Kaffe er sundt for dig. Kaffe er skidt for dig.
Medierne fælder jævnligt dom over mokkaens betydning for vores helbred - og for nylig skete det med en række positive overskrifter:
- På hjemmesiden for Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet lød det sådan her: ‘Kaffe og te knyttet til lavere risiko for kognitiv svækkelse og demens’.
- På BT.dk lød overskriften: ‘Én kop er ikke nok: Så meget kaffe skal du drikke for at forebygge demens ifølge nyt studie’.
- New York Times satte endda tal på i deres overskrift: ‘To til tre kopper kaffe om dagen kan måske reducere risiko for demens. Men ikke hvis den er koffeinfri’.
Historierne peger på det samme opsigtsvækkende fund i et befolkningsstudie af folks sundhed og kaffevaner. Men passer det?
Forebygger man virkelig demens ved at tage sig en kop af den sorte drik?
Det er svært at konkludere noget om risici for hjernesygdom ud fra det omtalte studie, mener flere forskere.
De to professorer og sundhedsforskere Jennifer Dowd og John Mandrola har skrevet hvert sit kritiske indlæg på mediet Substack, hvor de fremhæver fejl i forskningen.
Professor Karsten Juhl Jørgensen fra Syddansk Universitet har læst deres indvendinger og erklærer sig enig i dem:
»Det her studie gør os ikke et hak klogere på, hvad det at drikke kaffe betyder for vores risiko for at få demens,« siger han til Videnskab.dk.
Til gengæld gør omtalen af resultaterne os klogere på, hvilke forbehold man bør have over for et befolkningsstudie.
\ Om befolkningsstudier
Befolkningsstudier, også kaldet observationsstudier, populationsstudier, kohortestudier og registerstudier, kan som udgangspunkt fortælle noget om generelle tendenser i virkelighedens verden, fordi de ofte bygger på store mængder data om mange mennesker.
Befolkningsstudier kan på den måde finde statistiske sammenhænge – altså koblinger mellem to eller flere faktorer - men ikke direkte årsagssammenhænge, da der kan være mange andre faktorer, der spiller ind på resultatet.
Vi har været i kontakt med følgende forskere:
- Jennifer Dowd, professor og ph.d. i demografi og folkesundhed ved Oxford University i England, hvor hun forsker i sundhedsvidenskab.
- Karsten Juhl Jørgensen, professor i evidenssyntese og screening ved Cochrane Danmark på Syddansk Universitet, hvor han især udfører sundhedsforskning.
I det nye studie af kaffevaner og demens har forskere fra Harvard University i USA analyseret sundhedsdata fra over 131.000 amerikanere i perioden 1980 til 2023.
Deres konklusionen er, at et kaffeindtag på mellem 1-5 kopper om dagen er forbundet med en 18 procent lavere risiko for at udvikle demens - i forhold til et meget lavt forbrug af koffein.
Forskerne fandt den tydeligste sammenhæng mellem 2-3 kopper kaffe eller 1-2 kopper koffeinholdig te om dagen.
Men kunne der mon være en anden forklaring på resultaterne?
Ja, siger de forskere, Videnskab.dk har talt med.
\ Videnskab.dk faktatjekker påstande
I artikler med mærkatet 'Kan det virkelig passe?' undersøger Videnskab.dk påstande, som har spredt sig i den offentlige debat, og som kan efterprøves videnskabeligt.
Formatet kan enten være lavet af vores journalister, som har spurgt uafhængige forskere med en relevant baggrund til at kunne svare på spørgsmålet. Eller også er artiklen skrevet af forskerne selv.
Kritik: Døde rygere kan ikke få demens
Studiet forsøger faktisk at komme flere usikkerheder til livs.
Det justerer for forhold som kostvaner, uddannelse, indkomst, alkoholforbrug og rygning - og det viser sig faktisk, at de, som drikker mest kaffe, også ryger flere cigaretter end andre.
Epidemiologen Fang Fang Zhang, som udtaler sig om studiet til New York Times, mener, at det taler for en udelukkelse af sund livsstil som en alternativ forklaring på resultatet.
Men når Jennifer Dowd ser på de rygende kaffedrikkere, ser hun derimod en fejlslutning.
Hvis man ryger mere end andre, er man også tilbøjelig til at dø tidligere - og det har forskerne ikke taget højde for i deres studie, fremhæver hun.
Som hun skriver i en kommentar til Videnskab.dk:
»Mange hyppige kaffedrikkere kan være døde, før de har haft chancen for at udvikle demens.«
Problemer med hukommelse og alkoholforbrug kan også spille ind
Og døde rygere er ikke eneste mulige fejlkilde, mener Karsten Juhl Jørgensen. Der er også en udfordring med hukommelse:
»Studiet vurderede folks kaffeforbrug ved at spørge dem. Det kan være svært for os alle at huske vores handlinger præcist, et fænomen, som kaldes ’recall bias’,« siger han.
»Af indlysende årsager kan det være et særligt problem i studier, som undersøger tab af kognitive evner over tid.«
En anden udfordring er forskernes tolkning af deltagernes alkoholforbrug.
Ifølge Karsten Juhl Jørgensen kan studiet have overset forskelle i deltagernes vaner. For selvom studiet justerer for alkoholforbrug, skelner det ikke mellem forskellige drikkemønstre.
»Vi ved, at ‘binge drinking’ (stordrikkeri, red.) er mere udbredt blandt socialt dårligt stillede borgere,« siger han.
Pointen er, at hvis personer med et lavt kaffeforbrug samtidig har et skadeligt alkoholforbrug, kan dét være årsagen til deres øgede demensrisiko - ikke manglen på kaffe.
»Sat på spidsen betyder det, at hvis man begynder dagen med seks lunkne krudtugler i stedet for tre kopper kaffe, så er man i øget risiko for at udvikle demens,« siger Karsten Juhl Jørgensen.
Og hvis det er tilfældet, så overvurderer studiet igen kaffens betydning.
Forskerne bag det nye studie gør selv opmærksom på, at de udelukkende har fundet en sammenhæng mellem kaffedrikning og en lavere risiko for demens - de kan altså ikke konkludere, at koffein og kaffe er årsag til mindre demens.
I nyheden om studiet fra Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet nævner man netop dét forbehold - at der er tale om en såkaldt korrelation, ikke en kausal sammenhæng.
\ Om korrelation versus kausalitet
Korrelation betyder, at der er et sammenfald mellem to faktorer. Så når den ene for eksempel stiger, gør den anden også.
Men at ting sker på samme tid eller umiddelbart efter hinanden kan være et tilfælde og betyder ikke nødvendigvis, at det ene medfører det andet - der kan være mange andre forklaringer.
En australsk statistik viser eksempelvis, at antallet af drukneulykker stiger i takt med salget af is. Men det betyder ikke, at isgufferi øger risikoen for at drukne. Den bagvedliggende årsag til det statistiske sammenfald er sandsynligvis, at folk både bader mere og spiser flere is om sommeren.
En kausalitet eller årsagssammenhæng betyder derimod, at den ene størrelse direkte forårsager den anden. For eksempel at rygning øger risikoen for kræft.
For at finde en årsagssammenhæng kan forskere - hvis det er muligt og etisk forsvarligt - foretage et lodtrækningsforsøg, hvor én gruppe forsøgspersoner udsættes for en behandling, som så sammenlignes med en kontrolgruppe, der ikke får den behandling.
Læs mere i artiklen 'Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?'.
Men centeret skriver dog, at der er tegn på en positiv virkning:
»Resultaterne tyder på, at koffein, der også er en ingrediens i te, kan have en beskyttende virkning mod kognitiv svækkelse.«
Så hvad siger man til kritikken af studiet?
Kasper Jørgensen, nyhedsredaktør og neuropsykologisk fagkonsulent ved Nationalt Videnscenter for Demens, skriver sådan her i et svar på mail til Videnskab.dk:
»At vi bragte en nyhed om publikationen var inspireret af, at JAMA (tidsskriftet bag udgivelsen af studiet, red.) regnes for at ligge på top 5 blandt medicinske tidsskrifter, og studiet var omtalt i mange internationale medier.«
»For at holde omtalerne korte og letlæselige for en bred gruppe af fagpersoner går vi som regel ikke i detaljer med studiernes metodemæssige aspekter eller ‘limitations’ (begrænsninger, red.) - medmindre vi har indtryk af graverende fejl i forskningsdesignet.«
Og Kasper Jørgensen mener ikke, at der er tale om graverende fejl i det pågældende studie.
Demenscenter: Vi påstår ikke, at kaffe forebygger demens
Han fremhæver dog, at centeret linker til hele den videnskabelige artikel, hvor man kan læse om flere usikkerheder og begrænsninger ved konklusionen.
»Artiklen påstår ikke en årsagssammenhæng, og det mener jeg heller ikke, at vores omtale gør,« skriver Kasper Jørgensen.
»I vores generelle information om forebyggelse af demens, som findes her, påstår vi ikke, at kaffe forebygger demens, ligesom vi beskriver at informationen om risikofaktorer generelt bygger på observationsstudier, som viser associationer.«
Er du stødt på en påstand, et råd eller en trend, du godt kunne tænke dig at få tjekket, så del den endelig med os på kdvp@videnskab.dk eller via formularen på videnskab.dk/kdvp.
Hvis din påstand bliver tjekket, sender vi dig en T-shirt eller en mulepose som tak.
