Mystiske solsten vælter op på bornholmsk kultplads fra stenalderen

Et væld af sten er dukket op ved en arkæologisk udgravning på det sydlige Bornholm. De små sten er udstyret med motiver, som stenaldermennesker har ridset i dem for omkring 5.000 år siden.

Størstedelen af de i alt 300 sten og fragmenter er blevet døbt 'solsten', fordi de er hugget runde og på overfladen er præget af cirkler, der 'stråler'. Men også firkantede sten med noget, der ligner marker og korn, har udgravningen kunnet mønstre, og sågar en håndfuld sten med motiver af edderkoppespind. Særligt de to sidstnævnte repræsenterer en helt ny gruppe fund, som forskerne på nuværende tidspunkt slet ikke kan finde hoved og hale i.

Er de brugt som tempelpenge? Amuletter? Til at markere overgangen fra en gammel grav-tradition til en ny? Noget fjerde?

»Det er 'the million dollar question'. Solmotiverne ser vi også andre steder, men særligt de firkantede sten med agerbrug er meget mærkelige. Det er umuligt at vide, præcis hvad de blev brugt til,« lyder det fra professor emeritus ved Lund Universitet Lars Larsson, som kender til udgravningen.

\ Læs mere

Vikinger kan have brugt solsten til at navigere til Amerika

Joakim von And-mønter?

Vasagård, hvor stenene er fundet, betegner en gigantisk plads, som ligger cirka to kilometer sydvest for Aakirkeby på Bornholm. Pladsen er opdelt i to dele på hver sin side af en ådal og ser ud til at have været brugt som kultplads for en lang række rituelle handlinger i stenalderen.

Solstenene, markstenene og edderkoppestenene har med al sandsynlighed indgået i de rituelle handlinger. Det vurderer arkæologerne, blandt andet, fordi flere af stenene, tilsyneladende med fuldt overlæg, er brændt eller knækket, men også fordi de bliver fundet i samme lag og i koncentrerede mængder.

Nogle af stenene ser sågar ud til at have ageret lykkemønter for stenalderens bornholmere.

»Flere af solstenene og en enkelt marksten er meget slidte, så det ligner, at man har løbet rundt med dem i lommen som en anden Joakim von And-mønt,« fortæller Finn Ole Sonne Nielsen, som er chefarkæolog ved Bornholms Museum, der samarbejder med Nationalmuseet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet om udgravningerne.

\ Læs mere

Dansk Stonehenge var et imponerende soltempel

Vasagård: Et »vanvittigt« byggeprojekt

Vasagård-området dækker efter alt at dømme over et stenaldersamfund, som har været »gennemritualiseret«, fortæller Finn Ole Sonne Nielsen.

I stenalderen har Vasagård været fuldstændig indhegnet af adskillige 'palisaderækker' – en slags stolpehegn som har stået i flere lag og med flere indgange. Inden for indhegningen har der blandt andet stået små runde templer, soltempler, som formentlig også har indgået i de rituelle handlinger.

Gang på gang er bygningsværket blevet fornyet – ikke repareret – og tonsvis af træ har måttet lade livet for at bibeholde det gigantiske monument. Et »fuldstændig vanvittigt« byggeprojekt, fortæller chefarkæologen.

»Der er gået så mange træer til, så man tror, det er løgn. Når man bruger så mange ressourcer på noget, må det have noget med religion at gøre,« siger Finn Ole Sonne Nielsen.

Kan repræsentere overgang mellem liv og død

De første solsten dukkede allerede op i 1995 på en anden kultplads, Rispebjerg, omkring otte kilometer øst for Vasagård. Men i mellemtiden har Vasagård langt overhalet sin søsterplads på de mærkværdige sten.

»Solstenene har vi kendt i et stykke tid, men markstenene er noget helt nyt – alene i går fandt vi fire – og den variation, der ligger i dem med edderkoppestenene også, er noget, som vi ikke anede eksisterede. De giver os et helt unikt indblik i livet i stenalderen,« siger Finn Ole Sonne Nielsen.

Spørgsmålet er, hvad det er for et indblik, stenene giver os. At sige, at de har været brugt rituelt, svarer næsten til at sige ingenting, mener Lars Larsson fra Lund Universitet.

»Men der må være en eller anden mening med, at de ser ud til at være deponeret samtidig og er brændt og knækkede. Måske repræsenterer de en form for overgang mellem liv og død,« siger professoren.

