, vi ofte skal oparbejde.

Abstrakt tænkning og evne til at analysere kaldes ofte flydende intelligens. Det handler blandt andet om evnen til hurtigt at se tingene på nye måder.

»Det, at de mest abstrakte færdigheder forbliver på et højt niveau, er interessant,« synes Ole Røgeberg.

Han finder det ikke så mærkeligt, at regnefærdigheder med kuglepen og papir kan være svækket hos nye generationer af unge. Mange er vokset op med lommeregnere i skolen, og i dag går alle unge rundt med en avanceret lommeregner i lommen.

De fremmedord, som nye generationer af norske soldater bliver spurgt om, var desuden ofte mere almindelige i 1950'erne end i dag.

»Så er det måske ikke så overraskende, at det også er gået tilbage her,« siger Ole Røgeberg, før han understreger, at der er tale om spekulationer.

Så måske er disse dele af IQ-testene simpelthen for dårligt tilpasset nutidens unge.

Handler det om TV og mobilbrug?

Forskeren ved Frisch Centret vil dog ikke udelukke, at der er sket noget med skolen. Eller måske med den mad, vi spiser.

Vi ved også, at folk læser færre bøger. Og at de hellere vil sidde og se meget TV eller en mobilskærm.

»Jeg er økonom, ikke psykolog. Men hvis jeg kan tillade mig at spekulere lidt mere, tænker jeg, at en anden hypotese kunne være, at vi i dag er optaget af at udvikle andre sider af vores børn, end hvad forældre var før i tiden,« siger Ole Røgeberg.

»Måske er der andre kognitive evner, som vi har mere brug for end matematikkundskaber i dag.«

Indgiftning et problem fjerntliggende steder

Psykologiprofessor Jon Martin Sundet har 30 års norsk IQ-forskning bag sig.

»I Norge blev omkring en million soldater IQ-testet mellem 1957 og 2002. Vi har afdækket meget ved hjælp af disse data,« siger han til forskning.no.

Jon Martin Sundet og kolleger undersøgte for eksempel betydningen af, at der før i tiden var så meget indgiftning i fjerntliggende egne af Norge.

Indgiftning dækker over ægteskab mellem nærtstående familiemedlemmer, og det betyder så, især når det er sket i flere generationer inden for samme slægt, at en del nordmænd med nære slægtninge fik børn sammen.

»Vi kunne se, at det her havde ringe eller ingen effekt på folks IQ,« fortæller professoren.

Kom på sporet af den omvendte Flynn-effekt

De sidste 10 år af Jon Martin Sundets forskerkarriere handlede i høj grad om Flynn-effekten, og til sidst den omvendte Flynn-effekt.

For det var, da nye årgange af unge norske mænd dukkede op til sessioner hos Forsvaret fra midten af ​​1990'erne og frem, at forskeren ved Universitetet i Oslo første gang stødte på den omvendte Flynn-effekt i deres intelligenstest.

Jon Martin Sundet peger på det samme som Ole Røgeberg, da vi spørger ham om en mulig forklaring:

»Husk, at disse tests ofte ikke blev ændret i alle de år. Og ord ændrer betydning over tid.«

»Så hvis unge i dag ikke kender ord, der var almindelige i 1950'erne, er det måske ikke så mærkeligt.«

Unge har ikke så meget brug for omfattende regnefærdigheder længere, mener Sundet.

Psykologiprofessoren peger også på, at vi lever i et samfund, hvor vi bliver mere og mere specialiserede:

»Når så mange af os bliver specialister i noget, er de generelle færdighedskrav, vi står over for, måske ikke så store længere. Det er i hvert fald en mulig hypotese.«

Tror ikke, folk bliver dummere

Psykologiprofessoren mener ikke, at faldende resultater på IQ-test har noget at gøre med, at folk bliver dummere.

Måske er det snarere, at intelligens i vores tid er ved at blive noget andet, end det var før i tiden.

»Vi skal huske, at IQ-tests ikke rigtig måler folks intelligens. De måler folks kompetencer på bestemte områder. Det er noget andet end intelligens.«

.

Unge i dag er gode til andre ting

Hvis du søger nyt job, er det muligt, at du vil blive bedt om at tage en IQ-test eller noget, der ligner en IQ-test.

Antagelsen hos dem, der beder dig om at tage sådan en test, er nok, at den, der måtte ansætte dig, kan få svar på noget underliggende eller dybere i dig.

»Men så er det vigtigt at huske, at de unge i dag er blevet frygtelig gode til helt andre ting end det, vi ofte har kunnet måle med IQ-test,« siger Jon Martin Sundet.

»Når jeg spørger mine børnebørn om noget svært, trykker de bare på et par knapper på mobiltelefonen,« siger den 81-årige.

»Og vips, så kan de svare på de mest komplicerede ting. Hvordan kan de det så hurtigt?«

Computeren har ændret vores liv dramatisk, og psykologiprofessor Jon Martin Sundet er langt fra overbevist om, at det er en dårlig ting.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.