Danskerne drikker i gennemsnit 70 liter mælk om året, og Danmark er blandt de mest mælkedrikkende lande i verden.
Den hvide drik indeholder blandt andet protein og kalk og er en del af Fødevarestyrelsens kostråd for en sund og varieret kost.
Men i et nyt studie finder svenske forskere nu en mulig risiko for kvinder ved at drikke mælk. I studiet kæder de mælk sammen med blodpropper og åreforkalkning i hjertet.
Forskerne fandt ikke den samme sammenhæng hos mænd, og heller ikke hvis mælken var fermenteret – altså lavet til andre mejeriprodukter som ost eller yoghurt for eksempel.
»Sammenhængen er overraskende og interessant, men jeg vil ikke fraråde nogen at drikke mælk på det her grundlag,« siger Jens Rikardt Andersen, speciallæge og lektor ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet til Videnskab.dk.
Ikke hele sandheden
I løbet af 30 år har forskere undersøgt en gruppe på 60.000 kvinder og 40.000 mænd.
Gennem de 30 år har de cirka 100.000 deltagere rapporteret om deres daglige mælkeindtag via spørgeskemaer. Forskerne har siden set nærmere på deltagerens sygdomsbillede gennem registre.
Her har de fundet ud af, at risikoen for hjertesygdomme – blodprop og åreforkalkning – hos kvinder tilsyneladende stiger, jo mere mælk de drikker.
Risikoen steg med:
- 5 procent ved 2 glas mælk om dagen
- 12 procent ved 3 glas mælk om dagen
- og 21 procent ved 4 glas mælk om dagen
Et glas svarede til 200 milliliter.
Jens Rikardt Andersen synes, at det er et overbevisende studie, og han tror på, at der er noget om snakken.
Han er bare ikke sikker på, at det er hele sandheden. Han føler sig ikke overbevist om, at mælk er den eneste grund.
»De har taget højde for nogle ting som rygning og motion, men der er også mange ting, de ikke har taget højde for,« siger Jens Rikardt Andersen.
»Det bekymrer mig altid, når man tager en enkelt ting ud af en sammenhæng – det er altid en dårlig idé,« tilføjer han.
\ Om korrelation versus kausalitet
Korrelation betyder, at der er et sammenfald mellem to faktorer. Så når den ene for eksempel stiger, gør den anden også.
Men at ting sker på samme tid eller umiddelbart efter hinanden kan være et tilfælde og betyder ikke nødvendigvis, at det ene medfører det andet - der kan være mange andre forklaringer.
En australsk statistik viser eksempelvis, at antallet af drukneulykker stiger i takt med salget af is. Men det betyder ikke, at isgufferi øger risikoen for at drukne. Den bagvedliggende årsag til det statistiske sammenfald er sandsynligvis, at folk både bader mere og spiser flere is om sommeren.
En kausalitet eller årsagssammenhæng betyder derimod, at den ene størrelse direkte forårsager den anden. For eksempel at rygning øger risikoen for kræft.
For at finde en årsagssammenhæng kan forskere - hvis det er muligt og etisk forsvarligt - foretage et lodtrækningsforsøg, hvor én gruppe forsøgspersoner udsættes for en behandling, som så sammenlignes med en kontrolgruppe, der ikke får den behandling.
Læs mere i artiklen 'Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?'.
Man kan altså ikke på baggrund af studiet konkludere, at mælk er usundt for kvinder, forklarer han.
Desuden har forskerne ikke medregnet de positive effekter af mælken, påpeger Jens Rikardt Andersen.
»Mælk er en kilde til protein og kalk, men de fordele har de ikke taget med i studiet. Hvad betyder det for sundheden, hvis man stopper med at drikke mælk?« siger han.
Kan man ikke få dækket de behov på andre måder?
»Ork jo, men så skal man gå efter det. Man skal passe på med, hvad man fravælger,« siger Jens Rikardt Andersen.
Påfaldende sammenhæng
Det er uklart, hvorfor forskerne har fundet en sammenhæng mellem mælk og hjertesygdomme hos kvinder. Det kræver mere forskning, forklarer Jens Rikardt Andersen.
Han synes, det ville være rart at vide, hvad det er, der bliver fjernet fra mælken ved fermentering, og som måske kan forklare effekten
»Én undersøgelse kan ikke udgøre et kostråd,« siger han.
»Men det er da påfaldende, at der er en sammenhæng, og derfor er der grundlag for videre forskning.«
»Det er jo interessant, at det kun gælder for kvinder, og vi har alt for få undersøgelser af kvinders risiko for blandt andet hjerte-kar-sygdom,« tilføjer han.
Forskerne bag studiet foreslår, at sammenhængen mellem mælk og hjertesygdomme kan skyldes enzymet ACE2 og proteinet FGF21, der findes i mælk.
ACE2 påvirker blodtrykket og væskebalancen, mens FGF21 har betydning for stofskiftet.
Men den forklaring mener Jens Rikardt Andersen ikke, der er belæg for:
»Man har undersøgt for tusindevis af proteiner og har så udvalgt disse to.«
Han mener, at et oplagt næste skridt er at inddrage en kontrolgruppe, og eftersom der er masser af mennesker, der ikke drikker mælk, burde det være lige til.
Derudover synes Jens Rikardt Andersen, at det kunne være interessant at undersøge, om fedtprocenten i mælken betyder noget – er risikoen højere ved sødmælk, end den er ved skummetmælk?
»De har slået alle mælketyperne sammen i én kasse, og derfor kan vi ikke sige noget om fedtprocentens betydning.«
