Crowdfunding af forskning: Forskere beder borgerne om at hive pungen frem

»I de kommende år skal jeg bygge, forske og udvikle en computer med kunstig intelligens. Forskningsprojektet er en ph.d., som er en afhandling/forskning, der skal færdiggøres uden offentlig støtte, så derfor søger jeg om støtte her,« skrev Christos Tziotas på websiden spleis.no i oktober 2018.

Han har et fuldtidsjob som landinspektør i Aurskog-Høland kommune, men han havde fået en ide til et forskningsprojekt, som han ikke kunne lægge fra sig: Han ville bruge kunstig intelligens som et arkæologisk redskab.

Helt konkret planlægger han at udvikle et system, som kan klassificere og skelne mellem forskellige stenalderøkser.

»Jeg forestiller mig, at teknologien kan bruges til både feltarbejde og til at automatisere kategoriseringen af museumsgenstande,« fortæller Christos Tziotas, som nu er godt i gang med forskningen.

Betaler selv for at blive dr.philos. i Norge

I stedet for at sige sin velbetalte og sikre stilling op for at blive ph.d.-stipendiat på fuld tid valgte Christos Tziotas at finansiere sin egen dr.philos.-grad (doctor philosophiae - på dansk forkortet dr.phil.).

I modsætning til i Danmark, hvor dr.phil. er en doktorgrad og altså den højeste akademiske grad indenfor humanistiske fag og psykologi, tildeles graden dr.philos. i Norge til akademikere, som har kvalificeret sig til at blive dr.philos på egen hånd, uden formel vejledning og uden tilknytning til et universitet.

Christos Tziotas undersøgte forskellige legater og støtteordninger, men fandt ikke noget som passede.

LÆS OGSÅ: Hvordan fungerer crowdfunding?

Han besluttede sig for at prøve lykken på spleis.no, som er en norsk crowdfunding-tjeneste. På websiden forlyder det, at tjenesten samler penge ind til gode ideer og værdige formål.

»Det er ikke lige mig at udlevere mig selv på denne måde, så det var lidt af en udfordring at skulle bede andre om penge, men jeg talte med venner og andre arkæologer, og de sagde 'bare prøv',« fortæller Christos Tziotas.

Da indsamlingskampagnen sluttede to måneder senere, stod han med 9.000 norske kroner fra fem givere.

Det er ikke meget, i forhold til de beløb som bliver uddelt gennem traditionelle finansieringsordninger, men for Christos Tziotas spiller de indsamlede penge en stor rolle.

»Jeg betaler en hel del for teknologisk udstyr, cloud-lagring og kurser i kunstig intelligens. De 9.000, jeg fik samlet ind, gør det muligt at betale for det,« fortæller han.

LÆS OGSÅ: Forskning bliver ikke bedre af, at videnskabsfolk skal kappes om finansieringen

Norge er bagud

Crowdfunding (også kaldet netværksfinansiering) er baseret på princippet om, at 'mange bække små gør en stor å', og interesserede kan støtte op om forskellige projekter.

Traditionelt har crowdfunding knyttet sig til velgørende formål eller iværksætteraktivitet, og især i forbindelse med teknologi og kreative projekter som bogudgivelser eller indspilning af film.

I de seneste år er flere crowdfunding hjemmesider, også kaldet platforme, vokset frem, som udelukkende er rettet mod forskning.

Normalt fronter de enkelte forskere eller forskergrupper fundraisingen, som foregår i en begrænset periode, hvor de beder om støtte til deres projekt.

Rotem Shneor er lektor ved Handelshøjskolen ved Universitetet i Agder og forsker blandt andet i motivation og adfærd indenfor crowdfunding.

LÆS OGSÅ: Dansk erhvervsliv bruger markant flere penge på forskning

»Norge er bagud på crowdfunding-området. Selv om markedet vokser støt og roligt, er der stadig fortsat tale om et moderat omfang,« siger han.

Ifølge Rotem Shneor viser foreløbige tal, at 205 millioner kroner blev indsamlet gennem crowdfunding i Norge i 2018.

