Super Bowl udløser hjerteslag
Store sportsbegivenheder som Super Bowl og vigtige kampe i fodbold – og sandsynligvis også andre sportsgrene – kan være så ophidsende, at fans dør af hjerteproblemer op til 14 dage efter.

Det kan være skræmmende at se på football-spillere, men måske ville det være lige så skræmmende for football-spillere, hvis de vidste, hvad deres spil på banen sætter gang i hjemme i stuerne. (Foto: starfotograf)

Det kan være skræmmende at se på football-spillere, men måske ville det være lige så skræmmende for football-spillere, hvis de vidste, hvad deres spil på banen sætter gang i hjemme i stuerne. (Foto: starfotograf)

Det kan gøre ondt, når ens favorithold taber en stor finale. Virkelig ondt.

Et nederlag kan ende med ikke bare at koste guldet, men også livet for flere fans. Ny forskning viser, at lidenskabelige sportsfreaks især dør af hjerteproblemer helt op til 14 dage efter den ophidsende kamp.

Forskere fra University of Southern California har sammenlignet antallet af dødsfald i Los Angeles i 1980 og 1984. Begge år nåede et lokalt hold Super Bowl; finalen, der afslutter en lang sæson med amerikansk fodbold i ligaen NFL.

Flere døde efter nederlag, færre efter sejr

Tallene viser, at antallet af dødsfald steg signifikant de næste 14 dage, da Los Angeles Rams (i dag St. Louis Rams) i 1980 tabte Super Bowl til Pittsburgh Steelers efter en lige kamp, der bølgede frem og tilbage.

Omvendt faldt antallet af dødsfald i 14 dage, da Los Angeles Raiders i 1984 bankede Washington Redskins uden stort drama.

Mens forskerne har svært ved at forklare, hvorfor antallet af dødsfald dalede en smule efter en finalesejr, er det tydeligt, at de ekstra dødsfald efter et nederlag især skyldtes hjerteproblemer.

Fakta

Hjerteproblemer opstår typisk på grund af rygning, overvægt, sukkersyge og for meget kolesterol i blodet.

De ramte var både mænd og kvinder af alle racer, og især amerikanere på over 65 år.

Det fremgår af en artikel i tidsskriftet Clinical Cardiology.

Fodbold-VM tog livet af tyskere

De statistiske finurligheder ligger fint i forlængelse af en større undersøgelse i München, da Tyskland i 2006 var vært for VM i fodbold.

Tyske forskere undersøgte over 4.000 hjertetilfælde over flere perioder og konkluderede, at risikoen for at dø af hjerteproblemer på en dag, hvor det tyske landshold spillede en vigtig kamp, var mere end dobbelt så høj sammenlignet med normale dage uden for VM-slutrunden.

Blandt de døde på kampdage havde hele 47 procent i forvejen problemer med hjertekarsygdomme. På en normal dag var tallet 29 procent.

Ophidselse sender hjertet på overarbejde

Fakta

Koldt vejr og fysisk arbejde kan have samme effekt som sportskampe på folk med hjerteproblemer.

Ifølge Jan Skov Jensen mærker mange syge symptomer, når de begiver sig ud for at skovle sne.

I al forskning skal man passe på med at konkludere direkte sammenhænge. Men ifølge overlæge, dr.med. Jan Skov Jensen fra kardiologisk afdeling på Gentofte Sygehus er det faktisk sandsynligt, at store sportsbegivenheder kan få nogen af os så meget op at køre, at vi styrer direkte i graven.

»Hvis man har en forkalkning i hjertets kranspulsårer, kan både fysisk og psykisk stress få adrenalinen til at stige i blodet.«

»Så begynder hjertet at slå hurtigere og dermed kræve mere ilt, og det kan fremkalde symptomer, hvis man er syg i forvejen,« forklarer Jan Skov Jensen, der også er klinisk professor ved Institut for Kirurgi og Intern Medicin på Københavns Universitet.

Betyder det, at man faktisk skal være rask og i god form, hvis man vil sidde hjemme i sofaen og se spændende sportskampe som Danmarks VM-finale i håndbold?

»Hvis man er rask, sker der ikke noget, men hvis man får symptomer som trykken for brystet eller i armen og op i halsen, så skal man gå til lægen.«

»Men det er vigtigt at sige, at det altså ikke er det psykisk eller fysiske stress, som gør folk syge. Det vækker bare symptomerne på en sygdom, der allerede er der,« understreger Jan Skov Jensen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk