Er man intelligent, fordi man har en stor hjerne? Det er i hvert fald et argument, mange af os har hørt før. Også indenfor forskning kan man møde denne opfattelse.
Tidligere undersøgelser peger nemlig på, at store hjerner hænger sammen med en høj IQ, også kaldet intelligenskvotient. En stor hjerne har mange hjerneceller, og derfor har man formodet, at et højt antal hjerneceller er årsag til en høj IQ.
I et nyt studie publiceret i det internationalt anerkendte tidsskrift Cerebral Cortex, har vi ikke kunnet finde belæg for den sammenhæng.
Vi har undersøgt 50 afdøde danske mænds hjerner og har fundet ud af, at mænd med mange hjerneceller ikke har en højere IQ end mænd med færre hjerneceller.
Store hjerner indeholder flere hjerneceller end små hjerner. Men en større hjerne giver altså ikke (automatisk) en højere IQ.
Så hvad afgør IQ? Det vender vi tilbage til, først skal vi dykke lidt længere ned i vores resultater.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Manglende data om antallet af hjerneceller har hindret forskningen i IQ
Mange studier har vist en positiv sammenhæng mellem høj intelligens og stor hovedomkreds, hjernevægt og hjernevolumen (se f.eks. her og her).
Ved hjælp af nye metoder kan vi nu undersøge, ikke blot hjernens størrelse eller hovedomfang, men også bestemme antallet af hjerneceller.
Således indeholder store hjerner flere hjerneceller i form af nerve- (neuroner) og støtteceller (gliaceller) end små hjerner.
Men indtil nu har det ikke været muligt at undersøge, om der er en sammenhæng mellem antallet af hjerneceller og IQ.
På grund af et enestående materiale – nemlig hjerner fra personer, hvor vi også har deres tilhørende IQ, og antallet af hjerneceller, kan vi nu undersøge om der er en sammenhæng.
Sådan undersøgte vi hjernerne
Vores 50 hjerner stammer fra mænd i alderen 20-52 år. Ved hjælp af såkaldte stereologiske metoder har vi bestemt antallet af nerve- og støtteceller i hjernebarken.
Det er det område af hjernen, der blandt andet styrer vores intellektuelle funktioner.
Stereologi er et sæt af matematiske og statistiske metoder, hvormed man blandt andet kan tælle tredimensionelle hjerneceller på todimensionelle tynde snit (dyk ned i videnskaben bag her og her).
Samtidig benyttede vi os af nogle klassiske samplingsmetoder, hvor vi kun behøver at tælle nogle få hundrede celler ud af hjernebarkens mange milliarder, før vi kan bestemme det totale antal hjerneceller.
Fra samtlige mænd har vi desuden indhentet deres IQ målt med den intelligenstest, Børge Priens Prøve (BPP), der anvendes ved session, og som matcher internationalt anerkendte IQ-tests.
BPP-testen er ikke ændret mellem 1957 og 2010, indeholder 78 spørgsmål og består af 4 delprøver, der måler logisk ræsonnement, problemløsning og kritisk tænkning.
Som nævnt fandt vi ikke en sammenhæng mellem antallet af hjerneceller i hjernebarken og IQ (se figur herunder). Det overraskede os i lyset af de tidligere studier om hovedomfang og hjernestørrelse.
De 50 mænd, vi undersøgte, var alle født mellem 1937 og 1962, hvilket betyder, at deres BPP-test fandt sted på et tidspunkt, hvor den gennemsnitlige IQ steg i befolkningen (den såkaldte Flynn-effekt).
Vi har derfor taget højde for den stigende IQ i den periode, undersøgelsen omhandler.
Der er dog et vigtigt statistisk forbehold, der skal nævnes: At vi 'kun' har undersøgt 50 hjerner påvirker den statistiske styrke.
Havde vi haft nogle hundrede hjerner til vores rådighed, havde vi haft en større sandsynlighed for at sikre os at vores resultater var rigtige.
\ Læs mere
Så hvorfor har nogen højere IQ end andre?
Vi ved, at genetik har en betydelig indflydelse på vores intelligens, hvilket kan være med til at forklare forskelle i IQ mellem mennesker.
