Aprilsnar: Hvor stammer traditionen fra?

Aprilsnar! De fleste af os har nok prøvet det at være lidt for godtroende og falde for en løgn på den første april, hvad enten det var et indslag i nyhederne om spaghettitræer eller et listigt puds spillet af en ven.

Men hvorfor er det lige, at det er tilladt at lyve næsen lang på denne særlige dag? Og hvorfor er det så sjovt? Det vil en familie fra Tølløse gerne vide og har skrevet til Videnskab.dk:

»Vi er en familie, der er nysgerrige omkring, hvordan aprilsnarren opstod. Når vi ser TV2 eller DR1, er der næsten altid en aprilsnar med i indslaget den første april, som så senere bliver offentliggjort som en løgn. Hvorfor laver vi sjov med hinanden på den første april?«

Vi har drevet gæk i flere tusinde år

For at finde et svar har Videnskab.dk talt med Else Marie Kofod, der er overarkivar ved Det Kongelige Bibliotek og leder af Dansk Folkemindesamling. Hun forsker i traditioner og folkeskikke og ved en masse om de sære sædvaner, vi har i vores kulturer – også aprilsnarren.

»Det med at narre hinanden den første april i Europa, det er noget, vi kender helt tilbage fra omkring 1600-tallet,« siger Else Marie Kofod.

»Den måde, man gjorde det herhjemme, var, at man gækkede eller narrede én til at løbe april – det vil sige at løbe et ærinde, hente et eller andet eller se på et eller andet, som ikke eksisterede,« siger hun.

Men faktisk går traditionen med at drive gæk endnu længere tilbage end de 400 år.

»I Indien fejrer man Holi-festivalen,« uddyber Else Marie Kofod. Den er i årtusinder blevet afholdt omkring slutningen af marts, og der var det også traditionen at sende folk ud på falske ærinder.

»Hvis folk hoppede på løgnen, så var de en Holi-nar,« fortæller overarkivaren.

LÆS OGSÅ: Aprilsnarrens historie: Fra forårsløjer til fake news

Forandring vender op og ned på reglerne

Der er ikke enighed om præcis, hvornår eller hvordan den moderne aprilsnar opstod, men Holi-festivalen i Indien er et eksempel på, at traditionen med at lyve for sjov omkring april måned også findes uden for Europa.

»Det sker hele verden over, at der i forbindelse med overgange i enten årets forløb eller i det enkelte menneskes livsforløb skabes nogle frirum, hvor der vendes op og ned på tingene,« siger Else Marie Kofod.

Frirummet er en timeout, hvor man kan tillade sig at bytte om eller slække på normerne – for eksempel ved at drive gæk med andre, men det kunne også være at klæde sig ud på en særlig dag såsom nytårsaften, forklarer Else Marie Kofod (det kan du læse mere om i faktaboksen).

Man gjorde det for at signalere en forandring.

»Som regel falder det omkring den tid, hvor der sker noget nyt i ens liv eller årstiden,« siger overarkivaren.

April er starten på foråret og det nye års begyndelse, så det er ikke helt utænkeligt, at årstiden har haft noget at gøre med aprilsnarrens opståen, mener Else Marie Kofod.

Kalenderreform var muligvis den første aprilsnar

En anden forklaring på apriltraditionen skal findes i den katolske kirke.

I 1582 befalede pave Gregor 13. et skift fra den julianske til den gregorianske kalender. Det nye kalendersystem blev indført for at korrelere skudår bedre, men bemærkelsesværdigt var også retableringen af den første januar som nytårsdag.

Hidtil havde man fejret nytårsdag omkring den første april, men det var slut.

Else Marie Kofod kan godt se, hvordan den omvæltning har medført forvirring.

»Der kunne sagtens hænge noget i det med kalenderreformen, fordi folk simpelthen havde glemt, at der var nytår dér,« siger hun.

Flere lande var modvillige over for kalenderskiftet, og i Frankrig fastholdt enkelte regioner de gamle nytårstraditioner, hvor nytåret blev fejret fra 25. marts og indtil første dag i april.

Ifølge den forklaring opstod aprilsnarren, fordi tilhængerne af januar-nytåret gjorde nar ad alle dem, som stædigt fastholdt fejringen af nytår i marts.

»I Frankrig er traditionen den første april i øvrigt, at man forsøger at hænge en papirfisk på ryggen af folk. Så bliver de april-fisk eller aprilsnar,« siger Else Marie Kofod.

LÆS OGSÅ: Eske Willerslev har opdigtet sin tvillingebror

Medierne gjorde aprilsnarren populær

I Danmark skal vi heller ikke langt tilbage, før den første april markerede begyndelsen på et nyt år.

»Tilbage i 1950’erne var den første april også den første dag i det nye skoleår,« forklarer Else Marie Kofod.

Skoleårets start blev flyttet til den første august i 1958, men Else Marie Kofod tror ikke, det har haft betydning for traditionen med aprilsnar. I stedet var det dagbladene, som gjorde aprilsnarren folkekær.

»Efterhånden som medierne fandt ud af, at det her med aprilsnar kunne være skægt, så skete der noget,« siger Else Marie Kofod.

Fra 1980 har DR’s TV Avisen hvert år forsøgt at narre danskerne med utallige aprilsnare, og siden hen er det blevet årlig en tradition i branchen, hvor alle medier forsøger at snyde deres publikum med en opdigtet, men næsten troværdig, historie.

Det er den eneste dag, hvor pressen må vende reglerne på hovedet og lyve med måde – Videnskab.dk gør det også (men ikke i denne artikel) – og gennem årene er det blandt andet blevet til historier om fossile rumvæsen-fingre på Grønland og dinosaur-bøffer til international eksport her hos Videnskab.dk.

Samt ikke mindst den yderst populære artikel Danmark kan købe De Vestindiske Øer tilbage, som vi bragte i 2016.

Aprilsnar ikke længere så udbredt

Traditionen har altså ændret sig siden 1600-tallet, og nu er medierne de centrale spillere, når det gælder om at drive gæk på årets første aprildag – måske på bekostning af de mere personlige aprilsnarre.

»Man narrer stadigvæk hinanden i april, men jeg synes ikke, det er så udbredt mere,« siger Else Marie Kofod.

Men det er en helt normal udvikling.

»Traditioner skal betyde noget for os. Hvis de ikke gør det, så afskaffer vi dem,« siger hun.

Det er sværere at drive gæk i dag

Og det er også blevet sværere og sværere at drive gæk med hinanden op gennem årene. Folk er på vagt omkring den første april, så det kræver hele tiden ekstra opfindsomhed, hvis man vil narre andre.

»Historier skal passe til den tid, vi lever i, ellers er de ikke troværdige, så aprilsnarren har selvfølgelig ændret karakter gennem tiden,« siger Else Marie Kofod.

Og med de ord slutter vi Spørg Videnskaben for denne gang. Det blev ikke til et præcist svar på, hvornår aprilsnar-traditionen opstod, men vi håber alligevel, at vi kunne gøre jer lidt klogere på, hvorfor vi driver gæk med hinanden.

Vi siger tak for det gode spørgsmål og kvitterer med Videnskab.dk-T-shirts til hele familien i Tølløse.

Du kan læse andre spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben, og hvis du også har et spørgsmål til Videnskaben, så send det endelig til os på sv@videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Banebrydende opdagelse: Mørkt stof fundet på Møn

LÆS OGSÅ: Fangede du dagens aprilsnar?