Medier og forskere under anklage: »I skaber frygt og falsk håb«
Bliver forskningsresultater om sygdom og sundhed blæst op i medierne, så folk får unødvendig angst og falske forhåbninger?   
medier pressedækning sundhed sygdom forskere

Folk får falske forhåbninger, når de eksempelvis læser, at der er fundet en ny kur mod kræft. Og de bliver bange, når de læser, at blodtrykssænkende medicin kan give hudkræft, mener Anders Beich, formand i Dansk Selskab for Almen Medicin. (Foto: Shutterstock)

I den seneste uge har den ene overskrift om forskning i sygdom og sundhed afløst den anden i dansk presse:

Blodtrykssænkende medicin kan give hudkræft, skrev blandt andre Politiken.

P-piller øger risikoen for selvmord og brystkræft, lød det derefter i flere medier om et dansk studie, der også ramte udenlansk presse, blandt andet New York Times

Antabus kan bekæmpe kræft, skrev vi så her på Videnskab.dk. Og tidligere i år har vi bragt meget læste historier om, at knogleskørhed kan stoppes med rødkløver, og at antidepressiver ikke virker mod depression.

Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin og praktiserende læge, ærgrer sig, hver gang den slags forskningsresultater kommer i medierne.

»Man gør en masse mennesker bekymrede eller giver dem falske forhåbninger, for som regel er det enkeltstående resultater, der i pressen bliver blæst op til noget, de ikke kan bære ved nærmere eftersyn,« siger Anders Beich.

Hver gang medierne skriver den slags historier, vokser køerne i venteværelserne hos de praktiserende læger.

»I sidste uge var der meget tryk på. Først var der historien om, at blodtrykssænkende medicin kan give hudkræft, derefter kom p-pille-historierne,« siger Anders Beich. 

Millioner skattekroner går til at berolige

Anders Beich og kolleger skønner, at historien om blodtrykssænkende medicin i gennemsnit gav 5-6 ekstra daglige henvendelser til læger landet over, i dagene efter den var i medierne, fordi patienter, der bruger medicinen, var bekymrede.

Det til trods for, at forskerne bag studiet, efter at de første bombastiske overskrifter havde ramt forsiderne, udtalte til blandt andet Fyens Stiftstidende, at man som patient ikke skal være bekymret og stoppe med at tage blodtrykssænkende medicin.

For den type hudkræft, der er tale om, er nem at behandle, mens konsekvenserne ved at droppe medicinen kan være langt mere alvorlige.

»Henvendelser på telefon, mail og ved fremmøde hos praktiserende læge koster nok cirka 50 kroner i gennemsnit per henvendelse, så der bliver brugt millioner af skattekroner på at berolige folk, fordi der er skabt frygt om en blodtrykspille. Det medfører tilmed, at vi må udskyde andre konsultationer,« fortæller Anders Beich.

Praktiserende læger i klemme

Det er et problem, at forskere udtaler sig til pressen om deres fortolkninger af egne resultater, før de har diskuteret dem internt i lægevidenskabelige kredse, mener Anders Beich.

For når de lægevidenskabelige selskaber og myndigheder ikke har haft tid til at vurdere resultatets tyngde, styrke og værdi og sætte det i sammenhæng med anden forskning, der er lavet på området, før det kommer i pressen, er det svært for lægerne at rådgive patienterne på et oplyst grundlag:

»Som praktiserende læge kommer man i klemme, fordi man skal forholde sig til resultater, der har været ude i pressen, før der har været plads til en uvildig, videnskabelig diskussion af forskningen,« siger Anders Beich og fortsætter:

»I gamle dage anså man det som god forskningsskik, at man var omhyggelig og nøjeregnende med ikke at udtale sig om noget til pressen, der ikke er hold i.«

Men i de senere år er der sket et skred:

»I dag er kulturen blevet sådan, at forskere taler med journalisterne, før de taler med deres fagfæller. I stigende grad ser vi, at forskere udtaler sig om resultater, der ofte er baseret på registerstudier, hvor de har fundet statistiske sammenhænge, som formidles som årsagssammenhænge,« siger Anders Beich.