Det ville være indlysende, at den vigtigste faktor var antallet af nerveceller (neuroner), idet nervecellerne anses for at være den centrale komponent i hjernen.
Denne hypotese understøttes imidlertid ikke af vores nyeste resultat.
Vi må derfor antage, at IQ i stedet skyldes andre faktorer, som for eksempel cellernes indbyrdes netværk, antallet af synapser eller kemiske faktorer.
Det stemmer overens med to af vores andre tidligere studier.
Her fandt vi blandt andet, at selv svært demente Alzheimers-patienter, der i slutningen af deres sygdom fuldstændig mister deres mentale færdigheder, ikke mister hjerneceller i hjernebarken (se her og her).
Modsat så vi i AIDS-patienter et stort nervecelletab i hjernebarken, uden at dette var relateret til nogen former for demens.
Einstein havde en lille hjerne
Som en kuriøs detalje kan vi nævne, at genier som Albert Einstein (hvis IQ er til stadig debat, men hvis geni ingen er uenige om) og den franske forfatter Anatole France, begge Nobelpris-modtagere, havde hjerner, der var mindre end den gennemsnitlige menneskehjerne på cirka 1.300 gram.
Deres hjerner vejede henholdsvis 1.234 gram (Einstein) og blot 1.017 gram (France). Vi kender ikke France’ præcise IQ, men han var en af sin tids førende intellektuelle. Hans hjerne var imidlertid på størrelse med menneskearten Homo Erectus, som uddøde for over 100.000 år siden.
I samme boldgade ved vi, at mænd gennemsnitligt har større hjerner og flere nerveceller i hjernebarken end kvinder, men at forskellen i IQ mellem kønnene er meget beskeden.
Vores studie peger i retning af, at den store forskel i antallet af hjerneceller mellem mænd og kvinder heller ikke er afgørende for deres IQ.
Med studiet har vi bragt tvivl om den hidtidige konsensus: Desto større hjerne og flere hjerneceller, desto større sandsynlighed for en høj IQ.
Men ét studie udgør ikke den endelige sandhed. Vi kan derfor konkludere, at det endnu er uafklaret, præcis hvilken rolle hjernecellerne spiller for IQ, og hvad der gør, at nogen har en højere intelligens end andre.
Endelig er det også på sin plads at nævne, at vi hver især er meget mere end det, der kan måles af en intelligenstest.
Interesseret i hjernen? Så kan du med fordel lytte til Videnskab.dk's Brainstorm-podcast.
\ Kilder
- Bente Pakkenbergs profil (KU)
- Thomas W. Teasdales profil (KU)
- Mikkel Vestergaard Olesens profil (ResearchGate)
- 'Neuroanatomical Correlates of Intelligence'. Intelligence (2009). DOI: 10.1016/j.intell.2008.07.002.
- 'Is There a Correlation Between the Number of Brain Cells and IQ?'. Cerebral Cortex (2020). DOI: 10.1093/cercor/bhaa249
- 'Marked loss of myelinated nerve fibers in the human brain with age'. Journal of Comparative Neurology (2003). DOI: 10.1002/cne.10714.
- 'Brain volume and intelligence: The moderating role of intelligence measurement quality'. Intelligence (2017). DOI: 10.1016/j.intell.2017.06.004
- 'Intelligence and brain size in 100 postmortem brains: sex, lateralization and age factors'. Brain (2006). DOI: 10.1093/brain/awh696.
- 'Stereology of arbitrary particles. A review of unbiased number and size estimators and the presentation of some new ones, in memory of William R. Thompson'. Journal of Microscopy (1986).
- 'The efficiency of systematic sampling in stereology and its prediction'. Journal of Microscopy (1987). DOI: 10.1111/j.1365-2818.1987.tb02837.x.
- 'The Danish draft board's intelligence test, Børge Priens Prøve: psychometric properties and research applications through 50 years'. Scandinavian Journal of Psychology (2009). DOI: 10.1111/j.1467-9450.2009.00789.x.
- 'Intelligence as measured by the WAIS and a military draft board group test'. Scandinavian Journal of Psychology (1989). DOI: 10.1111/j.1467-9450.1989.tb01094.x
- 'Genes, Evolution and Intelligence'. Behavior Genetics (2014). DOI: 10.1007/s10519-014-9646-x
