Potentat, armatur og varsko: Viden om visse ord afslører din alder

Alle personer, der ønsker at blive optaget på en videregående uddannelser i Sverige, skal bestå 'högskoleprovet', og en del af denne prøve går ud på at teste ordforståelsen.

Svenske forskere har brugt resultaterne til at granske, om forståelsen af ​​ord har ændret sig i befolkningen.

Materialet, sprogforskere ved universiteterne i Lund og Uppsala havde til rådighed, er stort.

Studiet omfattede cirka 900.000 svar fra 'högskoleprovet' fra 2000 til 2011. Det giver et godt grundlag for at kunne udtale sig om ændringer i de svenske unges forståelse ​​ord i løbet af disse år, mener forskerne.

Desuden er netop denne periode interessant, fordi det var her, internetgenerationen tog skridtet ind på de højere uddannelser, og fordi mange unge stoppede med at læse avis, ifølge forskerne.

Forstår kun halvdelen af ​​ordene

Sprogforskere har gransket 151 ord grundigt, og de kan godt se en forandring.

Forståelsen er væsentligt forværret for omkring halvdelen af ordene – eksempelvis: Konstellation, foreligge, formalitet, burlesk, relevans, sediment og ortodoks.

For cirka 24 procent af ordene er forståelsen forbedret – eksempelvis: Entreprenør, patriarkat, progressiv, hybrid, despot, substantiel og homogen.

For resten af de udvalgte ord er der ikke sket en væsentlig forandring i forståelsen i løbet af denne periode.

Forskel på, hvor ordene kommer fra

Det er først og fremmest ord af nordisk eller tysk oprindelse, der er blevet vanskeligere for de svenske unge at forstå.

Ord af latinsk eller engelsk oprindelse dominerer blandt de ord, hvor forståelsen er forbedret, fortæller Anna W. Gustafsson til forskning.no, videnskab.dk’s norske søstersite.

Anna W. Gustafsson og kollegaen David Håkonsson var fælles om at skrive studiet, der nu er publiceret i bogform.

Et demokratisk problem?

Fordi forståelsen af halvdelen af ordene er forringet, betyder det ifølge forskerne, at det bliver sværere for de svenske unge at læse akademisk litteratur og at lykkes som studerende.

Og når tærsklen for de videregående uddannelse på samme tid bliver højere, vil det lykkes færre at overkomme den.

Og dét er ikke blot et sprogligt, men også et demokratisk problem, mener de svenske forskere.

Norsk sprogprofessor: »Ikke imponeret«

Den norske sprogprofessor Ruth E. Vatvedt Fjeld fra Universitetet i Oslo har læst studiet. Hun mener, at forskerne trækker konklusionen lidt for langt.

»Befolkningens ordforråd ændrer sig hurtigt. Vi kan gå ud fra, at der er sket ændringer i sprogforståelsen i løbet af den 11-års periode, som studiet gransker.

Ruth E. Vatvedt Fjeld fortæller, at forskerne regner med, at en person med et almindeligt ordforråd har minimum cirka 10.000 ord i sit vokabular.

På 12 år vil mange af disse ord blive skiftet ud.

Hun mener desuden, at forskernes udvalg af ord hverken er stort eller godt nok.

»De har studeret 151 ord grundigt. Det er svært at sige noget om en persons ordforråd ud fra så få ord. Desuden er det lidt specielle ord, de har studeret. Hvem ved egentlig, hvad en stenkiste er i dag?«

Ungdommen læser meget

Når studiets forskere skriver, at de er bekymrede for demokratiet, mener Ruth E. Vatvedt Fjeld, at det er at trække den for langt.

»Nutidens ungdom læser meget, men de læser nok andre ting end lige bøger og aviser. De taler flere sprog. Desuden er det let lige at slå op i en hvilken som helst ordbog, hvis man er i tvivl om et ords betydning.«

Sprogforskerne stiller sig spørgende over for, om det overhovedet er muligt at sige noget som helst om sprogforståelse ud fra en test af enkeltord, og det var sådan de svenske studerende blev testet i forbindelse med 'högskoleprovet'.

»Et enkeltstående ord kan være vanskelig at forstå. Men i virkeligheden møder vi kun sjældent ord uden en sammenhæng, og denne sammenhæng støtter forståelsen.«

Desuden er det meget vanskeligt at måle forståelse, for det er mentale processer, som vi sprogforskere ikke helt har taget hånd om, slutter Ruth E. Vatvedt Fjeld.

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.