\ Læs mere

Arkæologer finder Danmarks ældste lokum

De døde var en naturlig del af livet

Ild var meget vigtigt for stenalderens mennesker, som brændte mange ting som for eksempel økser og dyreknogler. Ilden repræsenterede ikke ødelæggelse, men transformation, forklarer Lars Larsson.

»En transformation til det hinsides, måske en måde at bringe genstande fra vores verden ind i en anden. Vi ved ikke, hvordan den forbindelse virkede, men den har noget at gøre med guder eller forfædre.«

Stenaldermenneskene havde formentlig et helt andet forhold til døden og til deres forfædre, end vi har i dag, og de døde blev betragtet som en naturlig del af livet, fortæller Lars Larsson.

Så meget desto mere interessant er det, dels at forskerne umiddelbart tolker edderkoppespindsstenene som et symbol på dødsriget – det kan du læse mere om i boksen under artiklen – dels at langt de fleste solsten og marksten er dukket op i forbindelse med såkaldte 'systemgrave' på Vasagård.

Stenalderfolk festede med deres forfædre

Systemgravene er en særlig type grave, som bruges i stor stil på Vasagård i 5-600 år, indtil de pludselig ikke bruges længere. Derefter bliver de afløst af palisadehegn og de stolpekredse, som forskerne tolker som en slags soltempler. Det er omkring denne overgang, at stenene bliver fundet i koncentrerede mængder i gravene. Måske som et symbol på et skift i måden man behandlede de døde, spekulerer Finn Ole Sonne Nielsen.

»Jeg tolker det, som at man har besluttet, at den ældre type anlæg ikke duer længere, så derfor manifesterer man, at en epoke er afsluttet ved at lade Solen gå ned over den. Man 'usynliggør' det ældre monument ved at dække det til,« siger han.

Nogle forskere mener, at systemgravenes funktion var en slags opbevaring af udvalgte medlemmer af stenaldersamfundet, indtil de var formuldede. Derefter forestiller man sig, at deres knogler blev gravet op igen og placeret i skeletkamre, såkaldte stendysser og senere jættestuer, og brugt til rituelle formål.

»Man ærede forfædrene og synliggjorde dem. Brugte dem i ritualer, tog dem ud og festede med dem,« forklarer Finn Ole Sonne Nielsen, som forestiller sig, at man begynder at brænde de døde, efter at systemgravene er blevet sløjfet.

»Men det kan vi endnu ikke bevise,« tilføjer han.

\ Læs mere

Stenalderfolk dyrkede mystisk kranie-kult

Giver forståelse af guddomsdyrkelse

Solstenene og markstenene ligger tæt sammen og må have indgået i samme ritual, mener forskerne. I en videnskabelig udgivelse fra 2016 redegør en af udgravningens øvrige arkæologer Flemming Kaul fra Nationalmuseet for, hvorfor de firkantede sten med tilsvarende firkantede motiver overhovedet forestiller marker.

Ved siden af markerne er på flere af stenene en illustration af noget, der ligner en plante med en skærm ovenpå. Det tolker Flemming Kaul som en form for forstørrelse af kornet på marken. Men derfra og til at redegøre for deres konkrete betydning er der et stykke.

Selv mener han, at stenene kan være indgået i en form for magiske ritualer omkring høst eller solhverv.

»Jeg forestiller mig, at på bestemte tidspunkter af året har man haft nogle magiske ritualer, hvor man kan have holdt solstenene og ladet dem passere hen over de sten, som efter alt at dømme forestiller marker. De nye sten (marksten, red.) lukker op for en helt anden forståelse for stenalderens guddomsdyrkelse,« siger Flemming Kaul.

»Vi aner det ikke«

Eller måske handler det hverken om at lukke grave eller hjælpe høsten på vej, men om at markere en astronomisk begivenhed som for eksempel en solformørkelse, lyder det fra adjunkt Rune Iversen, som arbejder ved Københavns Universitet og også er involveret i udgravningerne.

»Det kan også være en form for optælling, hvem ved? Noget af det mest spændende ved de seneste fund er, at vi har fået en variation i mønstrene,« siger Rune Iversen.

Nogle af stenene har uden tvivl hængt sammen oprindeligt og været del af en større, udsmykket skiferplade. Derefter er pladen brækket op og stykkerne hugget runde eller firkantede, og deponeringen i systemgravene har dermed været deres sekundære funktion, forklarer Rune Iversen og slutter:

»Men hvad har deres oprindelige funktion så været? Hvad repræsenterer de? Hvad er de udtryk for? Er det tempelpenge, er det indgangsbilletter til soltemplerne på Vasagård, er det noget, vi ikke engang kan forestille os endnu? Vi aner det ikke.«