Det kan ikke måles i IQ-tests, men 'kognitiv fleksibilitet' er afgørende for læring og kreativitet

IQ bliver ofte hyldet som en afgørende drivkraft bag succes, især inden for videnskab, innovation og teknologi.

Mange af os er ufattelig fascinerede af berømte menneskers IQ-score, men sandheden er, at nogle af vores arts største præstationer primært er afhængige af kvaliteter som kreativitet, fantasi, nysgerrighed og empati.

Mange af disse egenskaber er indlejret i noget, som forskere kalder 'kognitiv fleksibilitet' - en færdighed, der gør det muligt for os at skifte mellem forskellige koncepter eller tilpasse vores adfærd for at opnå noget i et nyt eller foranderligt miljø.

Det handler i bund og grund om at lære at lære, og om at være i stand til at være fleksibel i forhold til den måde, vi lærer på. Det inkluderer at skifte strategier for optimal beslutningstagning.

Hvordan øger vi bedst vores kognitive fleksibilitet?

I vores igangværende forskning forsøger vi at afdække, hvordan vi bedst kan øge vores kognitive fleksibilitet.

Kognitiv fleksibilitet gør os i stand til at se, at det, vi er i gang med nu, ikke fører til succes, samt i stand til at foretage de nødvendige ændringer for at opnå succes.

Lad os sige, at du normalt altid tager den samme vej på arbejde, men der nu er vejarbejde på den sædvanlige rute. Hvad gør du?

Nogle afviger ikke fra deres vanlige rutine. De tager den samme rute som altid - uanset om det betyder forsinkelser.

Mere fleksible personer tilpasser sig uventede hændelser og forsøger at finde en bedre løsning.

Fleksible mennesker klarede nedlukningen bedre

Kognitiv fleksibilitet kan have haft en effekt på, hvordan vi håndterede nedlukningen under pandemien, som resulterede i nye udfordringer i forhold til arbejde og skole.

Nogle af os fandt det lettere end andre at tilpasse rutinerne, nu da langt det meste foregik i hjemmet.

Fleksible personer ændrede måske også rutinerne fra tid til anden, i et forsøg på at finde bedre og mere varierede måder at tackle hverdagen på.

Det var en større udfordring for andre, som i sidste ende blev mere fastlåste i deres tankegang.

De holdt fast i de samme rutiner og aktiviteter med kun lav fleksibilitet og få ændringer.

Store fordele over 'krystaliseret intelligens'

Fleksibel tænkning er afgørende for kreativitet - med andre ord evnen til at finde på nye ideer, skabe nye forbindelser mellem disse idéer og komme på nye opfindelser.

Fleksibel tænkning understøtter også akademiske og arbejdsmæssige færdigheder som problemløsning.

Arbejdshukommelsen, måske bedre kendt som korttidshukommelsen, gør det muligt for os at fastholde forskellige indtryk og tanker, eksempelvis ord og tal i længere tid, så de kan bearbejdes og indgå i mere omfattende tankeprocesser. Fleksibel tænkning er i modsætning til dette stort set uafhængig af IQ eller 'krystalliseret intelligens'.

For eksempel har mange billedkunstnere en gennemsnitlig IQ, men alligevel er de meget kreative og har produceret mesterværker.

I modsætning til hvad mange tror, er kreativitet også afgørende for videnskab og innovation. For eksempel har vi opdaget, at iværksættere, der har skabt flere virksomheder, er mere kognitivt fleksible end ledere med en tilsvarende alder og IQ.

Bliver ikke fanget i IQ-tests

Så gør kognitiv fleksibilitet folk klogere på en måde, der ikke altid bliver fanget i IQ-tests?

Vi ved, at det fører til bedre 'kold kognition', som er ikke-følelsesmæssig eller 'rationel' tænkning, hele livet igennem.

Blandt børn resulterer det eksempelvis i bedre læsefærdigheder og højere præstationer i skolen.

Det kan også hjælpe med at beskytte mod det såkaldte 'confirmation bias' (bekræftelse af formodninger, red.), der betyder, at vi er irrationelt stærkt dragede af informationer, som bekræfter det synspunkt, vi allerede har.