Han har ikke kendskab til eksempler på forskning, som er en del af denne statistik.

Ifølge fagbladet 'Forskningsetikk' har de fleste forskere holdt sig til de traditionelle finansieringskilder.

Indsamlede tre millioner til forskningsprojekt

Christos Tziotas' historie er imidlertid et eksempel på, at forskningen også tyer til crowdfunding i Norge.

Maria Gjerpe er et navn, som mange nordmænd nok kan nikke genkendende til.

Gennem en selvudviklet crowdfundingwebside indsamlede hun på 90 dage mere end tre millioner norske kroner til et studie ved Haukeland universitetssygehus om sygdommen ME.

LÆS OGSÅ: Manifest: Læg mærke til, hvor pengene kommer fra

»Som udgangspunkt finder kun meget få forskningsmidler, som er tildelt biomedicinsk forskning, vej til forskning rettet mod forståelsen af ME,« påpeger Maria Gjerpe.

Hun er læge og har selv haft ME.

Hun fortæller, at hun ønskede at sikre mere viden i et underfinansieret forskningsfelt.

Et tidligere pilotstudie viste lovende resultater med behandling af lægemidlet Rituximab, men forskerne havde ikke støtte nok til at foretage et større studie.

»Crowdfunding var den eneste måde, jeg kunne gennemføre studiet indenfor en rimelig tidsramme. Jeg ved, at lovende studier risikerer at ende i en skuffe i 20 år, før nogen ser på dem igen. Jeg ville have, at dette studie blev gennemført og tænkte, at det var der sikkert også andre, der gerne ville,« siger Maria Gjerpe.

Da indsamlingen var over, havde givere i 49 lande bidraget med alt fra 7 kroner til 400.000 kroner.

»Fordi det meste foregik online, blev der skabt en folkebevægelse på tværs af landegrænser. Der var sønner, som afholdt garagesalg for deres syge far i USA, der var kirkesamfund i Australien, som indsamlede penge til en syg familiefar i meningheden, og en heavyrocker i Sørlandet som indsamlede pantflasker for sin syge kæreste.«

LÆS OGSÅ: Forskere vil give dig penge for at tage psykedeliske stoffer

Høj initiativ-tærskel

Projektleder og professor Olav Mella fortæller, at han ikke havde kendskab til kampagnen, før Maria Gjerpe informerede ham om, at den var gået i gang, men at pengene var en kærkommen håndsrækning.

Også Norges forskningsråd bevilgede midler, så studiet kunne komme i gang.

På trods af pilotstudiets lovende resultater, fandt det større studie ikke en effekt ved Rituximab, så nu forsker Olav Mella og hans kolleger i mekanismerne bag ME.

Er det aktuelt, at I selv tager initiativ til at indsamle penge til videre forskning?

»Det har jeg ikke overvejet som en mulighed. Man skal aldrig sige aldrig, men vi har i ihvertfald ingen planer om at gøre det,« siger Olav Mella.

Han tror, at tærkslen for et sådant initiativ er højere i Norge end i mange andre lande som følge af finansieringssystemet.

»Jeg tror, at det bliver anset som en smule suspekt, og at de fleste forskere vil kvie sig ved at gøre det.«

Forskere kan være dårlige sælgere

Rotem Shneor fortæller, at størstedelen af crowdfundingen på verdensbasis er knyttet til de forskellige måder, hvor bidragsyderne får et økonomisk udbytte, som aktier eller afkast.

»I forskningen drejer forsøgene sig hovedsaglig om finansiering, som ikke handler om investering. Disse forsøg har ikke fået meget opmærksomhed,« siger han.

»Jeg går ud fra, at det er fordi, mange forskere ikke nødvendigvis er så gode sælgere, at størstedelen af forskningen ikke er forståelig eller interessant for de fleste, og fordi der er en vis forventning om, at offentlige og kommercielle interesser skal dække udgifterne i mange lande.«

Men det nåleøje, som man skal igennem for at modtage midler via de traditionelle kanaler - som forskningsråd eller ministerier - er meget lille; for lille, mener mange.

LÆS OGSÅ: Samfundet tjener fedt på offentligt betalt forskning

I Norge og Europa er finansieringen i stigende grad forbundet med store - gerne internationale - projekter, og midlerne til fri grundforskning daler.

Ansøgerens CV skal helst være langt og tungt, og ideen sensationelt god og projektet trygt og sikkert.

Kvinder og unge forskere har mest held

En artikel, som for nylig blev publiceret i tidsskriftet PLoS One, påpeger, at crowdfundingen kan spille en vigtig rolle:

»Crowdfunding til forskning er fortsat på et tidligt stadie, men det betydelige antal projekter, som bliver finansieret, indikerer, at denne finansiering kan være et vigtigt økonomisk bidrag,« skriver forskerne.

Artiklen præsenterer resultaterne af et studie ledet af Henry Sauermann ved den internationale handelsskole ESMT i Berlin.

Studiet har kortlagt mere end 700 kampagner på experiment.com, som er verdens største platform for forsknings-crowdfunding.

experiment.com har ind til videre været med til at finansiere 865 projekter.

Projekterne har i gennemsnit formået at indsamle 4.000 dollar hver, og den enkelte giver bidrager almindeligvis med små summer.

Pengene bliver overført til forskeren, når en vis på forhånd fastlagt sum er opnået.

Studiet indikerer, at crowdfundingen især kan være et godt alternativ for de grupper, der typisk har svært ved at slippe gennem det traditionelle finansierings-nåleøje.

Mindre erfarne forskere, som studerende og stipendiater, og kvinder har nemlig i større grad lykken med sig end seniorforskere, når de skal samle penge ind vis experiment.com.

Kvindelige forskere havde en succesrate på 57 procent, hvor deres mandlige modstykker havde 43 procent.

Forskere uden ph.d. havde en succesrate på 61 procent, mens succesraten for lektorer og professorer var på 33 procent.

Vil standse seksuelle overgreb

Christoffer Rahm er forsker ved Karolinska Instituttet i Stockholm. Han er snart i mål med et studie, som undersøger, om et lægemiddel kan forhindre, at personer, som er seksuelt tiltrukket af børn, begår overgreb.

I 2016 fik Christoffer Rahm international presseomtale, ikke kun på af selve forskningen, men også fordi han ville forsøge af finansiere dele af projektet gennem crowdfunding.

Christoffer Rahm var til dels kommet igennem nåleøjet med støtte på 70.000 britiske pund (cirka 607.000 kroner) fra mere traditionelle finansieringskilder, men han havde brug for flere penge.

»Jeg er juniorforsker uden større akademiske meritter, og så er der ikke så mange ansøgningsrunder, der er relevante. Desuden koster afprøvning af lægemidler mange penge. Seksualmedicin er også en forskningsniche, som ikke er dækket af de sædvanlige ansøgningsrunder, og som falder mellem alle stole. Så jeg må tænke kreativt,« fortæller han.

LÆS OGSÅ: Stridspunkt: Får vi grundforskning for alle milliarderne?

I 2016 startede han en fundraising-kampagne på Walacea-platformen (nu Crowd-science).

»Jeg ser crowdfunding som en komplementær, direkte-demokratisk mulighed, når det gælder, hvilke studier som bliver udført.«

Uetiske studier kan få støtte

»Jeg tænkte, at seksuelle overgreb er ofte forekommende og rammer mange. Det er et samfundsproblem, så samfundet bør synes, at det er god forskning,« fortæller Christoffer Rahm.

Pengene dryppede ind, men da fundraising-kampagnen var slut, havde han kun indsamlet lidt mere end 2.000 ud af de 38.000 pund, som var målet.

Derfor røg alle pengene tilbage til giverne.

»I mit tilfælde, og på trods af en enorm mængde publicitet, blev det ikke til mange penge. Jeg tror, at det til dels har at gøre med 'not in my backyard syndrome'. De synes, at det er godt, at der forskes i det, men de vil ikke selv have noget at gøre med det,« siger han.

Vi vil gerne vise, hvilke formål vi støtter, men når det gælder pædofili, er det måske ikke noget, vi har lyst til at opdatere vores Facebook-status med, ifølge Christoffer Rahm.

Christoffer Rahm og hans kolleger har alligevel formået at gennemføre studiet.

Christoffer Rahm mener, at crowdfundingen har fremtiden for sig, og han er åben over for at forsøge sig igen, men han understreger, at der er en række etiske udfordringer, som skal løses.

Der er ikke noget, der hedder gratis frokost

»Først og fremmest er det op til den enkelte platform at afgøre, om der skal stilles krav om etisk godkendelse af forskningen. Det betyder, at et forskningsprojekt, som der er etiske indvendinger imod, alligevel kan få støtte. Det kan den almindelige borger have svært ved at bedømme,« påpeger han.

»Derudover: 'There's no such thing as a free lunch',« siger Christoffer Rahm, så der kan altså opstå interessekonflikter.

»Lad os sige, at Lasse Carlsson giver mig 100.000 kroner. Så vil jeg gerne være god mod ham; hvis han for eksempel har stærke politiske meninger om det emne, jeg forsker i, kan jeg fedte for ham ved at skrive rapporter, som han synes om. Så ville jeg være bagbundet i min akademiske frihed.«

Også Henry Sauermann og hans kolleger viser, at de muligheder, som crowdfundingen åbner op for, kan være en ulempe.

For kvantitet er ikke nødvendigvis en god ting. Vi risikerer at ende med flere projekter af dårlig kvalitet eller projekter i forskellige juridiske eller politiske gråzoner.

Hård konkurrence er sundt

I USA har University of Michigan taget crowdfunding til sig i en sådan grad, at de har oprettet deres egen platforme.

Rektor Svein Stølen ved Universitetet i Oslo fortæller, at han ikke har hørt om crowdfunding i forbindelse med forskning i Norge.

»Én forklaring på, hvorfor crowdfunding endnu ikke er nået til Norge, er nok, at vi generelt set har en god finansiering af forskningen,« siger han.

Betyder det, at du ikke mener, at der er en kløft mellem den tilgængelige finansiering og behovet for midler, som det ellers ofte bliver hævdet?

»Jeg tror, at der skal være hård konkurrence om midlerne. Det er en del af kvalitetssystemet, som sikrer, at man arbejder godt,« svarer Svein Stølen.

Hvad med bekymringerne om, at det er sværere at få bevillinger, desto mindre erfaring man har?

»Her har vi forskellige redskaber, både i Norge og EU, som ordningerne for unge forskertalenter, som en del af FRIPRO (FRIPRO er en åben konkurrencearena, som favner alle fag under Norges Forskningsråd, red.) og Det Europæiske Forskningsråds bevillinger til unge forskere (Starting Grants). Men det betyder selvsagt ikke, at det lykkes for alle.«

Svein Stølen afviser ikke, at crowdfunding kan blive mere aktuelt for Universitetet i Oslo i fremtiden, men han er bevidst om, at der i så fald skal værnes om universitetets integritet.

»Åbenhed, transparens og systemfokus er afgørende. Når der er tale om midler, skal de indgå i universitetets økonomisystem. Det skal være helt klart, hvilke kontrakter som danner grundlaget, og der skal blandt andet være kontrol med eventuelle bindinger,« understreger han.

LÆS OGSÅ: Eksperter: Europa skal bruge dobbelt så mange penge på forskning

Familie og venner

Christos Tziotas fortæller, at de givere, som støttede hans forskningen gennem Spleis.no, udelukkende var familie og venner.

»De havde ikke andre bevæggrunde end ønsket om at støtte forskningen og min mulighed for at gennemføre min ph.d. Jeg er ikke blevet påvirket - hverken i den ene eller den anden retning,« siger han.

Christos Tziotas har planer om at færdiggøre sin ph.d. senest i år 2022. Måske forsøger han sig med endnu en pengeindsamling.

»I så fald skal jeg nok markedsføre mig selv lidt mere,« indrømmer han.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil have eliteforskning uden ekstra udgifter

LÆS OGSÅ: Danske fonde er europamestre i forskningsfinansiering