Tang er sprængfyldt med gode næringsstoffer, kan dyrkes lokalt i de danske fjorde og er erklæret en af fremtidens bæredygtige fødevarer på globalt plan.
Derfor er tang udpeget til at blive vores fremtidige hverdagsmad.
Specifikt er der tale om det danske sukkertang, som nu dyrkes rundt om i landets fjorde og allerede har fundet vej til diverse restauranter og produkter.
Sukkertang smager let saltet og er utrolig sprødt. Det kan bruges i retter fra suppe til is.
Men trods alt det gode er der stadig udfordringer med det gyldenbrune tang: Det er nemlig en af de fødevarekilder på verdensplan, der indeholder mest jod.
Jodindholdet er så stort, at ved at spise, hvad der svarer til størrelsen på et spinatblad, vil du få den mængde jod, du behøver på en dag.
Det er bekymrende, da for meget jod kan føre til jodforgiftning, som kan forstyrre vores skjoldbruskkirtel og stofskifte (se mere i boksen under artiklen).
Men den bekymring har jeg sammen med en række danske og norske forskere nu fundet en ganske enkel løsning på.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Fra gyldenbrun til lækker grøn
Vi har testet forskellige metoder til at fjerne joden fra sukkertang og har på den måde fundet en let anvendelig løsning: Jod er flygtigt og opløser sig derfor i vand. Ved at dyppe tangen kortvarigt i 60 til 80 grader varmt vand, vil næsten alt jod gå over i vandet.
Man vil derfor kunne spise en portion tang uden at være i fare for at få jodforgiftning.
Vi kan se, at det høje indhold af omega-3 fedt- og aminosyrer er upåvirket af det varme vand. Næste skridt er at undersøge, om de øvrige gode indholdsstoffer – vitaminer, kostfibre og flere mineraler – også bliver bevaret.
Derudover vil vi gerne undersøge, om vi kan optimere metoden, så vi sparer vand og energi og derved gør metoden mere bæredygtig.
En pudsig detalje er, at tangen skifter farve fra gyldenbrun til kraftig grøn, når vi dypper den i det varme vand. Vi forventer, at langt de fleste har mere lyst til at spise den grønne version (se forskellen på billederne og døm selv).
Vi håber på, at metoden i fremtiden kan bruges af tangspisere, producenter og restauratører, så vi undgår, at du får jodforgiftning, når du (måske) begynder at bruge tang i madpakken.
\ Kilder
- Cecilie Bay Wirenfeldts profil (DTU)
- Cecilie Bay Wirenfeldts forskellige profiler (Linktree)
- Følg Cecilie Bay Wirenfeldts forskning på Instagram
- "Reducing the High Iodine Content of Saccharina latissima and Improving the Profile of Other Valuable Compounds by Water Blanching", Foods (2020). DOI: 10.3390/foods9050569
- "The potential of future foods for sustainable and healthy diets", Nature Sustainability (2018). DOI: 10.1038/s41893-018-0189-7
- "Food or fad? Challenges and opportunities for including seaweeds in a Nordic diet", Botanica Marina (2015). DOI: 10.1515/bot-2015-0044
- "Consequences of excess iodine", Nature Reviews Endocrinology (2014). DOI: 10.1038/nrendo.2013.251
\ Vi har brug for den rette mængde jod
Jod er et livsvigtigt mineral, som er nødvendigt for vores hormonproduktion i skjoldbruskkirtlen, hvilket har indflydelse på vores stofskifte.
Hvis man får for lidt jod, kan man få jodmangel. Men hvis man får for meget jod, kan man få jodforgiftning. Begge tilstande kan give hævet skjoldbruskkirtel, svedeture, træthed, ændret appetit og meget mere, og det er derfor vigtigt, at jodindtaget er i balance.
I dag er der tilsat jod i vores husholdningssalt for at undgå jodmangel hos danskerne. Dette har ført til, at indtagelsen af jod er steget i befolkningen.
Læs også: Tang spiller overset stor rolle for det globale klima
Læs også: Havet bugner med klimavenlige fødevarer, men vi er »milevidt fra at udnytte potentialet«
\ Red Verden med Videnskab.dk
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Red Verden-nyhedsbrev og i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