Det skyldes, at folk, der er kognitivt fleksible, er bedre til at genkende potentielle fejl og svagheder i sig selv og bruge strategier til at overvinde disse fejl og svagheder.

Større modstandsdygtighed

Kognitiv fleksibilitet er også associeret med større modstandsdygtighed over for negative hændelser i livet samt bedre livskvalitet blandt ældre individer.

Det kan endda være gavnligt i forhold til følelsesmæssig og social intelligens: Studier har vist, at kognitiv fleksibilitet er stærkt koblet til evnen til at forstå andres følelser, tanker og intentioner.

Det modsatte af kognitiv fleksibilitet er kognitiv rigiditet, som findes i en række psykiske lidelser, blandt andet OCD (Obsessive Compulsive Disorder), depressive lidelser og autismespektrumforstyrrelser.

Hjernescanningsstudier har vist, at kognitiv fleksibilitet er afhængig af et netværk af frontale og 'striatale' hjerneregioner.

De frontale regioner er forbundet med højere kognitive processer som beslutningstagning og problemløsning. De striatale regioner er derimod forbundet med belønning og motivation.

Den kognitive fleksibilitet kan objektivt vurderes på en række forskellige måder, blandt andet Wisconsin Card Sorting Test og CANTAB Intra-Extra Dimensional Set Shift Task.

Fleksibiliteten kan øges

Den gode nyhed er, at det ser ud til, at vi kan træne vores kognitive fleksibilitet.

Eksempelvis er kognitiv adfærdsterapi (CBT) en evidensbaseret psykologisk terapi, der hjælper folk med at ændre deres tankemønstre og adfærd.

Et tænkt eksempel er et menneske med depression, som ikke er blevet kontaktet af en ven i en uge. Dette forklarer personen med, at vennen ikke længere bryder sig om dem.

\ Læs mere

IQ-test er et dårligt mål for intelligens

I kognitiv adfærdsterapi er målet at rekonstruere denne tankegang for at inddrage mere fleksible muligheder, som at vennen har travlt eller ikke er i stand til at kontakte dem. På den måde kan personen på sigt bryde ud af de dystre tankemønstre, der fastholder dem i depressionen.

Forbedret social interaktion og kommunikation

Strukturlæring - evnen til at afkode information om strukturen i et komplekst miljø og afkode umiddelbart uforståelige strømme af sensorisk information - er en anden potentiel vej fremad.

Vi ved, at denne type læring involverer de samme frontale og striatale hjerneregioner som kognitiv fleksibilitet.

I et samarbejde mellem University of Cambridge og Nanyang Technological University arbejder vi i øjeblikket på et ‘virkeligt’ eksperiment for at bestemme, om strukturel læring rent faktisk kan føre til forbedret kognitiv fleksibilitet.

Studier har vist fordelene ved at træne kognitiv fleksibilitet, for eksempel blandt børn på autismespektrummet.

Efter træning af den kognitive fleksibilitet udviste børnene ikke blot forbedret præstation i forbindelse med kognitive opgaver, men også forbedret social interaktion og kommunikation.

Maksimerer enkeltpersoners potentiale

Derudover har kognitiv fleksibilitetstræning vist sig at være gavnlig for neurotypiske børn og blandt ældre voksne.

I takt med at vi kommer ud af pandemien, bliver vi nødt til at sikre, at folk i undervisning og træning af nye færdigheder også lærer at være kognitivt fleksible i deres tankegang. Det vil give dem større modstandsdygtighed og velvære i fremtiden.

\ Læs mere

Sjove mennesker er mere intelligente

Kognitiv fleksibilitet er også afgørende for, at samfundet kan blomstre og trives.

Det kan hjælpe med at maksimere enkeltpersoners potentiale til at skabe innovative ideer og kreative opfindelser.

I sidste ende er det sådanne kvaliteter, vi har brug for for at løse de store udfordringer, vi står overfor i dag, blandt andet den globale opvarmning, bevarelse af naturen, ren og bæredygtig energi samt fødevaresikkerhed.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

\ Læs mere

Antallet af hjerneceller er næppe afgørende for din IQ

\ Læs mere

Nyt studie: Deprimerede skal lære at ignorere tankerne med metakognitiv terapi