Du kender helt sikkert sloganet, der er blevet hamret ind i danskernes hoveder gennem årtier: ”Du bliver, hvad du spiser.” Budskabet er, at hvis du f.eks. kaster mindre fedt og mere frugt i gabet, bliver du et sundere menneske, ganske enkelt fordi sund mad gør os sunde.

Problemet er, at mere og mere forskning tyder på, at virkeligheden er langt mere nuanceret.

Vidste du f.eks., at dyrestudier har vist, at de gode effekter af din fiskeolie forsvinder, hvis du spiser sukker lige bagefter – fordi de to fødevarer reagerer på hinanden?

At du måske ikke taber dig i vægt, bare fordi du spiser mindre fedt? 

Eller at det slet ikke er sikkert, at dit blodtryk eller dit kolesterolindhold i blodet daler, bare fordi du holder dig fra rødt kød?

Du bliver ikke, hvad du spiser

De usikre konsekvenser bliver udstillet i en ny undersøgelse fra Københavns Universitet. Her har de to ph.d.-studerende Maj-Britt Schmidt Andersen og Sanne Kellebjerg Poulsen gennemgået de mindste detaljer i et stort studium af 147 danskere, der gennem et halvt år enten har spist klassisk dansk gennemsnitsmad eller levet på en kost af ny nordisk hverdagsmad, der bl.a. indeholder mere frugt og grønt og mindre kød.

Maj-Britt Schmidt Andersen har forsøgt at finde en sammenhæng mellem, hvad vi spiser og hvordan vores kroppe reagerer.

Det frustrerende resultat har hun beskrevet her på Videnskab.dk i en blog med titlen: ”Du bliver IKKE hvad du spiser”: Det er ikke til at sige noget om helst entydigt om kostens indflydelse på hvert enkelt menneskes kolesteroltal, blodsukkerniveau, fedtprocent eller 37 andre parametre, som forskerne har undersøgt.

»Man kan sagtens have spist en gennemsnitlig dansk kost og alligevel have ændret sig, som hvis man havde spist nordisk kost – og omvendt. Vi havde håbet på at finde nogle mere klare sammenhænge, så vi kunne lave nye hypoteser om kostens påvirkning, men de kom bare aldrig, for der var ikke noget tydeligt billede,« siger Maj-Britt Schmidt Andersen fra Institut for Human Ernæring på Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Kostrådene giver stadig god mening

Det hører med til historien, at selvom man ikke kan se en klar forskel ved at kigge på hvert enkelt menneske, så har ny nordisk hverdagsmad gennemsnitligt set en positiv effekt på en stor gruppe: Efter 12 uger tabte mennesker med ny nordisk kost i maven f.eks. 1,5 kg mere end folk, der havde fortæret gennemsnitlig dansk mad. 

Derfor giver det stadig mening at holde fast i kostråd og velmenende retningslinjer – som Maj-Britt Schmidt Andersen siger: »Spiser hele befolkningen rugbrød, vil det overordnet set ændre folkesundheden. Men måske har nogen ikke gavn af det.«

Gener spiller sammen med den mad, du spiste for år tilbage

Problemet er altså snarere, at forskerne ikke kan se noget entydigt billede af, hvilken mad der påvirker hvilke mennesker.

Årsagen gemmer sig formentlig i et meget komplekst sammenspil mellem den kost, vi har levet af gennem hele vores liv, og vores gener. Vi er forskelligt skruet sammen fra naturens side, og det kan være det store, indviklede genetiske puslespil, der gør, at din krop er bedre end din bedste vens til at få noget godt ud af æbler eller rødspætter.

Samtidig kan man ikke regne med, at bare fordi man begynder at spise anderledes mad, så nulstiller kroppen sig selv, så man med det samme får fuld bonus af sin kostomlægning.

Meget svært at få viden om, hvordan mad påvirker os

Ifølge Maj-Britt Schmidt Andersen har vi hele tiden vores tidligere kost og levevis med os oven i den nye. Det tager f.eks. tid for dit stofskifte  at omstille sig fra at have spist burgere i 20 år til at spise salat - og det tager lang tid at ændre vores tarmflora, som mere og mere forskning peger på som helt central for vores sundhed.

Endelig er forskerne først lige begyndt at tage fat på at forstå sammenspillet mellem mad og gener; såkaldt nutrigenomics.

»Der er stadig forholdsvis få eksempler på, hvor man ved, at bestemte gener har en betydning for, hvordan vi behandler maden. For eksempel er der forskel på, hvor hurtigt vi omsætter kaffe i kroppen og hvor meget gavn, vi har af at spise broccoli.«

»Man fokuserer også mere og mere på gener inden for medicin for at målrette behandlingen, men det er faktisk endnu sværere at finde mønstre med fødevarer, fordi de virker meget mindre specifikt end medicin, og fordi vi alle sammen får dem hele tiden,« forklarer Maj-Britt Schmidt Andersen.

Sådan kan man undersøge kost og gener

Det ser ud til, at en kost med mindre kød og mere grønt generelt får folk til at tabe sig. Forskerne ved dog stadig ikke præcist, hvorfor nogen oplever en fantastisk effekt, mens andre ser ud til ikke at blive påvirket af sund kost. (Foto: Colourbox)

Forskerne er på mange måder på jagt efter en brødkumme i en hal fuld af smuldret franskbrød, men ifølge Maj-Britt Schmidt Andersen er der fornuftige metoder, der kan få forskerne på rette spor.

Man kan undersøge, hvordan en bestemt kost påvirker os ved f.eks. at se på:

1. Gener og hvordan de bliver udtrykt i kroppen
    
2. Metabolitter (stoffer, der dannes efter reaktioner i celler) 
    
3. Vores tarmflora 

»Som sådan kender vi godt spillerne på banen. Der er bare så mange af dem, at vi endnu ikke har værktøjer, der kan kigge på dem alle sammen på én gang på en meningsfuld måde.«

»Desuden kan man blive ved med at teste: ’hvad nu hvis en person er på blodtrykssænkende medicin eller har for højt blodsukker under forsøget, har det så en betydning?’ Men på et tidspunkt er man nødt til at stoppe, for vi har altså ikke uanede mængder tid eller penge,« siger Maj-Britt Schmidt Andersen.

Forskerens blindgyde kommer ikke ud til fagfolk

Forskeren nævner, at det »selvfølgelig er lidt overraskende, at der ikke er en klarere forskel« på de enkelte mennesker, der har spist de to slags kost, men hun går næppe videre ud i videnskabelige tidsskrifter med sine resultater, fordi de bare bekræfter, at vi reagerer forskelligt på fødevarer.

»Når vi ikke finder noget nyt eller nogle klare mønstre, så har vi ikke rigtigt noget at sige. Selve hovedstudiet bliver selvfølgelig publiceret i et tidsskrift, men analysen på individniveau lader vi nok ligge,« konstaterer Maj-Britt Schmidt Andersen.

Resultater kan være farvet af snyd

Resultaterne er nu interessante nok til at blive omtalt på Videnskab.dk – og det bliver de næste forhåbentlig også.

Maj-Britt Schmidt Andersen skal nu til at se nærmere på urinprøver fra det store projekt om effekten af ny nordisk hverdagsmad, kaldet OPUS, for blandt andet at finde ud af, om folk har påvirket resultaterne ved at snyde i køkkenet.

»Det er en vigtig faktor, om folk har snydt: hvis de ikke har fulgt den kost, de skulle, eller har spist mere, end de har registreret, så påvirker det selvfølgelig resultaterne. Jeg skal forsøge at finde markører, der kan afsløre, om man har spist det ene eller det andet,« fortæller Maj-Britt Schmidt Andersen.

De endelige konklusioner fra det stort anlagte OPUS-projekt bliver efter planen offentliggjort senere på foråret.