Sund kost giver dig ikke automatisk et bedre helbred

Lad os med det samme slå fast: Frugter og grøntsager er generelt sunde. Hvis alle danskere lige pludselig dagligt spiste de 600 gram, der er den officielle anbefaling, ville vi sandsynligvis se færre tilfælde af blandt andet kræft og hjertekarsygdomme i Danmark, samtidig med at befolkningen gennemsnitligt set ville leve lidt længere.

Men når det er sagt, så er det langt fra sikkert, at du – dig som enkeltperson – helt automatisk bliver mere sund og lever længere, bare fordi du spiser kaninens grønne mad. Det er nemlig meget individuelt, hvor meget mad kan påvirke din generelle sundhed.

Sådan lyder det samstemmende fra en række danske forskere.

Fokuser hellere på rygning og alkohol

»Det er helt elementært, at fordi du putter flere grøntsager i hovedet på folk, så er det ikke det samme, som at de bliver sunde. Det er blandt andet påvirket af, om de lever i et miljø eller har et arbejde, som i øvrigt udsætter dem for påvirkninger, der er negative for sundheden, eller om de har en livsstil, som på andre områder er usund,« siger Sisse Fagt, seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttets Afdeling for Ernæring.

Morten Grønbæk, direktør i Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, er helt enig: Hvis man vil gøre den danske befolkning sundere, nytter det ikke noget at pege enkeltdele af kosten ud som særligt effektfulde, og det batter ikke synderligt sundhedsmæssigt at lægge sin kost om og spise anderledes, eksempelvis ved at skifte fra din normale danske hverdagsmad over til Ny Nordisk Hverdagsmad.

»Hvis du vil forbedre folkesundheden, så skal du i den grad hellere fokusere på, at alle skal holde op med at ryge, at alle skal drikke under genstandsgrænserne, og at alle skal dyrke fysisk aktivitet. Dér kunne man spare mange tilfælde af sygdom og død hvert år, hvor en omlægning af kosten vil betyde langt mindre. Det er der slet ingen tvivl om,« siger Morten Grønbæk.

Kæmpeforskel på indflydelse fra kost og fra alkohol

Morten Grønbæk fremhævede onsdag to tal på en konference, arrangeret af Det Strategiske Forskningsråd:

1. Sammenligner man folk, som slet ikke spiser frugt og grønt, med dem, der spiser mere end seks stykker om dagen, så har de frugtløse en forhøjet risiko for at få hjertesygdomme på 17 procent.
   
2. Sammenligner man folk, som drikker over alkoholanbefalingerne med dem, der slet ikke drikker, så har alkoholdrikkerne en forhøjet risiko for at få skrumpelever på 1.200 procent.

»Det sætter det lidt i perspektiv. Nu skal jeg ikke fratage alle jer, der arbejder med kost, jeres arbejde, men det giver da lidt at tænke over,« bemærkede Morten Grønbæk på konferencen.

Kan Ny Nordisk Hverdagsmad være vejen til sundhed?

Forskernes udmeldinger tilføjer en nuance til signalerne, der er kommet ud gennem en håndfuld år fra blandt andre forskningscentret OPUS ved Københavns Universitet. Med en bevilling på 100 millioner kroner fra Nordea-fonden i ryggen kigger centret nærmere på Ny Nordisk Hverdagsmad, der består af retter lavet af lokale råvarer som æbler, bær og tang, samt af blandt andet vildt kød og fisk.

Hypotesen har fra start været, at maden kan gøre danskerne sundere, blandt andet fordi den indeholder væsentligt flere grøntsager end gennemsnitlig dansk kost, men også mindre fedt og kød. På det grundlag har OPUS med professor Arne Astrup i spidsen allerede siden 2009 – og før Ny Nordisk Hverdagsmad er blevet undersøgt af forskerne i centret – kommunikeret bredt ud, at Ny Nordisk Hverdagsmad sandsynligvis er en vej til at forbedre folkesundheden.

Det er ganske vist også en mulighed, at det er sådan.

På Det Strategiske Forskningsråds konference fortalte professor Tine Rask Licht fra DTU Fødevareinstituttet, at hun leder et forsøg, der ser nærmere på, om kost kan forandre sammensætningen af vores bakterier i tarmen og derigennem påvirke vores immunforsvar, så vi måske kan holde nogle af de store livsstilssygdomme nede.

Professor Kjeld Hermansen fra Aarhus Universitet (AU) fortalte ved samme lejlighed, at en sund kost, bestående af for eksempel middelhavsmad med meget olivenolie eller en nordisk kost med blandt andet ekstra mange bær, med ekstra fuldkorn og med raspolie i stedet for smør – sammen med en række andre livsstilsændringer – kan være med til at udsætte diabetes.

Sund kost garanterer ikke et sundt legeme

Problemet er dog, at kosten i sig selv ikke garanterer et sundere legeme. Kjeld Hermansen spekulerer i, at man i fremtiden måske kan lave en screening af hvert enkelt menneske for at finde ud af, hvilke fødevarer der passer til den enkeltes genetiske profil.

Det er en metode, som man så småt er begyndt at arbejde med i medicinalindustrien for at få det optimale ud af en medicin og undgå alvorlige bivirkninger.

»Man kan forestille sig det, men det er jo en kæmpeudfordring, blandt andet fordi der er så mange stoffer i fødevarer. Så for nu er det teoretiske overvejelser, men måske det kan blive virkeligheden om 10-15 år, uden at jeg skal gøre mig klog på den del,« lyder det fra Kjeld Hermansen, professor ved Institut for Klinisk Medicin, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling ved AU.

Måske skal kosten planlægges langt mere detaljeret

Hvis man vil have lidt større sikkerhed for at gøre folk sundere gennem kosten, kan man måske gå en anden vej.

Seniorforsker Martin Jensen fra Aarhus Universitet beretter, at det er en tendens inden for fødevareforskning at prøve at se ned under de generelle kostplaner og overordnede gode råd om at spise grønt eller varieret for at få et sundt liv. Flere forskere forsøger i stedet at få mere viden om detaljerne i hver enkelt ingrediens i kosten for at kunne forebygge eller endda behandle visse sygdomme.

En langt større andel af folk i bunden af samfundet både ryger, drikker og spiser usundt. Det er igen et argument for at hive fat i de væsentligste ting som tobak og alkohol, hvis man vil gøre danskerne sundere. Kostændringer batter ganske enkelt ikke.

Morten Grønbæk

»Canadiske forskere har fundet ud af, at hvis man sammensætter en diæt af særlige typer fødevarer, som hver for sig har en lille effekt på kolesterol i blodet, så kan man måske få en samlet effekt, der er stor nok til, at den næsten kan konkurrere med medicin mod kolesterol.«

»Jeg arbejder blandt andet med bær af arten sortrøn (Aronia melanocarpa), og indledende kliniske forsøg fra udlandet indikerer, at indtagelse af Aronia-bær måske kan sænke LDL-kolesterol med 8 procent i patienter med metabolisk syndrom. Hvis man kombinerer for eksempel Aronia, sojabønneproteiner, stanoler og andre produkter i en diætpakke, som hver for sig giver små reduktioner i LDL-kolesterol, så kan man ende med en effekt, der samlet set er væsentligt større.«

»Det er klart, at det er interessant for folk med forhøjet LDL-kolesterol, og selvom det stadig er så tidligt, at der kun er begrænset forskning på det her område, så er der noget, der tyder på, at det er én af de retninger, man vil gå i fremover.«

Mindre interessant med løsninger til hele befolkningen

»Det betyder, at vi skal acceptere, at ikke alle fødevarer giver lige store sundhedseffekter, og at hvis man vælger fødevarearter mere specifikt i forhold til forebyggelse af for eksempel bestemte livsstilssygdomme, kan fødevarer måske bruges meget mere aktivt i bevarelsen af folkesundheden i fremtiden.«

»Det er ikke altid så interessant at finde løsninger til hele befolkningen, for behovene kan variere stærkt. Måske er det mere interessant at udvikle unikke diætpakker for at forebygge specifikke sygdomme,« siger Martin Jensen fra Institut for Fødevarer – Forskerteamet for Differentierede og biofunktionelle fødevarer, AU-Årslev.

Martin Jensen peger på, at velmenende budskaber til hele befolkningen i nogle tilfælde kan være problematiske for nogle mennesker.

»Eksempelvis kan mennesker med kronisk irriteret tyktarm normalt ikke tåle de grove grøntsager, man siger er vigtige for generel sundhed. De ville måske få løst nogle sundhedsproblemer, men til gengæld få endnu flere problemer på andre områder. Igen viser det, at man må gå mere detaljeret til værks for at finde ud af, hvilke løsninger der virker og ikke virker for den enkelte eller for særlige grupper,« bemærker han.

Ny Nordisk Hverdagsmad giver heller ingen garanti

Projektet på OPUS har i det hele taget måske været lidt for tidligt ude med sine sundhedskonklusioner af flere andre årsager. Det har forskning i OPUS faktisk selv har været med til at udpege, siden projektet gik i gang i 2009.

1. Tidligere har en forsker fra OPUS berettet på Videnskab.dk, at det ikke var til at komme med nogle sikre konklusioner på individniveau om, hvad Ny Nordisk Hverdagsmad egentlig gør ved en krop. Helt overordnet ser det som ventet ud til, at sundere mad giver sundere kroppe, men det er med store udsving, når man kigger på de enkelte mennesker. »Man kan sagtens have spist en gennemsnitlig dansk kost og alligevel have ændret sig, som hvis man havde spist nordisk kost – og omvendt,« har ph.d.-studerende Maj-Britt Schmidt Andersen tidligere fortalt til Videnskab.dk. Det kan f.eks. spille ind, at vi alle sammen har forskellige gener.
   
2. Anden forskning fra OPUS har for nylig vist, at det formentlig kun er den sundeste, rigeste og mest veluddannede del af befolkningen, der kunne finde på at tage Ny Nordisk Hverdagsmad til sig. Dermed vil det næppe lykkes at lave en kostændring dér, hvor der er allermest brug for den, hvis folkesundheden skal forbedres, nemlig hos de danskere der ligger i den tunge ende af samfundet med færrest penge og de mest usunde vaner i dagligdagen.

»En langt større andel af folk i bunden af samfundet både ryger, drikker og spiser usundt. Det er igen et argument for at hive fat i de væsentligste ting som tobak og alkohol, hvis man vil gøre danskerne sundere. Kostændringer batter ganske enkelt ikke,« siger Morten Grønbæk fra Statens Institut for Folkesundhed.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Forskningscenter OPUS, der henviser til, at Københavns Universitet er i gang med en undersøgelse af centrets arbejde.