Fra januar 2026 har Danmark fået en permanent ordning for medicinsk cannabis.
Det betyder, at alle læger kan udskrive recepter til bestemte typer patienter med kvalme eller smerter - hvis de altså vurderer, at det kan få en god virkning.
Foreningen Danske Patienter har kaldt udviklingen for »positiv«. Lægeforeningen har kaldt ordningen for »helt utilstrækkelig«.
Men hvad siger forskerne?
»Der er stadig grund til bekymring, både i forhold til effekten af medicinsk cannabis, til bivirkningerne og risikoen for afhængighed,« siger professor og smerteforsker Nanna Brix Finnerup fra Aarhus Universitet til Videnskab.dk.
Peter Leutscher er mere optimistisk. Han forsker i behandling med medicinsk cannabis ved Aalborg Universitet og kalder i udgangspunktet evidensen for »begrænset«.
»Men det er ved at ændre sig,« siger han og peger på et nyt studie med lovende resultater.
Den permanente ordning er derfor »et tegn på nysgerrighed over for at kunne hjælpe patienter med smerter på en ny måde«, siger Peter Leutscher.
\ Serie om behandlinger i sundhedsvæsenet
Hver eneste dag foretager sundhedsprofessionelle behandlinger med tvivlsom effekt.
Men hvornår er man sikker på, at en behandling virker?
Det undersøger vi i Videnskab.dk-serien ‘Tvivlsom effekt’.
Serien udspringer af et samarbejde mellem Gravercentret og fire øvrige medier: DR, Kommunen.dk, Sygeplejevidenskab.dk og podcasten Sundhedsvisioner.
Sammen har vi foretaget den hidtil største rundspørge om spild, evidens og overflødige behandlinger i sundhedssektoren.
Permanent cannabis-ordning efter 10 års debat
Danmark indførte en forsøgsordning med medicinsk cannabis fra januar 2018.
Formålet var at give bestemte smertepatienter lovlig adgang til cannabisprodukter, hvis de ikke havde oplevet bedring med traditionel medicin. Samtidig ville man opsamle viden om effekter og bivirkninger af behandlingen.
Men der er fortsat stor usikkerhed på spil, siger begge de forskere, Videnskab.dk har talt med.
»Problemet er ikke en mangel på studier. Det er kvaliteten og sammenligneligheden af dem,« siger Peter Leutscher, som også er overlæge ved Regionshospital Nordjylland.
I 2024 fik han udgivet en oversigt i Ugeskrift for Læger med en konklusion om, at den bedste forskning på området indeholder flere mangler:
- En blanding af vidt forskellige smertetyper indgår i de samme analyser.
- Behandlingerne er af forskellig varighed (nogle får medicin i en uge, andre i flere måneder).
- Produkterne, der er undersøgt, er i forskellige former og udgaver (cannabis som tørret blomst til at inhalere som damp eller drikke i en te, cannabis i kapsler, olie-ekstrakt eller mundhulespray).
- I studierne er der et stærkt varierende indhold af de aktive stoffer i cannabis - også kaldet cannabinoider - primært THC og CBD.
»Når vi ser på den samlede forskning i medicinsk cannabis, er det som at se på en frugtskål med æbler, bananer, pærer og clementiner,« siger Peter Leutscher.
»Det er svært at konkludere noget samlet.«
Til gengæld er nyere forskning ved at ændre billedet, mener han.
\ 10 års debat om medicinsk cannabis i Danmark
Uddybning af tidslinjen
2016-2017: Læger advarer mod cannabis-ordning
Allerede inden den danske forsøgsordning med medicinsk cannabis er trådt i kraft advarer flere læger og forskere imod den:
»Det er meget farligt, når politikerne på den måde går ind og overhaler forskningen og lægerne indenom. Patienter bliver gidsler og prøveklude,« siger overlæge og forsker Helge Kasch fra Aarhus Universitetshospital til Videnskab.dk i november 2016.
I september 2017 siger overlæge Gitte Handberg fra Smertecenter Syd til Videnskab.dk:
»Vi aner jo ikke, hvordan medicinsk cannabis virker. Vi ved for eksempel ikke nok om, hvorvidt patienterne bliver afhængige af stoffet, og hvilke øvrige bivirkninger det kan have på lang sigt.«
2018: Forsøgsordningen træder i kraft
Den danske forsøgsordning med medicinsk cannabis træder i kraft og giver læger mulighed for at udskrive en ny type cannabisprodukter, som ikke tidligere har været lovlige i Danmark.
Flere læger, herunder overlæge Jette Højsted fra Tværfagligt Smertecenter på Rigshospitalet, meddeler dog, at de ikke vil udskrive medicinsk cannabis:
»Vi ved altså ikke, om det virker, eller hvordan vi skal dosere det,« siger hun til Sundhedspolitisk Tidsskrift.
Februar 2020: Største danske patientundersøgelse
Syv patientforeninger offentliggør den hidtil største danske undersøgelse af medicinsk cannabis med cirka 4.500 respondenter.
78 procent af de patienter, der bruger cannabis som medicin, oplever positive virkninger som smertelindring, bedre søvn og afslapning, lyder det.
Men kun 20 procent får det på recept fra en læge, resten skaffer cannabis fra det sorte marked. Patientforeningerne er derfor kritiske over for den danske forsøgsordning.
Kilde: Danske Patienter, 25. februar 2020.
Marts 2021: Smerteforskere vil ikke anbefale medicinsk cannabis
Den internationale smerteforskningsorganisation IASP offentliggør resultatet af et 2,5-årigt udredningsarbejde ledet af danske Lars Arendt-Nielsen fra Aalborg Universitet:
»I vores gennemgang af alle kliniske studier af høj kvalitet fandt vi ikke tilstrækkelig bevis for, at THC-baseret cannabis virker på smerter,« udtaler han.
Udmeldingen skaber efterfølgende strid, og DR retter en artikel om kritikken med den begrundelse, at Lars Arendt-Nielsens udtalelser fremstod mere bastante end IASP’s officielle konklusion.
December 2021: Første forlængelse af ordningen
Et flertal i Folketinget vedtager at forlænge forsøgsordningen i fire år fra 1. januar 2022.
Lægeforeningens formand Camilla Rathcke udtaler til Ugeskrift for Læger, at »der er tale om at videreføre en helt utilstrækkelig ordning, som ikke kommer til at give hverken patienter eller læger den nødvendige viden om virkning og bivirkninger ved cannabis.«
December 2023: Danske Patienter kritiserer forsøgsordningen
Medicinsk cannabis er for dyrt, patienterne møder en lukket dør hos de praktiserende læger, lyder det fra foreningen Danske Patienter i Sundhedspolitisk Tidsskrift.
»Patienterne finder fortsat i vid udstrækning deres cannabis på det sorte marked,« udtaler Annette Wandel, vicedirektør i Danske Patienter.
November 2024: Evaluering af ordningen
Sundhedsministeriet udgiver en evaluering af forsøgsordningen.
Konklusionen: Der er ikke fremkommet ny viden, der »styrker det lægefaglige grundlag« for behandlingen.
28. november 2024: Ordningen gøres permanent
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgår aftale om at gøre forsøgsordningen permanent fra 1. januar 2026.
Der er stadig ubesvarede spørgsmål, og i en opdateret vejledning skriver Lægemiddelstyrelsen, at »læger skal basere deres beslutning om behandling på, om der er videnskabelig evidens for behandlingen og på deres erfaring med den enkelte patient og patientens ønsker.«
»Ingen læge har pligt til at udskrive medicinsk cannabis.«
Hidtil »bedste« cannabis-forsøg deler forskere
Noget af den forskning, Peter Leutscher taler om, omhandler et nyt lægemiddel med et ekstrakt fra cannabisplanten.
Efter det første store lodtrækningsforsøg med lægemidlet, som blev publiceret i efteråret 2025, var konklusionen, at det reducerede kroniske smerter
\ Om lodtrækningsforsøg (randomiserede kontrollerede forsøg)
Lodtrækningsforsøg er den bedste metode, der findes, når forskere vil teste, om noget har en effekt på mennesker.
Lodtrækningsforsøg – også kendt som randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) – bliver brugt til at teste såkaldt kausalitet, altså om noget forårsager noget andet – for eksempel at et lægemiddel virker mod en sygdom.
I lodtrækningsforsøg bliver forsøgsdeltagerne tilfældigt (ved lodtrækning) inddelt i grupper:
Den ene får den behandling, forskerne vil teste effekten af, mens en eller flere kontrolgrupper får enten placebo (eksempelvis en pille uden effekt), en anden type behandling, eller de fortsætter med at leve, som de altid har gjort.
Ved at fordele forsøgsdeltagerne tilfældigt – ved lodtrækning – sikrer forskerne, at de grupper, de sammenligner, i gennemsnit er så ens som muligt.
I studiet var 820 deltagere med lændesmerter tilfældigt inddelt i to grupper, og i løbet af 12 uger fik de enten et cannabis-ekstrakt eller et placebomiddel (‘snydemedicin’ uden virkning).
Resultatet: En signifikant reduktion i smertescoren hos de patienter, der fik ekstraktet, sammenlignet med placebogruppen.
Desuden var der forbedringer i søvn, fysisk funktion og livskvalitet - sekundære mål for forsøget, som Peter Leutscher også tillægger stor værdi.
»Vi kan næsten ikke bede om mere,« siger han og kalder studiet »det bedste« inden for medicinsk cannabis.
Nanna Brix Finnerup er delvist enig.
Hun forsker i smerter som professor ved Aarhus Universitet, og kalder det »vigtigt« med et nyt lodtrækningsforsøg udgivet i et velanset tidsskrift.
Men effekten af behandlingen er »for beskeden«, den er faktisk »lavere end ved nogle af de præparater, vi bruger i dag,« udtalte hun til Videnskab.dk om studiet i november 2025.
Desuden er der bivirkninger ved behandlingen, især i form af kvalme og svimmelhed, fremhæver hun.
\ Forskernes mulige interesser for og imod medicinsk cannabis
Begge forskere, der indgår i artiklen, har mulige interessekonflikter i forhold til deres vurdering af forskningen i medicinsk cannabis.
Nanna Brix Finnerup har tidligere oplyst honorarer for at rådgive medicinalfirmaer bag konkurrerende medicin såsom pregabalin, gabapentin og duloxetin, som i dag er standardbehandling mod nervesmerter.
Her er nogle af de medicinalfirmaer, som hun senest har oplyst samarbejde med: Grünenthal, Teva, Novartis, Astellas, Mitsubishi Tanabe, Mundipharma, Merck, NeuroPN, Saniona, PharmNovo, Tris Pharma, Zyneyro, AKIGAI, Merz, Almirall og NovoNordisk.
I en kommentar til Videnskab.dk skriver Nanna Brix Finnerup:
»Jeg mener, at det er utrolig vigtigt, at forskere rådgiver medicinalfirmaer, da der er stort behov for, at mulige nye behandlinger bliver testet med de bedste forsøgsdesign og på de rigtige smerte-populationer.«
»Jeg har over årene rådgivet mange forskellige firmaer, også nogle, der sælger cannabis, og jeg mener ikke, at det på nogen måde påvirker min evne til at vurdere forskning.«
»Tværtimod håber jeg, at jeg har kunnet påvirke medicinalindustrien i den rigtige retning til gavn for personer med smerte.«
Peter Leutscher er tidligere formand for Dansk Selskab for Klinisk Cannabismedicin (DSKCan) med et formål om »at afsøge mulighederne for anvendelse af cannabismedicin i patientbehandlingen«.
Selskabets medlemmer er hovedsageligt læger med særlig interesse i medicinsk cannabis, for eksempel Tina Horsted, som er indehaver af flere private klinikker, der tilbyder behandling med medicinsk cannabis.
Peter Leutscher har desuden haft et videnskabeligt samarbejde med flere ansatte i Horsted Institute, som er ejet af Tina Horsted, senest i form af et observationsstudie med patienter fra Horsteds klinikker.
Samarbejdet har dog »ikke nogen betydning« for Peter Leutschers videnskabelige vurdering af evidens på området, siger han til Videnskab.dk.
»Jeg har ikke har nogen personlig eller økonomisk interesse i medicinsk cannabis.«
Politikere vil have »trygge rammer« om medicinsk cannabis
Så hvorfor er den danske forsøgsordning blevet gjort permanent?
Det er først og fremmest en politisk beslutning med et bredt folketingsflertal bag sig. Som daværende sundhedsminister Sophie Løhde (V) har sagt, så har formålet være at sikre bestemte typer patienter adgang til cannabisprodukter i »trygge rammer«:
»Mange oplever en lindring af smerter eller kvalme, der kan forbedre deres livskvalitet betydeligt,« udtalte hun i en pressemeddelelse i 2024.
Den permanente ordning er altså vedtaget på grund af positive, anekdotiske erfaringer - ikke på baggrund af solid videnskabelig evidens.
\ Om evidens
Evidens kan kort fortalt betegnes som et mål for, hvor vidtrækkende konklusioner man kan drage på baggrund af et eller flere studier.
Mange tror, at evidens og bevis er to sider af samme sag, men sådan er det ikke.
Bevis er noget definitivt, en endegyldig sandhed. I matematik kan man finde beviser. Men i sundhedsvidenskab er det meget sjældent, at noget er endegyldigt bevist.
I stedet for at finde endegyldige beviser kan forskere sandsynliggøre, at en hypotese er sand ved at lave rigtig meget forskning af høj kvalitet. En hypotese kunne være, at sociale medier medfører stress, eller at rygning forårsager lungekræft.
Videnskab kan sandsynliggøre, at hypotesen er sand, hvis mange kvalitetsstudier uafhængigt af hinanden bekræfter hypotesen = stærk evidens.
Omvendt kan en hypotese afvises eller svækkes, hvis forsøgsresultater ikke kan bekræfte den eller direkte modsiger den = svag evidens.
Du skal i øvrigt være opmærksom på, at ikke alle typer forskning har lige solid evidens. Nogle metoder er mere pålidelige end andre - bliv klogere i nedenstående grafik:
Og det er det, som mange læger har kritiseret, særligt fordi det strider mod de vanlige procedurer for godkendelsen af ny medicin. Som daværende formand for Lægeforeningen, Camilla Rathcke, sagde til DR i 2021:
»Politikere kan ikke tillade sig at gamble med folks sundhed og sikkerhed på den her måde.«
Syn på traditionel medicin deler forskere
Begge forskere, som Videnskab.dk har talt med, er enige om, at grundlaget for ordningen er tvivlsomt.
\ 2 rapporter om medicinsk cannabis-ordning
Foreløbig er der lavet to statusrapporter om den danske ordning for medicinsk cannabis, som viser:
- Ingen problemer med sikkerhed: I 2023 udgav Lægemiddelstyrelsen en rapport om bivirkninger med en konklusion om, at der ikke var fundet »sikkerhedsproblemer« med cannabisprodukterne i ordningen.
- Ingen styrket evidens for positiv effekt: Til gengæld udgav Sundhedsministeriet i 2024 en evaluering, som konkluderede, at ordningen ikke havde frembragt ny viden, der »styrker det lægefaglige grundlag« for behandlingen.
Spørgsmålet er, hvad det betyder for de langsigtede effekter?
»Der er grund til bekymring for negative virkninger,« siger Nanna Brix Finnerup og fremhæver internationale studier, som påviser risiko for henholdsvis afhængighed og skadevirkninger.
Omvendt bifalder Peter Leutscher ordningen - ikke fordi evidensen nødvendigvis er i top, men fordi han formoder, at »de kommende år vil bringe den«.
»En permanent ordning viser åbenhed og nysgerrighed over for at hjælpe en gruppe patienter, som konventionel behandling i dag ikke hjælper tilstrækkeligt,« siger han og sammenligner med øvrig medicin mod smerter:
»Kigger du på evidensen for paracetamol, NSAID og opioider til kroniske smerter, er den heller ikke imponerende. Og især opioider er forbundet med en lang række alvorlige risici.«
Smerteforskeren Nanna Brix Finnerup kalder dén sammenligning for misvisende.
»At andre behandlinger også har problemer, er ikke et argument for at indføre endnu en behandling med utilstrækkelig evidens og risiko for afhængighed,« siger hun.
