En følelse af stress i en situation kan have en langvarig effekt og føre til, at man underordner sig, når man igen havner i en lignende situation.
Carmen Sandi er professor ved ‘The Laboratory of Behavioral Genetics' ved ‘Ecole Polytechinque Fédérale de Lausanne' i Schweiz, og hun har forsket i, hvordan stress påvirker det sociale hierarki blandt rotter - altså at nogle er overordnede, mens andre er underlegne.
Hvis en rotte blev udsat for stress, opførte den sig underlegent, når den blev sat sammen med en rotte, der ikke var stresset.
Men denne rangordning var mere langvarig end som så. Når rotterne mødtes igen efter syv dage, indtog rotterne de samme positioner som de havde haft under det første møde:
Den underlegne rotte opførte sig fortsat underlegent, mens den dominerende rotte fortsat havde overtaget.
Stress spiller en rolle for vores plads i hierakiet
»Vi ved, at stress kan påvirke adfærd og kognitive evner, det vil sige evnen til blandt andet at huske og at lære.«
»Disse resultater antyder, at stress også spiller en vigtig rolle i at danne sociale hierarkier, og at hukommelse er en vigtig bidragsyder til at bevare disse strukturer,« siger Sandi.
Sandi og kollegerne vil gerne finde ud af, hvad der er årsagen til, at stress har så stor indvirkning på sociale hierarkier. De undersøger derfor reguleringen af bestemte gener, i områder i hjernen som påvirker stressresponsen.
»Det ser ud til, at bestemte receptorer i hjernen i perioder er mindre aktive hos stressede og underlegne rotter. Dette kan være en forklaring på, hvorfor stress gør, at de husker deres plads i hierarkiet, også på lang sigt,« forklarer Sandi.
Social ubalance
Hun fortæller at epidemiologiske undersøgelser på mennesker har vist, at det at befinde sig langt nede i et socialt hierarki, er associeret med forøgede sundhedsproblemer, såsom angst og depression.
Og jo større uligheden er i de hierarkiske strukturer, jo flere sundhedsproblemer og psykiske problemer kan man observere.
»Vores forskning antyder, at stress er en mekanisme, som øger den sociale ubalance - og på den måde kan svække helbredet,« siger Sandi.
Hun understreger, at forsøgene er udført på rotter, og at det er for tidligt at kunne fastslå, om opdagelserne kan overføres til mennesker.
Påvirker personligheden
Registrering af data fra mennesker tyder på, at stress tidligt i livet kan have langsigtede konsekvenser for et individs personlighed og føre til øget aggression.
Der findes flere dyremodeller, som anvendes til at forske i stress tidligt i livet, inklusive en model som Sandi og hendes kolleger har udviklet. Den viser, at også rotter som bliver udsat for stress som små, oplever øget aggression, når de bliver voksne.
»En af årsagerne til at stress tidligt i livet kan gøre individer mere aggressive i voksen alder, ser ud til at være, at stress ændrer væsentlige aspekter af personligheden, såsom øget impulsivitet.«
»Hvis vi ved hjælp af dyremodeller kan forstå, hvad der går galt i aggressive rotter, kan vi måske efterhånden finde en behandling for mennesker. Det vil være til stor hjælp for samfundet,« mener Sandi.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
