Tyder nyt musestudie virkelig på, at aspartam svækker indlæring og hukommelse?

Aspartam er et kunstigt fremstillet sødemiddel, der findes i rigtig mange fødevarer - fra sodavand, øl og cider til frugtyoghurt, slik og tyggegummi.

I et nyt studie har forskere fra Florida State University of Medicine fundet en sammenhæng mellem indtag af aspartam og nedsat indlæring og hukommelse hos mus.

De nedsatte kognitive evner ser endda ud til at gå i arv fra hanmus til deres unger ifølge forskerne.

Det er vigtigt at understrege, at der er stor forskel på mus og mennesker - og derfor kan stoffer, som er skadelige for mus, sagtens være harmløse for mennesker, fortæller flere forskere, som Videnskab.dk har talt med.

Men de vurderer alligevel, at man bør tage studiets resultater alvorligt.

»Det afslører, at der er risiko for mere permanente skader, når man indtager aspartam. Så er spørgsmålet, om det kun gælder mus,« siger Albert Gjedde, der er professor emeritus i neurobiologi og farmakologi på Københavns Universitet.

Tidligere i år kom et stort studie fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), som lavede en grundig gennemgang af tidligere forskning i aspartam, og hvorvidt stoffet kunne være kræftfremkaldende. Dommen lød, at der ikke var grund til stor bekymring.

Det nye studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports, kommer i forlængelse af et studie fra december 2022, der fandt en mulig sammenhæng mellem indtag af aspartam og angst - igen i mus. Effekten kunne forskerne spore gennem to generationer.

»Virkningerne af aspartam er meget mere udbredte, end det tidligere studie foreslog,« siger professor i neurovidenskab Pradeep Bhide, der er medforfatter på begge studier, i en pressemeddelelse fra Florida State University of Medicine.

Aspartam i drikkevandet

I det nye forsøg fik musene aspartam tilsat deres drikkevand igennem 16 uger.

• En gruppe mus fik aspartam i en mængde, der svarer til 7 procent af det anbefalede maksimale indtag ifølge FDA, der er den amerikanske sundhedsmyndighed.
• En anden gruppe fik en mængde svarende til 15 procent af det anbefalede.
• En sidste gruppe drak rent vand og fungerede altså som kontrolgruppe.

Efter 4, 8 og 12 uger blev musene testet i en såkaldt Y-labyrint. Labyrinten, der har form som et Y med tre ‘arme’, bruges til at teste mus og rotters rumlige indlæring.

Det foregår ved, at en mus placeres i en ‘start-arm’. Herfra vil den enten udforske armen til højre eller til venstre. Tager man musen ud af labyrinten, for derefter at placere den i den samme arm, der var udgangspunktet før, vil den have en præference for at udforske den arm, den ikke valgte at fortsætte i under første udforskning af labyrinten.

Musen husker altså, hvor den allerede har været.

Efter 12 uger blev musene ydermere testet i den eksperimentelle opsætning, der kaldes ‘Barnes labyrint’.

Labyrinten er bygget som en flad cirkel med et antal huller langs kanten. Ét af disse huller gør det muligt for musen at komme ud af labyrinten. Labyrinten tester musenes evne til at bruge forskellige visuelle signaler og tegn i rummet omkring dem til at huske, hvor udgangen er.

I det pågældende studie skulle musene finde udgangen blandt 40 forskellige huller.

Forskerne så, at de to grupper af mus, der havde fået aspartam i drikkevandet, brugte længere tid på at finde udgangen.

Tyder på langvarig effekt

Ifølge hjerneforsker Albert Gjedde skal det nye studie tages alvorligt, selvom effekten kun er vist i mus.

Særligt interessant er det, at aspartam-indtaget ser ud til at påvirke musenes arvemasse og derved blive videreført til de næste generationer.

»Det tyder på, at der kan være en langvarig effekt, og det er noget, vi skal være opmærksomme på. Man bør gå videre med den hypotese, at det også har en effekt hos mennesker. Om ikke andet, så kan man så prøve at udelukke, at der er den effekt,« siger han.

Samtidig, indskyder han, findes der massevis af eksempler på stoffer, der virker på én måde hos mus og på en anden hos mennesker. Det kan være lægemidler, der har effekt, når de testes på mus, men som ikke virker i menneskekroppen.

Farligt for mus, men ufarligt for mennesker

Der er også eksempler på stoffer, der gør stor skade på mus, men som er uskadelige for mennesker, indskyder Axel Kornerup Hansen, der er professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet. Her forsker han blandt andet i dyreforsøg.

Et eksempel er kontraststoffer, man bruger under ultralydskanninger til bedre at kunne se blodkar og vævsforskelle på billederne. Gas-kontraststoffer virker ved, at man injicerer mikrobobler i blodet. Gør man det på mus, får det fatale konsekvenser.

»Mus får vanvittige leverskader, men det gør større dyr og mennesker ikke. Forklaringen er, at mus i deres tarmvægge på grund af bakterier er helt mættet med CO₂, der ‘bruser over’, ligesom en sodavand, når du hamrer flasken ned i bordet. De store luftlommer sætter sig i leveren. Den mætning har mennesker og store dyr ikke, så de kan i modsætning til mus tåle det,« forklarer Axel Kornerup Hansen.

Kontraststofferne har man brugt på mennesker i årevis, men »havde man lavet et musestudie på de stoffer, ville man være nået frem til, at det var farligt,« siger han.

Det er altså langt fra givet, at et stof, der er skadeligt for mus, også er det for mennesker.

Kig efter E-951

Alligevel mener også Axel Kornerup Hansen, at studiets resultater skal tages alvorligt, fordi det »indikerer, at risikoen er til stede«.

For det første fordi de doser, forskerne har givet musene, er realistiske - og endda viser effekt, selvom de er lavt sat - og for det andet, fordi de tester basale kognitive funktioner.

Det næste logiske skridt ville, ifølge Axel Kornerup Hansen, være at teste videre på grise, der på nogle områder ligner mennesker mere, end mus gør.

Videnskab.dk har ved tidligere lejligheder talt med Per Bendix Jeppesen, lektor ved Institut for Kliniske Medicin på Aarhus Universitet, om aspartam. Forskeren manede blandt andet til ro, da aspartam blev mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Over for TV 2 siger Per Bendix Jeppesen i forbindelse med det nye studie, at han ikke direkte vil advare danskerne mod at indtage aspartam.

»Jeg vil hellere opfordre fødevarevirksomhederne til at kigge efter andre naturlige sødemidler. For lige nu kommer der mange ting frem om aspartam,« siger Per Bendix Jeppesen til TV 2.

Han anbefaler i øvrigt, at man kigger efter E-nummeret for aspartam, E-951, i varedeklarationen, hvis man vil vide, om der er aspartam i de produkter, man indtager.