»Hvad gør det ved de stakkels mennesker derude, som modtage budskaberne?« spørger han retorisk.

At statistiske sammenhænge ikke er det samme, som at der er en årsagssammenhæng, kan du læse i artiklen Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Forskere har pligt til åbenhed

Ikke alle læger er dog enige  med Anders Beich i, at forskere bør holde deres viden tæt til kroppen, indtil de er vurderet internt.

Medierne har ansvar

Retfærdigvis skal det siges, at når forskere udtaler sig til medierne om nye resultater, er det i mange tilfælde, fordi medierne har henvendt sig til dem. 

Når et resultat kommer i et videnskabeligt tidsskrift som Nature eller Science, får vi på Videnskab.dk en pressemeddelelse om studiet. 

Hvis det er interessant, kontakter vi forskerne bag. Det gjorde vi for eksempel, da vi skrev, at antabus kan bekæmpe kræft.

»Jeg kontaktede faktisk ikke selv en eneste journalist om vores studie. Det var omvendt - mange journalister - inklusiv jer selv - kontaktede mig om min kollega for at lave interview,« skriver en af forskerne bag studiet, Jiri Bartek, fra Center for Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse i en mail til Videnskab.dk.

Forskerne har pligt til at fortælle befolkningen om deres resultater, mener Lars Henrik Jensen, der er formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi - det videnskabelige selskab, der har med kræftsygdomme at gøre.

»Jeg synes, at der skal være så meget åbenhed som muligt, og borgerne skal have så meget viden som muligt om, hvad der foregår,« siger Lars Henrik Jensen, der er klinisk lektor på Syddansk Universitet og overlæge på Vejle Sygehus’ onkologiske afdeling.

»Meget forskning er finansieret af offentlige midler, så forskere er forpligtet til at kommunikere deres viden ud, både i videnskabelige tidsskrifter og i dagspressen. Offentligheden har en naturlig interesse i og ret til at blive informeret.«

»Det er vigtigt, at vi er åbne omkring, hvad vi laver, og hvilken retning udviklingen bevæger sig i. Når forskningsresultater kommer i medierne, får befolkningen et indtryk af, hvad der rører sig indenfor videnskab, og hvilke fremskridt der er,« siger Lars Henrik Jensen.

Patienter kan gennemskue historierne

Patienterne kan godt tåle at høre om nye resultater, selv om de måske bliver lidt stort slået op i medierne, er overlægens erfaring.

For eksempel tager patienterne ikke skade af at læse en overskrift om, at antabus kan bekæmpe kræft, selv om det kun er et foreløbigt resultat.

»Mine patienter, som ofte er meget syge, får hurtigt en fornemmelse af, at kræft er en kompliceret sygdom. De kan godt gennemskue, at der ikke pludselig kommer en mirakelkur, selv om det nogle gange kan se sådan ud i mediernes overskrifter,« siger Lars Henrik Jensen.

Han medgiver, at det ofte er de praktiserende læger, der står for skud, og at de mange ekstra konsultationer, som mediehistorier kan føre med sig, koster mange skattekroner.

»Umiddelbart kan man selvfølgelig opfatte det som ressourcespild, men jeg synes, det er prisen værd. Jeg ser det som positivt, at patienterne i den grad er oplyste om, hvad de spiser af medicin, og hvilke bivirkninger det kan have. Som læge er det en del af vores job at give vores faglige vurdering af, hvordan folk skal håndtere det, de læser i medierne, så de får nuancerne med,« siger Lars Henrik Jensen.  

Hudkræft-historie kørte skævt

Søren Friis, der er seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelses afdeling for Statistik og Farmakoepidemiologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, har både været involveret i det studie, der viste, at blodtrykssænkende medicin kan øge risikoen for hudkræft, og i studiet, der viser, at antabus kan have en effekt på kræft.

Sagen om blodtrykssænkende medicin blev ikke håndteret helt hensigtsmæssigt, medgiver han.

»Historien om hudcancer kørte skævt. Den blev formidlet for bredt i medierne og gjorde en masse mennesker bekymrede,« siger Søren Friis.

