Ugens podcast: Forskere er bange for sex

Verdens største sexundersøgelse er netop blevet skudt i gang i Danmark, og over de næste tre måneder får 200.000 danskere muligheden for at hjælpe forskere med at forstå samspillet mellem sexliv og helbred.

Undersøgelsen hedder Projekt SEXUS og er sat i søen af forskere ved Statens Serum Institut og Aalborg Universitet.

I denne uges podcast kan du møde en af forskerne bag, Morten Frisch, som fortæller om udfordringerne ved at starte et projekt om sex, ‘akademisk berøringsangst’ og behovet for at nedbryde tabuer om seksualitet.

»For øjeblikket går mange behandlere omkring det her emne som katten om den varme grød,« siger Morten Frisch, der er overlæge på Afdeling for Epidemiologisk Forskning ved Statens Serum Institut og adjungeret professor på Sexologisk Forskningscenter ved Aalborg Universitet.

Vi ved, at folk med et godt sexliv ofte også har et godt helbred – og vice versa, siger Morten Frisch, men alligevel glemmer læger at spørge ind til patientens sexliv, ligesom patienten sjældent selv fortæller om det.

»Det er ikke et område, som får synderlig opmærksomhed under lægeuddannelsen. Så i det lys ville det være fint, hvis vi kan forsyne offentligheden og behandlere med nye indsigter,« siger han.

Sex kan være svært at sælge

Da Videnskab.dk talte med Morten Frisch, havde undersøgelsen kun været i gang i et døgn. På det tidspunkt var de første 2.000 besvarelser allerede kommet ind.

»Det er jo ganske imponerende. Der har været betydelig opmærksomhed i medierne, som nok har skubbet godt på, og det er vi da enormt glade for,« siger han.

Alligevel har forskerne haft deres hyr med at få stablet projektet på benene, for det har været svært at indsamle forskningsmidler.

Morten Frisch peger blandt andet på en berøringsangst blandt akademikere, når det kommer til seksualitet, samt hård konkurrence om fondsmidler som nogle af årsagerne.

I første omgang er der indsamlet midler nok til den første runde, og de første resultater forventes klar i løbet af 2018.

»Så må vi se, hvornår vi får råd og mulighed for at komme med den næste dataindsamling – ideelt set kunne vi godt tænke os at gøre det med nogle års mellemrum,« siger Morten Frisch.

Påvirker porno vores sexliv?

Nyheden om undersøgelsen har også vakt begejstring på tværs af de videnskabelige discipliner.

»Jeg synes, det er super spændende,« siger Camilla Skovbjerg Paldam, der er lektor på Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, og leder af forskningsenheden Sexuality Studies, da hun taler med Videnskab.dk.

Hvis studiet kan lave en flerårig opfølgning på deltagerne, så bliver det nemlig muligt at undersøge, hvordan seksualitet udvikler sig gennem livet.

»Det kunne være interessant, hvis projekt Sexus kan give belæg for nogle af de tendenser vi fra humanistisk side ser i kulturen,« siger Camilla Skovbjerg Paldam.

For eksempel kunne det være pornografiens betydning for måden, som vi har sex på.

»Som forsker i visuel kultur, herunder pornografi, så er det for eksempel oplagt at tro at den lette adagng til hardcore porno, som internettet har givet, er med til at ændre vores seksualvaner. Det er måske sådan nogle korellationer, som projektet kan vise, om der er noget i eller ej,« siger hun.

Samtidig kunne et tværfagligt samarbejde måske også gavne undersøgelsens egne konklusioner.

»Vores forskning er klart informeret af naturvidenskaben, men omvendt så tror jeg faktisk også, at den humanistiske forskning kan bidrage til Projekt SEXUS ved at sætte nogle af resultaterne ind i en bredere kulturel og historisk kontekst – og på den måde give en dybere forståelse for, hvad der er på færde i tallene,« siger Camilla Skovbjerg Paldam.

Overblik: zombiemyrer, forskere i krig, og stenalderritualer

Men det skal ikke kun handle om sex, og denne uges nyheder på Videnskab.dk har også været vidt omkring.

Nyhedsredaktør Jonas Salomonsen leverer en top tre over ugens historier, som blandt andet har været præget af opdagelsen af zombiemyrer, der hærger de danske skove – og kan smitte mennesker.

Myrerne bliver overtaget af en sjælden parasit – leverikten – som kryber ind i myrens hjerne og kontrollerer dens adfærd.

I et andet nyt studie har forskere sneget sig ind i krigszonen omkring Mosul i Irak for at interviewe soldater og krigere dernede – blandt andet tilfangetagne IS-krigere – om deres motivation til at gå i krig.

»Det specielle er, at de rejser ned i krigszonen. Vi skriver som regel om forskere, der står i deres laboratorium eller læse tykke bøger – og det er derfor, at det er så specielt. For det er ikke normalt at man kommer til at tale med folk der har været i krig for Islamisk Stat,« siger Jonas Salomonsen.

Til sidst skal det handle om mystiske solsten fra stenalderen, som er blevet opdaget på Bornholm.

Forskerne ved ikke, hvad stenene er blevet brugt til, men der er dukket flere hundrede af dem op omkring Vasagård-pladsen, som formentlig blev brugt til ritualer i stenalderen.

»Nogle af de her sten ser ud som om, at de meget slidte, så der er nogen, som må have gået rundt med dem rigtig meget. Men det kan også have været en slags billetter, man har brugt for at komme ind på denne her plads,« siger Jonas Salomonsen.