Tre minutter i mikroovnen og din mad kan være fuld af plast
Emballage, der er godkendt til at blive brugt i mikroovne, kan udlede store mængder mikroplast i maden, når det bliver varmet op, konkluderer nyt studie.
Når du sætter tænderne i en færdigret, forventer du nok ikke, at du også får plast med ind i munden. Men det peger et nyt studie på - efter kun tre minutter i mikroovnen har de målt et højt antal af plastpartikler i maden.
»Det er endnu et eksempel på, at når vi bruger plast i produkter, frigives der mikroplast, og tilsyneladende også nanoplast, til omgivelserne,« siger Nanna B. Hartmann, der er seniorforsker på Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på Danmarks Tekniske Universitet, til Videnskab.dk.
Nanna B. Hartmann forsker i mikroplast i mad og har læst det nye amerikanske studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Environmental Science & Technology.
Samme afgivelse af partikler set i sutteflasker
I studiet har forskerne fokuseret på to plasttyper, som er godkendt til at opbevare mad og blive anvendt i mikroovn. De to plasttyper er nogle af de mest anvendte plasttyper i verden: polypropylen og polyethylen.
»Resultaterne stemmer godt overens med de studier, der er kommet ud før. Særligt et om baby-sutteflasker. Sutteflaskerne er lavet af de samme typer plastik, hvor også millioner af partikler bliver frigivet,« siger Nanna B. Hartmann.
Hun forholder sig dog kritisk til, om man entydigt kan konkludere, at der er tale om plastpartikler.
»En begrænsning ved disse studier er, at vi mangler forståelse for, hvad partiklerne egentlig består af, og hvilke processer der er skyld i, at de frigives,« siger Nanna B. Hartmann.
Annonce:
Er mikroplast farligt?
Den høje mængde plastik i maden udsætter os for en sundhedsfare, mener de amerikanske forskere.
De har lavet et forsøg på celler fra nyrer, som var udsat for særlig høj eksponering af mikroplast. De konkluderer, at 76 procent af cellerne i forsøget dør efter den højeste eksponering.
Men den del af studiet er Martin Roursgaard, der er lektor i toksikologi på Københavns Universitet på Afdeling for Miljø og Sundhed, kritisk over for.
»Studiet er fantastisk spændende, specielt fordi det er så tæt på vores virkelighed. Men jeg mener, at forsøget med nyreceller er overfortolket. At der er 76 procent celler, der dør, det ville jeg nok ikke tolke ud fra den måling,« siger Martin Roursgaard.
Der er ifølge ham almindelig praksis i forsøg som dette at måle på forskellige parametre og teste efter flere mulige årsager til resultatet, inden foskerne kan udtale sig om, at eksponeringen forårsager celle død.
Forstå mængden af plastpartikler i forsøget
Forskerne har opgjort antallet af partikler, som frigives, ud fra hver kvadratcentimeter af plastbeholderen, som har kontakt med maden.
Det betyder, at når forskerne måler mere end fire millioner stykker mikroplast og over to milliarder stykker nanoplast, er det kun per kvadratcentimeter. Antallet af plastpartikler i maden vil i den specifikke måling være højere, eftersom der ikke kan være meget mad i en beholder på en gange en centimeter.
Målingen med fire millioner stykker mikroplast og to milliarder stykker nanoplast per kvadratcentimeter var desuden den højeste mængde ud fra deres målinger.
Forskerne fandt en tilsvarende høj mængde mikroplast- og nanoplastpartikler, når en beholder stod i seks måneder enten i køleskabet eller ved stuetemperatur.
Foto: Shutterstock
.
Martin Roursgaard mener også, at forskerne skulle have tjekket for mere end plasttypen og -størrelse.
Annonce:
»En plastpartikel er ikke bare en plastpartikel. De spørger til, om de her typer plast trænger ud i maden. Og får svar. De spørger ikke, om der er andet, der kommer ud. Der kan også være noget kemi, som trænger ud med plasten,« siger Martin Roursgaard.
Det begrænser studiet, at de ikke tager kemien i plasten med, mener han. Hvis nu mennesker bliver syge, efter at de har spist mad fra mikrobølgeovnen, kan forskerne ikke konkludere ud fra studiet, hvad årsagen er. Det kan både være, fordi plasten i sig selv er skadelig, eller fordi de kemikalier, plasten udleder, gør folk syge.
Vi bliver ikke rigtig klogere på, om mikroplast er farligt i studiet. Men studiet er stadig relevant og siger noget om muligheden for eksponering, mener Martin Roursgaard.
»Det vigtigste budskab er, at selv når vi opbevarer i godkendte materialer, er det muligt at der kommer materialer ind i vores mad, som potentielt kan være farlige,« siger Martin Roursgaard.
Synlighed om mikroplast-faren?
Forskerne bag studiet opfordrer til, at producenterne skal oplyse om, hvor meget mikro- og nanoplast en madbeholder udleder i den mad, den indeholder.
Det kunne være producenterne af færdigretter, som købes i supermarkedet, der skulle undersøge dette.
Forskerne mener, det er lige så oplagt som at oplyse om sukker- eller kalorieindholdet i en madvare.
Annonce:
Martin Roursgaard har dog svært ved at se, hvordan man skal kunne oplyse om mængden af plastik i maden. For selvom forskerne har vist, at der trænger plastpartikler ud i maden, er antallet af partikler meget forskelligt fra forsøg til forsøg.
»Der sker en reaktion i ovnen med materialet og den fødevare, der er i materialet. Men der er høj grad af variation af plastpartikler i forsøgene i studiet,« siger Martin Roursgaard.
En variation, som han forestiller sig, kun er større i virkeligheden. Der er stor forskel på, hvilken beholder man bruger, og for eksempel hvordan man behandler den.
Hvordan producenterne skal oplyse om en bestemt mængde af plastpartikler i et produkt, vil derfor være meget svært at forestille sig, siger Martin Roursgaard, som dog også mener, at producenterne burde øge deres fokus på plastpartikler i mad.
