Dårlige sociale færdigheder øger risikoen for angst hos små børn

Fireårige, som bliver udsat for mobning eller har ADHD, hæmmet adfærd eller forældre med angst, har en øget risiko for at få en angstlidelse to år senere.

Gode sociale færdigheder ser derimod ud til at beskytte mod angst. Det viser norsk forskning.

»Vores studie undersøger for første gang risikofaktorer og beskyttende faktorer for fremtidige angstlidelser blandt almindelige førskolebørn.«

»Det er meget nemmere at forebygge end at behandle sådanne lidelser, og resultaterne giver nogle hints om, hvad der kan gøres,« siger Lars Wichstrøm, professor ved Psykologisk institut ved NTNU (Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet i Trondheim), som har ledet studiet.

Tilbageholdende børn specielt udsatte

I studiet gennemførte forældre til cirka 1.000 fireårige i Trondheim, født i 2003 og 2004, først et diagnostisk interview. Derefter blev forældre og barn testet og observeret ved universitetet. To år senere blev forældre og barn testet og observeret på ny.

Både forhold hos barnet selv og hos forældrene, eller træk knyttet til barnets samspil med omgivelser og venner, skilte sig ud som mulige årsager til angst.

»Børn med såkaldt hæmmet adfærd, som er sky og for eksempel trækker sig tilbage i sociale sammenhænge eller er bange for nye ting, er specielt udsat.«

»Det samme gælder børn med dårlige sociale færdigheder, så som at have svært ved at dele eller at bryde ind i andres leg, eller børn med ADHD,« fortæller Lars Wichstrøm.

Det at have forældre, som er overbeskyttende eller selv har angst, ser også ud til at øge risikoen. At blive mobbet er også en risikofaktor for fremtidige angstlidelser.

Bange for slanger og trolde

»Alle disse faktorer spillede en lige stor rolle for den fremtidige risiko for angst. Vi undersøgte også andre faktorer, som viste sig ikke at spille en rolle, så som opdragerstil, tilknytning mellem forældre og barn, skilsmisse og barnets køn,« siger Lars Wichstrøm.

7,5 procent af de fireårige i studiet fik en angstdiagnose, mens det sammen gjaldt for 8,2 procent af de seksårige.

»Det er ikke usædvanligt, at børn får angstlidelser allerede i børnehaven eller de første år i skolen.«

»Små børns angst er imidlertid anderledes end hos ældre børn, og der kan være andre faktorer, som udløser deres angst. Derfor er det vigtigt at forske også i denne aldersgruppe,« påpeger Lars Wichstrøm.

De fleste børn havde specifikke fobier, som frygt for mørke, trolde eller insekter.

Næstmest almindeligt var generaliseret angst, som blandt andet indebærer, at man bekymrer sig for mange ting på én gang, selv når der ikke er en speciel grund til at bekymre sig. Derefter fulgte social fobi og separationsangst.

Angsten forsvandt

Forskerne har også undersøgt, om det at have angst, når man er fire år, øger risikoen for at have angst, når man er seks år.

Svaret de fik, var et klart nej. Det viste sig tværtimod, at næsten alle de fireårige var vokset fra angsten, da de begyndte i første klasse.

»Angst ser ud til at være en af lidelserne, som skiller sig ud med ganske lav stabilitet. Vores fund tyder på, at angst hos fireårige går over, i hvert fald på de fleste områder og specielt, hvis de er bange for specifikke ting,« siger Lars Wichstrøm.

»Hvordan stabiliteten i angst er senere i livet, ønsker vi at studere ved at følge disse børn over flere år,« fortsætter han.

Blandt dem, som fik en angstdiagnose, da de var seks år, havde altså næsten ingen haft angst to år tidligere.

»Angst er noget som ofte udvikler sig over tid og som sniger sig ind ved at forskellige risikofaktorer gradvist får en effekt,« forklarer Lars Wichstrøm.

Forebyggelse allerede i børnehaven

Forskeren mener, at resultaterne kan give en indikation på, hvordan man kan gå frem for at forhindre angst hos små børn.

»Allerede i børnehaven bør man have en strategi for, hvordan man skal håndtere mobning.«

Flere børnehaver har også sat gang i en række forebyggende tiltag specielt rettet mod at øge social kompetence, og meget tyder på, at det kan være en god vej at gå.

»At behandle ADHD hos børn og angst hos forældrene kan også reducere risikoen,« mener Lars Wichstrøm.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson