Svulster på binyrerne forårsager forhøjet blodtryk
Dansk-engelsk forskning viser, at forhøjet blodtryk kan forårsages af mutationer i ’cellepumper’, som overstimulerer kroppens hormonproduktion.

Op mod ti procent af alle tilfælde af forhøjet blodtryk kan skyldes forekomsten af muterede celler på ydersiden af binyrerne, som overstimulerer hormonproduktionen. Den viden giver helt nye behandlingsmuligheder. (Foto: Shutterstock

Op mod ti procent af alle tilfælde af forhøjet blodtryk kan skyldes forekomsten af muterede celler på ydersiden af binyrerne, som overstimulerer hormonproduktionen. Den viden giver helt nye behandlingsmuligheder. (Foto: Shutterstock

Et forskningssamarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet og University of Cambridge har givet ny forståelse for årsagen til mange patienters forhøjede blodtryk.

De engelske forskere vurderer, at op mod ti procent af alle tilfælde kan skyldes forekomsten af mutationer i svulster på ydersiden af binyrerne.

I svulsterne sidder en såkaldt ionpumpe, der er essentiel for opretholdelsen af saltbalancen i kroppen. I de muterede svulster er pumpen sat ud af drift, og i stedet for at holde bestemte ioner ude lader den dem slippe igennem som »en åben ladeport,« siger de danske forskere.  

Det overstimulerer binyrerne til at producere aldosteron; et hormon som øger blodtrykket. (Se også faktaboks)

»Det er første gang, at vi finder en mutation i denne her pumpe, og det var meget, meget overraskende,« siger seniorrådgiver ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik Hanne Poulsen, der ledede den danske del af forsøget.

Resultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.

Forskerne fandt nye svulster på binyrerne

Forsøget begyndte i Cambridge, hvor de engelske forskere undersøgte patienter, som led af sekundær hypertension – forhøjet blodtryk som ikke skyldes en af de typiske årsager: overvægt, rygning og usund kost.

Den type patienter reagerer ikke på den almindelige medicin mod forhøjet blodtryk.

Fakta

Aldosteron er et hormon, som giver nyrerne besked på at fastholde salt i kroppen, hvilket til gengæld øger blodtrykket.

Læs også: Usund livsstil koster op til 15 leveår

Tidligere undersøgelser har vist, at disse patienter ofte har store fremmedvækster på binyrerne, som øger produktionen af aldosteron. Men da de engelske forskere undersøgte deres patientgruppe nærmere, opdagede de til deres overraskelse en helt ny og mindre type svulster, som havde den samme effekt.

Da briterne undersøgte svulsterne på DNA-niveau, fandt de, at mutationen lå i to proteiner – en kalciumkanal og en ionpumpe, der begge tilsyneladende virkede forkert.

Men deres undersøgelse kunne ikke vise, hvorfor de virkede forkert.

Muterede pumper overstimulerer hormonproduktion

For at forstå det, sendte de genkoden for de muterede proteiner til forskerne ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet.

Genkoden for raske og muterede proteiner blev indsat i frøæg, som er ideelle til denne type forsøg, fordi hvert æg er en enkeltcelle med en størrelse på omkring en millimeter.

Efter nogle dage var cellemembranen på frøæggene fyldt med ionpumperne, og forskerne undersøgte dem med elektroder for at finde forskellen på de raske og muterede pumper.

Resultatet var overraskende.

Fakta

Forhøjet blodtryk er typisk forårsaget af en usund livsstil.

På langt sigt kan højt blodtryk have fatale konsekvenser, fordi det øger risikoen for hjertestop samt blodpropper i hjernen.

I de muterede pumper kunne forskerne se, hvordan strømmen løb den forkerte vej.

»Normalt pumper den ioner ud af cellen, men i stedet lod den dem slippe ind. Mutationen havde gjort denne her pumpe til en åben ladeport,« siger Hanne Poulsen.

Når ionerne strømmer ind, bliver cellerne overstimulerede og producerer derfor hele tiden aldosteron.

Læs også: Forskere afslører årsagen til blodtrykssygdom

Operationer kan kurere forhøjet blodtryk

Den nye viden om de små svulster på binyrerne giver nye behandlingsmuligheder for den særlige gruppe patienter, hvis høje blodtryk skyldes svulster på binyrerne, som er for små til at ses med traditionelle scanninger.

En PET-skanning kan afsløre, om en person har svulsterne eller ej.

»Det tyder på, at de små svulster er underdiagnosticerede, så der vil sikkert være en masse patienter, hvor man nu kan finde årsagen til forhøjet blodtryk,« siger Hanne Poulsen.

Forskerne fra University of Cambridge mener, at langt størstedelen vil kunne kureres, hvis svulsterne opereres væk i tide. For mange år med højt blodtryk skader hjertet og blodårerne så meget, at en operation måske ikke vil ændre noget.

Om studiet:

Den danske del af forskningsprojektet blev gennemført af seniorrådgiver Hanne Poulsen og forskergruppen ved grundforskningscenteret PUMPkin.

Hanne Poulsen er støttet af Lundbeckfonden, Carlsbergfondet og L’Oréal/UNESCO.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk