Bemærk, at denne artikel er fra 1. juli 2023. To uger senere, 14. juli 2023, offentliggjorde WHO sin konklusion og anbefalinger, som du kan læse om i den nyere artikel 'Er aspartam kræftfremkaldende? Nu er WHO-dom over sødemidlet endelig offentliggjort'.
Det findes i dit sukkerfrie cola, tyggegummi og slik.
Og nu ser det ud til, at sødemidlet aspartam vil blive føjet til listen over ‘muligt kræftfremkaldende stoffer’ af det Internationale agentur for kræftforskning (IARC), der hører under Verdenssundhedsorganisationen (WHO).
Det skriver Reuters på baggrund af et læk fra to kilder, der ifølge nyhedsmediet har »kendskab til processen«.
Men hvad betyder det egentlig, og hvordan skal fans af de sukkerfri søde sager forholde sig til nyheden?
»Den nye klassifikation af aspartam betyder, at der nu er rejst en bekymring, og at der er brug for mere forskning i sødemidlet,« lyder vurderingen fra Anja Olsen, der er seniorforsker i kost og biomarkører ved Kræftens Bekæmpelse.
Men det betyder endnu ikke, at du skal rydde skuret for lightsodavand og skuffen for sukkerfri slik af frygt for cancersygdomme.
WHO eller IARC har nemlig ikke selv har fremlagt deres vurdering endnu, og derfor ved man ikke, hvilke studier der ligger til baggrund for den nye klassificering af sødemidlet.
Af den grund kan Anja Olsen ikke gå dybere ned i specifikationerne om den nye klassificering eller give råd om, hvordan man som forbruger skal forholde sig til nyheden.
»IARC forholder sig ikke til mængder, eller præcis hvor farligt et stof er - kun om det kan give kræft eller ej,« siger seniorforskeren, der også er professor i livsstil og kræft ved Aarhus Universitet.
Derfor kan en kategorisering som ‘mulig kræftfremkaldende’ betyde mange ting.
»Af den grund kan vi endnu ikke sige særlig meget, før vi kender detaljerne,« siger hun.
IARC forventes at komme med et resumé af deres fulde evaluering 14. juli. Den fulde monografi, som evalueringen hedder, kommer til august. Anja Olsen fortæller, at resumeet sandsynligvis vil være tilstrækkeligt til, at mange tør gå ind i en mere detaljeret diskussion - inklusiv hende selv.
\ Hvad er IARC’s klassifikationer?
IARC har undersøgt over 1.000 stoffer for kræft, som de placerer i én af fem kategorier, alt efter om det opfylder en række stringente kriterier.
Gruppe 1 er for de ting, man ved kan give mennesker kræft. Den indeholder tobaksrøg, asbest, ultraviolet stråling (sollys) og forarbejdet kød.
De næste to grupper, 2a og 2b, er henholdsvis ‘sandsynligvis’ og ‘muligvis’ kræftfremkaldende. Det er i gruppe 2b, at aspartam nu befinder sig.
Nærmere bestemt betyder en 2b-klassifikation, at der »er begrænset bevis for kræftfremkaldende virkning hos mennesker og mindre end tilstrækkeligt bevis for kræftfremkaldende virkning hos forsøgsdyr.«
Gruppe 3 er uden for kategori, fordi beviserne er for ringe, mens gruppe 4 er ting, som ikke er kræftfremkaldende.
Forskere: Det er dosen, der gør giften
En lang række andre forskere er enige med Anja Olsen i, at vi bliver nødt til at vente til, at ved mere om detaljerne af IARC’s vurdering af aspartam:
»Vi er virkelig nødt til at afvente den fulde IARC-evaluering, før vi kan drage nogen faste konklusioner. Uden det skyder vi virkelig i blinde. Vi kender ikke betingelserne for vurderingen eller de kriterier, de har brugt til at vurdere evidensen,« lyder det blandt andre fra Oliver Jones, professor i kemi ved RMIT University i Melbourne, ifølge Science Media Centre.
»Det er også vigtigt at bemærke, at bare fordi noget muligvis kan forårsage kræft, betyder det ikke automatisk, at det vil gøre det, hvis man er udsat for det. Det er dosen, der gør giften,« fortsætter han.
»For eksempel ved vi, at UV-lys i sollys forårsager kræft, derfor smører vi solcreme på, når vi er på stranden - men vi smører ikke solcreme på, når vi går udenfor om vinteren, selvom vi stadig er udsat for sollys. Hvorfor? Fordi dosis er lavere om vinteren.«
Også Colin Berry, professor emeritus ved Queen Mary University of London, mener, vi bliver nødt til at vente på den fulde IARC-evaluering:
»Aspartam er gentagne gange blevet gennemgået tidligere, og epidemiologien har ikke været overbevisende med hensyn til solidt bevis for skadelige virkninger,« tilføjer han.
\ Videnskab.dk har tidligere skrevet om aspartam...
... og om hvorvidt det er kræftfremkaldende eller har andre sundhedsmæssige risici.
Hvis du vil vide mere, kan du derfor læse videre i en af disse artikler:
Kræftforsker: Vurdering fra IARC vægter »ekstremt højt«
Den nye klassificering er dog stadig noget, der vækker opsigt, mener Anja Olsen - men for nu primært for forskere som hende selv.
Klassificeringen kommer nemlig på baggrund af en såkaldt ‘IARC-monografi’, hvilket betyder, at eksperter har kigget nøje på stoffet og forskningen i det.
Ifølge Anja Olsen vægter en vurdering fra et IARC-monografi »ekstremt højt«.
»Når der opstår en mistanke om, at noget er kræftfremkaldende, nedsætter IARC en ekspertgruppe, der skal gennemgå den al eksisterende relevante litteratur,« fortæller Anja Olsen.
»Der sættes meget skrappe krav for, hvem der kan være med i de her ekspertgrupper, og inden for kræftforskning anses det for at være den mest valide gennemgang af forskningen. Siden 70’erne er det IARC, man har skullet forholde sig til i spørgsmål om, hvorvidt noget skal regnes for kræftfremkaldende,« fortsætter hun.
»Derfor ser jeg i høj grad den nye klassificering som et hint om, at vi forskere skylder samfundet at skaffe mere viden om sødemidlet.«
Ikke en undskyldning for at skifte til sukkerfyldt sodavand
Det er uhensigtsmæssigt hvis den nye klassificering ender i en diskussion af, hvorvidt aspartamsødede læskedrikke er værre eller bedre end sukkersødede læskedrikke, tilføjer Anja Olsen.
»Hvis vi kigger ud i verden, så er det største folkesundhedsmæssige problem, at vi har en livsstil der leder til, at vi bliver fede og udvikler en lang række sygdomme. Jeg tror at både sukker og kunstige sødemidler er væsentlige elementer i den livsstil,« siger hun og fortsætter:
»Sundhedsmæssigt bør diskussion altså ikke være 'enten eller' men derimod handle om, at vi skal have meget mindre af begge dele.«
Lektor Per Bendix Jeppesen, der forsker i blandt andet diabetes ved Aarhus Universitet, tilføjer:
»Hvis man ender med at forbyde aspartam, så kommer folk til at spise mere sukker, og så øger man vægten, hvilket også øger cancerrisikoen,« siger han.
»Så det er et svært dilemma. Men man skal selvfølgelig tage det alvorligt, hvis der kommer klar evidens for, at der er problemer,« siger Per Bendix Jeppesen.
Han tilføjer i øvrigt, at vi har brugt aspartam i fødevarer i 40 år, men at den høje mængde, vi bruger det i nu, muligvis kan give anledning til bekymring.
»Tidligere forskning viste, at der ikke var noget at være bange for, hvis man holdt sig under 40 milligram per kilo kropsvægt per dag, hvilket er en del. Men det kan være, at fordi så mange produkter bruger det i dag, at det alligevel sætter sig,« siger han.
Det kan tilføjes, at WHO for nyligt er begyndt at fraråde brug af kunstige sødestoffer til vægtkontrol.
»Mennesker bør generelt reducere sødmen i kosten fra starten af livet for at forbedre deres sundhed,« lød det blandt andet fra WHO-direktøren for ernæring og fødevaresikkerhed tidligere i år.
Den pointe lægger Anja Olsen og Per Bendix Jeppesen sig i forlængelse af:
»Det bedste ville nok være at lade være med at drikke sodavand og bare drikke vand i stedet for,« siger Anja Olsen.
»Jeg er principielt enig i, at det er bedre at drikke vand end sukkersødet sodavand, men det kommer bare ikke til at ske, desværre. Der jo også andre naturlige sødemiddelalternativer som for eksempel stevia sødemiddel, hvor der ikke er påvist nogen risiko,« siger Per Bendix Jeppesen.
Tilføjelse 14. juli 2023: I en artikel udgivet to uger efter denne, hvor WHO meldte officielt ud kom den nye kategorisering, kan du læse om WHO's konklusion og anbefaling samt den evidens, der ligger til baggrund. De to forskere fra denne artikel kommenterer også den nye viden. Læs artiklen 'Er aspartam kræftfremkaldende? Nu er WHO-dom over sødemidlet endelig offentliggjort'.
