I den seneste uge har den ene overskrift om forskning i sygdom og sundhed afløst den anden i dansk presse:
\ Lægemiddelstyrelse og chefredaktør: Pressen har også et ansvar
I Lægemiddelstyrelsen har man ligesom i lægekonsultationer haft travlt i den seneste tid med at besvare henvendelser fra folk, der har læst om forskningsresultater i medierne.
Men forskerne har ytringsfrihed, og de kan sige til pressen, hvad de vil, understreger Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz:
»Som myndighed støtter vi forskernes frie ret til at fortælle offentligheden om deres resultater,« siger han.
Han er dog enig med Anders Beich i, at forskere nogle gange godt kunne overveje lidt grundigere, hvilke konsekvenser det kan have, når de går til pressen med deres resultater.
»Nogle gange kunne man godt ønske sig, at de tænkte sig om en ekstra gang,« siger Thomas Senderovitz og fortsætter:
»Man skal virkelig passe på med ikke at overkonkludere på sine studier, når man udtaler sig til pressen. Der har været eksempler på, at forskere har udtalt sig om ting, der ikke har været belæg for. Jeg mener, at forskere har et ansvar for at vise ydmyghed og tænke på de patienter, der sidder og læser de her historier.«
Medierne har også ansvar
Forskerne er selvfølgelig ikke de eneste skyldige, understreger Thomas Senderovitz:
»Pressen har også et ansvar for ikke at gøre tingene sorte og hvide.«
Lisbeth Knudsen, der er chefredaktør på Mandag Morgen, har også kritiseret dansk presse for at være for sensationshungrende i dækningen af sundhedsstoffet.
I en klumme bragt i ugebrevet Mandag Morgen opfordrede hun til, at der bliver lavet et etisk charter, som skal sikre nuanceret dækning af sundhedsstoffet:
»Mængden af useriøse, udokumenterede sundheds- og sygdomshistorier er nu så voldsom, at professionelle medier, der gerne vil bevare deres troværdighed, må indgå i et etisk charter på området. Det må gøres muligt for befolkningen klart og tydeligt at se forskel på de medier, der gør sig umage på det her område, og de, der sender udokumenterede, useriøse påstande ud i æteren eller på nettet eller som Google, Facebook, Snapchat og andre, der slet ikke tager ansvar for, hvad der indholdsmæssigt ligger på deres platforme,« skriver Lisbeth Knudsen i klummen 'Smitsomme sygdomme i sundhedsdækningen'.