Før historien ramte dagspressen, havde den ellers været igennem grundige diskussioner mellem forskergruppen og Kræftens Bekæmpelses kommunikationsafdeling, og nyhedsartiklen blev underkastet en lang række revisioner , før en endelig version blev sendt ud, fortæller Søren Friis.

 »Vi brugte rigtig meget tid på at blive enige om nyhedsartiklen. Vi ved godt, at vi skal sikre, at patienterne ikke bliver unødigt bekymrede, og at vi har en kæmpe opgave, når vi formidler forskningsresultater. Det er utroligt vigtigt, at de bliver formidlet korrekt,« siger Søren Friis.

Tvivl om egne resultater er en dyd

Søren Friis er principielt enig med Anders Beich i, at det kan være en god idé at informere de lægevidenskabelige selskaber om, at der er et nyt resultat på vej, før det kommer ud i pressen.

På den måde får lægerne tid til at forberede sig på, hvordan de skal håndtere det.

Tvivl overfor egne resultater er en dyd, når man som forsker udtaler sig om sine resultater til pressen, siger han:

»Ydmyghed og tvivl er gode egenskaber som forsker. Vi er nødt til at se vores resultater i en bredere videnskabelig sammenhæng, forstå de begrænsninger, der er i vores undersøgelser og undlade at puste vores fund for meget op.«

På den anden side er Søren Friis også enig med Lars Henrik Jensen i, at forskere har en forpligtelse til at formidle deres resultater til offentligheden. Desuden kan man som forsker kun sikre, at ens forskningsresultat bliver nuanceret formidlet af pressen, hvis man stiller op til interview.

»Hvis man ikke stiller op til interview, risikerer man at journalisterne selv laver fortolkninger af resultaterne publiceret i videnskabelige tidsskrifter, uden at forbeholdene adresseres. Og så kan man risikere, at der kommer nogle helt skæve overskrifter,« siger han. 

Lægemiddelstyrelse og chefredaktør: Pressen har også et ansvar

I Lægemiddelstyrelsen har man ligesom i lægekonsultationer haft travlt i den seneste tid med at besvare henvendelser fra folk, der har læst om forskningsresultater i medierne.

Men forskerne har ytringsfrihed, og de kan sige til pressen, hvad de vil, understreger Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz:

»Som myndighed støtter vi forskernes frie ret til at fortælle offentligheden om deres resultater,« siger han.

Han er dog enig med Anders Beich i, at forskere nogle gange godt kunne overveje lidt grundigere, hvilke konsekvenser det kan have, når de går til pressen med deres resultater.

»Nogle gange kunne man godt ønske sig, at de tænkte sig om en ekstra gang,« siger Thomas Senderovitz og fortsætter:

»Man skal virkelig passe på med ikke at overkonkludere på sine studier, når man udtaler sig til pressen. Der har været eksempler på, at forskere har udtalt sig om ting, der ikke har været belæg for. Jeg mener, at forskere har et ansvar for at vise ydmyghed og tænke på de patienter, der sidder og læser de her historier.«

Medierne har også ansvar

Forskerne er selvfølgelig ikke de eneste skyldige, understreger Thomas Senderovitz:

»Pressen har også et ansvar for ikke at gøre tingene sorte og hvide.«

Lisbeth Knudsen, der er chefredaktør på Mandag Morgen, har også kritiseret dansk presse for at være for sensationshungrende i dækningen af sundhedsstoffet.

I en klumme bragt i ugebrevet Mandag Morgen opfordrede hun til, at der bliver lavet et etisk charter, som skal sikre nuanceret dækning af sundhedsstoffet:

»Mængden af useriøse, udokumenterede sundheds- og sygdomshistorier er nu så voldsom, at professionelle medier, der gerne vil bevare deres troværdighed, må indgå i et etisk charter på området. Det må gøres muligt for befolkningen klart og tydeligt at se forskel på de medier, der gør sig umage på det her område, og de, der sender udokumenterede, useriøse påstande ud i æteren eller på nettet eller som Google, Facebook, Snapchat og andre, der slet ikke tager ansvar for, hvad der indholdsmæssigt ligger på deres platforme,« skriver Lisbeth Knudsen i klummen 'Smitsomme sygdomme i sundhedsdækningen'.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud