Forskere afslører årsagen til blodtrykssygdom
Årsagen til blodtrykssygdommen Conns syndrom er mutationer i binyrerne, afslører ny forskning. På sigt giver det mulighed for nye lægemidler, fortæller dansk forsker bag projektet.

Figuren viser strukturen af natrium-kalium-pumpeproteinet. I rammen
øverst til venstre ses DNA sekvensen i genet, der koder for pumpeproteinet, og i patientens tumor er
der sket en udskiftning af aminosyren leucin (Leu) med en arginin (Arg). I rammen nederst til venstre er
det ionbindende område forstørret, og man kan se, at argininen påvirker placeringen af en glutamat i
nærheden, så dens binding af kalium ionen forstyrres.

Figuren viser strukturen af natrium-kalium-pumpeproteinet. I rammen øverst til venstre ses DNA sekvensen i genet, der koder for pumpeproteinet, og i patientens tumor er der sket en udskiftning af aminosyren leucin (Leu) med en arginin (Arg). I rammen nederst til venstre er det ionbindende område forstørret, og man kan se, at argininen påvirker placeringen af en glutamat i nærheden, så dens binding af kalium ionen forstyrres.

Omkring 950.000 danskere lider af for højt blodtryk. Mellem en og fire procent af dem har for højt blodtryk på grund af sygdommen Conns syndrom, og indtil videre har man ikke vidst, hvad sygdommen skyldtes.

Conns syndrom, der foruden at forårsage forhøjet blodtryk også giver muskelsvaghed, skyldes mutationer i binyrerne, der forårsager en svulst, så de producerer mere af hormonet Aldosteron. Det har et internationalt forskerhold, med danske forskere fra Aarhus Universitet for nyligt fremlagt i tidsskriftet Nature Genetics.

»Det er ikke en sygdom, man arver. Det er en man udvikler på grund af al den stråling, der er omkring os. Det kan forårsage en tumor i binyrerne, som øger produktionen af Aldosteron,« siger Bente Vilsen, der er professor ved Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, og som har været leder for det danske forskerteam under projektet.

Natrium-kalium-pumpen ryger ud af balance

Alle celler i kroppen har en natrium-kalium-pumpe, der opretholder den saltbalance, som er nødvendig for, at muskler og nerver kan fungere.

Men når man har Conns syndrom, så er en mutation skyld i, at en af aminosyrerne i natrium-kalium-pumpen i binyrerne ændrer sig, og det er nok til at forstyrre den kaliumbinding, der ellers burde finde sted i pumpen.

»Det var lidt en aha-oplevelse for os, at den slags natrium-kalium-pumpe, man har i binyrerne, kunne være involveret i sygdom. Den pumpe er nemlig af typen alfa1-isoform, som man aldrig før har fundet i forbindelse med sygdom,« siger Bente Vilsen, der står bag den danske del af projektet.

Den muterede pumpe kan ikke længere binde kalium, og det gør, at blodtrykket stiger, samtidig med at man oplever muskelsvækkelse.

En tumor der producerer hormoner

En tumor er det latinske navn for svulst, og det betyder at noget væv er vokset i mængde. Den tumor der opstår under Conns syndrom er godartet, og den vokser altså ikke ind i andet væv, som man kender det fra kræft.

Tumoren øger produktionen af hormonet aldosteron, hvilket gør, at patienten udskiller kalium igennem urinen, mens natriumindholdet forbliver højt i blodet, og det øger blodtrykket. 

I Danmark bliver der kun behandlet fire-fem mennesker årligt for en tumor i binyrerne. Derfor var forskerholdet nødt til at alliere sig på tværs af landegrænser, for at have nok tumorer, de kunne undersøge.

Under studiet blev 308 tumorer undersøgt fra Tyskland, Frankrig og Italien. I 16 af dem var genet for natrium-kalium-pumpen ramt af mutationer.

Mulighed for nye behandlinger af blodtrykssygdommen

Indtil videre behandler man Conns syndrom ved at fjerne den muterede binyre under en operation. Man kan godt leve uden sin ene binyre, men ikke uden begge. Men opdagelsen giver mulighed for at lave et lægemiddel på sigt.

»Det er ikke så nemt at få natrium-kalium-pumpen til at virke igen. Det er nok nemmere at finde en inhibitor, altså et lægemiddel, der forhindrer den signalering i cellerne, der opstår som følge af den defekte pumpefunktion, og som øger aldosteronproduktionen.« siger Bente Vilsen.

Hun mener, at hvis man på denne måde kan gøre noget for at stoppe den øgede produktion af aldosteron tidligt i processen, så kan man måske lave et medikament.

Bag om projektet:

- Det danske forskerhold bestod af professor Bente Vilsen, videnskabelig assistent Hang N. Nielsen og postdoc Vivien R. Schack, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet.

- Spørgsmålet i forskningsprojektet har været, hvilken gendefekt der er årsag til, at den aldosteronproducerende tumor opstår.

- Forskerne har derfor screenet bortopererede tumorer for gendefekter, i denne forbindelse, mutationer.

- Natrium-kalium-pumpen findes i forskellige former. Alfa1-isoformen er den der sidder i nyrerne og binyrerne, og dette projekt er det første, der viser, at alfa1-isoformen kan være genstand for sygdom. Man har tidligere fundet ud af, at andre isoformer af pumpen, der findes i hjernen, kan være skyld i neurologiske sygdomme.
 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.