Du bør ikke bekymre dig om de kræftfremkaldende bivirkninger ved aspartam i de doser, der almindeligvis anvendes, men der er fundet potentielle virkninger, der bør undersøges nærmere.
Sådan opsummeres dommen over sødemidlet af direktøren for Verdenssundhedsorganisationens (WHO) Afdeling for Ernæring- og Madsikkerhed, Francesco Branca, der er blevet offentliggjort i dag.
Aspartam, der bliver brugt i alt fra lightsodavand til slik, is, yoghurt, tyggegummi med videre, har været sat under lup for mulige kræftfremkaldende virkninger af - og hold nu fast, for her kommer nogle lange og tunge navne - WHO’s Internationale agentur for kræftforskning (IARC) samt FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) og WHO's ekspertkomité for fødevaretilsætningsstoffer (JECFA).
Som følge heraf har IARC kategoriseret aspartam som ‘muligt kræftfremkaldende’ på deres liste over undersøgte stoffer, hvilket vi også skrev om på Videnskab.dk efter et læk fra evalueringen.
Men det er ikke så farligt, som det måske kan lyde, fortæller Per Bendix Jeppesen, der er lektor ved Institut for Kliniske Medicin på Aarhus Universitet, og som har læst evalueringen for Videnskab.dk.
»’Muligt kræftfremkaldende’ betyder, at de har fundet meget begrænset bevis på, at der er en sammenhæng mellem aspartam og kræftsygdomme,« forklarer lektoren.
»Sammenhænge mellem kost og kræft er notorisk svært at forske i, og de studier, der viser en sammenhæng, er kort fortalt meget tvivlsomme, hvilket IARC også understreger i evalueringen. De kalder derfor på mere forskning i sødestoffet, og det er det, der ligger til grund for deres kategorisering,« siger han.
Det er Anja Olsen, seniorforsker i sammenhænge mellem kost, livsstil og kræft hos Kræftens Bekæmpelse, enig i.
»Som jeg læser det, kan evalueringen opsummeres som et kald på mere forskning i stoffet,« siger hun til Videnskab.dk.
Få kommer over anbefalede grænseværdier
Betyder det så, at man skal holde sig væk fra sødestoffet?
Det mener Per Bendix Jeppesen ikke.
»Der er ikke noget at være nervøs for, hvis man holder sig under JECFA’s anbefalede daglige indtag på 40 milligram aspartam per kilo kropsvægt - hvilket i øvrigt er uændret efter evalueringen,« siger han.
»Og der er næsten ingen, der kommer over den grænse,« tilføjer lektoren og forklarer, at en lightsodavand indeholder omkring 200 til 300 milligram aspartam.
En person på 70 kilo skulle således drikke 9-14 dåser om dagen for at overskride den anbefalede grænse - selvsagt under forudsætning af, at man ikke indtager aspartam fra andre fødekilder.
Per Bendix Jeppesen bemærker i den forbindelse, at vores indtagelse af aspartam er steget ret markant de seneste år, og at man derfor bør være opmærksom på vores forbrug af det, selvom det er de færreste, der i dag kommer over den anbefalede grænse.
»Jeg mener, der er brug for en undersøgelse af, hvor meget af sødestoffet vi indtager,« siger lektoren og tilføjer, at man i øvrigt, efter hans mening, bør overveje alternative sødestoffer, der er mere naturlige, som stevia.
Kalder på mere forskning
Anja Olsen påpeger, at WHO opfordrer forskere til at lave studier om den potentielle sammenhæng mellem aspartam og eventuelle sundhedseffekter.
Det er nemlig meget begrænset, hvad der findes af studier, som har undersøgt sammenhængen mellem sødestoffer og cancer.
»I alt findes der kun tre kohortestudier, hvor de har spurgt et antal mennesker om, hvad de drak af sodavand uden sukker, som forskerne så fulgte for at se, hvordan det gik dem,« fortæller seniorforskeren.
I alle tre studier blev der observeret en sammenhæng mellem forbruget af kunstigt sødede drikkevarer og risikoen for leverkræft, står der i evalueringen fra IARC, men »tilfældigheder, bias eller årsagsforveksling kunne ikke udelukkes som en forklaring på resultaterne«.
Årsagsforveksling, også kaldet 'confounding', kan for eksempel dække over, at overvægtige personer er mere tilbøjelige til at skifte til sukkerfri sodavand, fordi de gerne vil skære ned på kalorierne, forklarer Per Bendix Jeppesen.
At være overvægtig øger risikoen for kræft, men det forvirrer statistikken, fordi andre faktorer end de sukkerfri sodavand på den måde kommer til at spille ind og påvirke resultaterne.
Dyreforsøg også begrænsede
Der var også begrænset bevis for kræft hos forsøgsdyr, står der videre.
Der blev observeret en øget forekomst af tumorer hos to arter, mus og rotter, i tre offentliggjorte studier. Men grundet bekymringer om studiets design, fortolkning og rapportering af data konkluderede arbejdsgruppen hos IARC, at beviserne for kræft hos forsøgsdyr var begrænsede.
JECFA undersøgte data fra 12 studier og fandt »begrænsninger ved dem alle«.
Fire ud af de 12 studier viste en sammenhæng mellem aspartam og forekomst og kræft, men også her noterede eksperterne »begrænsninger i studiernes design, udførelse, rapportering og fortolkning«.
Anja Olsen fortæller, at grunden til den meget begrænsede mængde forskningsbaserede data fra mennesker primært er grundet to ting:
»Hvis vi går i de ældre studier, hvor vi allerede har fulgt personer i mange år, er indtaget af sukkerfrie læskedrikke simpelthen for lavt til, at det giver mening at undersøge. Da kræft tager lang tid om at udvikle sig, bliver vi nødt til at vente på opfølgning i de nyere studier, hvor deltagerne har et reelt indtag af aspartam,« siger seniorforskeren.
»Dertil er det selvsagt ikke muligt at lave interventionsstudier, når der som nu er rejst en mistanke. Et studie, hvor man har to grupper, giver den ene gruppe sødemidlet, og så sammenligner antallet af kræfttilfælde. Det ville simpelthen ikke være etisk.«
Anja Olsen kalder desuden på flere studier i sødemidlers effekt på vores insulinregulering, der, udover at være en væsentlig faktor i forhold til diabetes, på sigt også kan øge vores risiko for kræftsygdomme.
Forskere: Vurdering er meget troværdig
Evalueringen kommer på baggrund af en såkaldt IARC-monografi:
Her nedsætter IARC et ekspertråd, som grundigt gennemgår den tilgængelige relevante forskning og til sidst kommer med den evaluering, der i dag er offentliggjort.
Eksportrådet har bestået af 25 uvildige eksperter fra 12 forskellige lande, der alle er blevet kontrolleret og frifundet for eventuelle interessekonflikter.
I en tidligere artikel på Videnskab.dk kaldte Anja Olsen monografien for »den mest valide gennemgang af forskningen« inden for kræftforskning.
En vurdering, som Per Bendix Jeppesen er enig i.
Dertil er et JECFA-panel, bestående af 13 JECFA-medlemmer og 13 eksperter fra 15 forskellige lande - ligeså frifundet for mulige interessekonflikter - kommet frem til, at »der ikke var overbevisende beviser fra eksperimentelle dyre- eller menneskeforsøg for, at aspartam har skadelige virkninger efter indtagelse,« står der i evalueringen.
Også JECFA har meget høj troværdighed, siger Anja Olsen.
»Hvor IARC meget sort på hvidt vurderer, om et stof kan være kræftfremkaldende eller ej, er JECFA mere orienteret mod forbrugeren og vurderer også, hvor meget af et stof der skal til, før det er skadeligt. Det er derfor også dem, der sætter de anbefalede grænseværdier,« siger hun.
Det er en kort version af den færdige evaluering, der nu er blevet publiceret.
Den fulde evaluering forventes at blive udgivet til august.
