Antidepressiv medicin kan have bivirkninger. Man kan blive afhængig af det, og nogle forskere diskuterer heftigt, om medicinen overhovedet virker.
Elektrochok bliver derimod igen og igen rost til skyerne for sin gavnlige effekt mod svære depressioner. Behandlingen har godt nok et blakket ry i befolkningen, men i psykiatrien er det en anden sag:
»Elektrochok er den mest effektive behandling mod svære depressioner, vi har,« siger postdoc Mikkel Vestergaard Olesen, der forsker i depression på Bispebjerg Hospitals Forskningslaboratorium for Stereologi og Neurovidenskab.
»Især de mange patienter, som medicin ikke virker på, har gavn af behandlingen,« fortsætter han.
Nu bekræfter to nye, danske studier, at elektrochok (ECT) er en god og sikker behandling til patienter, der er så hårdt ramt af depression, at de ikke har gavn af medicin eller terapi.
\ Læs mere
Hippocampus vokser
Et af de nye studier viser, at elektrochok har en målbar gavnlig virkning på deprimeredes hjerner. Samtidig finder forskerne ingen tegn på hjerneskader hos patienter, der har fået elektrochok.
»Det betyder meget, at lægerne nu kan give elektrochok med god samvittighed uden at være nervøse for, at patienterne tager skade af det,« siger en af forskerne bag studiet, Poul Videbech, der er professor i Region Hovedstadens Psykiatri.
I studiet, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Acta Psychiatrica Scandinavica, har Poul Videbech og kollegaen Krzysztof Gbyl gennemgået al den forskning, der hidtil er lavet om, hvilken effekt elektrochok har på den del af hjernen, der hedder hippocampus.
Hippocampus er en lille struktur, der sidder midt i hjernen og spiller en afgørende rolle for vores hukommelse. Hos mennesker, der er ramt af en svær depression, er hippocampus skrumpet.
Elektrochok har en positiv effekt netop på deprimeredes hippocampus, viser studiet:
Når patienterne får elektrochok, vokser deres hippocampus til normal størrelse, viser 31 ud af de 32 studier, de to forskere har kigget på.

Ingen tegn på hjerneskader
Ingen af studierne finder tegn på, at patienter, der er blevet skannet, før og efter at de har fået elektrochok, har skader i hjernen.
»Principielt kan der selvfølgelig godt være skader eller forandringer, der er så bittesmå, at de ikke kan ses på en MR-skanner. Derfor bliver vi i princippet aldrig færdige med at undersøge det,« siger Poul Videbech og fortsætter:
»Alt tyder dog på, at elektrochok ikke giver hjerneskader, men tværtimod medfører, at hippocampus’ rumfang vokser.«
Elektrochok er ikke en mirakelkur
Blandt psykiatere har det længe været kendt, at elektrochok højst sandsynligt får hippocampus til at vokse, for meget forskning har peget i den retning.
Det er gavnligt, at det nu bliver slået helt fast, siger Mikkel Vestergaard Olesen, som har læst Krzysztof Gbyl og Poul Videbechs nye artikel, men ikke selv har været involveret i studiet:
»Konklusionen er ikke overraskende, men det er rigtig godt at få resultaterne samlet i en metaanalyse, som forskerne her har gjort,« siger Mikkel Vestergaard Olesen.
Selv om der er evidens for, at elektrochok gør noget godt for deprimeredes hjerner, skal man dog være opmærksom på, at behandlingen ikke er en mirakelkur, der gør patienterne helt raske fra den ene dag til den anden, understreger han:
»Vi ved, at effekten af elektrochok ikke holder evigt. Nogle patienter skal ind og have vedligeholdelses-elektrochok. Mange får også medicin,« siger Mikkel Vestergaard Olesen.
Elektrochok øger ikke risiko for demens
En ulempe ved elektrochok er, at en del patienter får problemer med korttidshukommelsen, lige efter at de har fået elektricitet sendt gennem hjernen.
Et andet dansk studie indikerer dog, at elektrochok næppe skader hukommelsen på lang sigt.
I studiet har forskere undersøgt, om patienter, der har fået elektrochok mod depression, oftere bliver demente, end patienter der ikke har fået behandlingen.
»Man har diskuteret meget, om elektrochok påvirker den kognitive funktion, fordi man ser hukommelsessvigt hos nogle patienter,« siger Merete Osler, professor i kliniske databaser på Københavns Universitet, Afdeling for Folkesundhedsvidenskab og Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Frederiksberg Hospital.
»Man har derfor haft en mistanke om, at patienter, der flere gange har fået elektrochok, er særligt sårbare over for at udvikle demens. Men i vores studie finder vi ikke, at der er en sammenhæng,« fortsætter hun.
\ Om studiet
168.015 patienter med svære depressioner indgik i studiet om demens. Den er baseret på data fra danske registre. 5.901 af dem har fået elektrochok (ECT).
Efter fem år havde 217 (3,6 procent) af dem, der havde fået ECT, fået en demensdiagnose. 5.901 (3,1) procent af dem, der ikke havde fået ECT havde demens.
Den lille forskel på 0,5 procent blev udlignet, når forskerne korrigerede for alder. Konklusion: Studiet finder ikke tegn på, at ECT øger risikoen for demens.
»Det er beroligende«
Merete Osler og kolleger har analyseret data på i alt 168.015 patienter med svære depressioner. 5.901 af dem er blevet behandlet med et eller flere elektrochok.
Omtrent lige mange fra de to grupper fik en demensdiagnose efter fem år, finder forskerne i undersøgelsen, som for nyligt blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Psychiatry. Umiddelbart ser det altså ikke ud til, at elektrochok øger risikoen for demens.
»Det er beroligende,« siger Poul Videbech, som ikke har været involveret i demens-studiet.
»Demens er et udtryk for en alvorlig skade på hjernevævet, så resultatet passer meget godt med, at vi i vores studie ikke finder tegn i forskningslitteraturen på, at elektrochok giver skader i hjernen,« fortsætter han.
ECT har et dårligt ry
Mere og mere forskning viser altså, at elektrochok er en effektiv og ofte den eneste virksomme behandling mod svære depressioner. Men behandlingen har et dårligt ry og bliver ofte forbundet med ren tortur, viser forskning.
\ ECT i medierne
Pascal Sienaert har gennemgået 52 film, 21 tv-programmer og 2 animerede sitcoms, hvori elektrochok indgår. Resultat:
- Film fremstiller oftest elektrochok som et torturredskab eller som en behandling, der bliver brugt til at kontrollere patienters adfærd.
- I TV programmer bliver elektrochok oftest omtalt som en behandling, der sletter hukommelsen.
Film og TV er med til at stigmatisere elektrochok som en uetisk og skadelig behandling, fremgår det af en videnskabelig artikel publiceret i 2016 i tidsskriftet Brain Stimulation.
»I de fleste filmscener bruges elektrochok som en metafor for undertrykkelse, sinds- og adfærdskontrol, og det fremstilles som en hukommelses-udslettende, smertefuld og skadelige behandling,« konkluderer forskeren Pascal Sienaert fra University of Leuven i Belgien.
»Kun i få tilfælde bliver der malet et sandt billede af den uundværlige behandling i moderne psykiatri,« fortsætter Pascal Sienaert, som har undersøgt, hvordan elektrochok bliver portrætteret i 52 film og 21 TV-serier.
Der mangler stadig viden
I filmene får skuespillerne oftest elektrochok uden at have givet samtykke til det og uden at få bedøvelse.
I virkelighedens verden bliver patienterne bedøvet, og de får et muskelafslappende middel, før de får sendt svag elektricitet gennem elektroder ind i hjernen. I langt de fleste tilfælde har de på forhånd givet samtykke til, at de vil have elektrochok.

Elektrochok bliver kun givet til patienter med svære depressioner, der ikke har gavn af andre typer behandling. I Danmark får omkring 1.800 patienter elektrochok om året.
Burde man ikke give elektrochok til flere, når der er evidens for, at det har en gavnlig virkning og højst sandsynligt ikke skader hjernen?
»Nej, det vil være forkert at sige, at man bare kan bruge løs. Der er stadig meget, vi ikke ved. For eksempel ved vi ikke, hvorfor nogle patienter får problemer med korttidshukommelsen. Vi er nødt til at få kortlagt de psykologiske bivirkninger bedre,« siger Poul Videbech.
\ Kilder
- Poul Videbechs profil (KU)
- Mikkel Vestergaard Olesen (Bispebjerg)
- Merete Osler (KU)
- ‘Electroconvulsive therapy and risk of dementia in patients with affective disorders: a cohort study’, The Lancet (2018), doi: 10.1016/S2215-0366(18)30056-7
- ‘Electroconvulsive therapy increases brain volume in major depression: a systematic review and meta-analysis’. Acta Psychiatrica Scandinavica 2018, doi: 10.1111/acps.12884
- ‘Based on a True Story? The Portrayal of ECT in International Movies and Television Programs’, Brain Stimulation 2016, doi: 10.1016/j.brs.2016.07.005