Der er ingen tvivl om, at børns hjerner danner nye nerveceller, de såkaldte neuroner.
Men det er blevet debatteret blandt hjerneforskere, om vi mennesker fortsætter med at danne nye neuroner op gennem livet, eller om det stopper med tiden.
Nu er der nyt i sagen.
Et helt nyt amerikansk studie på menneskeligt hjernevæv fra 59 personer peger på, at nye neuroner stopper med at blive dannet i hukommelsescentret hippocampus efter 13 årsalderen.
Hvis vi mister de dyrebare neuroner, for eksempel i forbindelse med en hjerneskade, ja, så ser det altså ikke ud til, at vi ikke får nye som voksne.
»Undersøgelsen svarer på et spørgsmål, man har forsøgt at svare på mange gange tidligere uden at være så overbevisende som det her studie, der er metodisk meget grundigt. Så jeg er faktisk overbevist nu,« siger Christina Sørensen, der lige har færdiggjort en postdoc på Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet.
Hun har selv forsket i neurogenese, som dannelsen af nye neuroner kaldes, men hun har ikke bidraget til den nye undersøgelse.
Forskningsartiklen er lige blevet udgivet i tidsskriftet Nature.
\ Historien kort
- Konklusionen i den nye undersøgelse går imod, hvad tidligere studier på området har vist.
- Resultatet skal derfor bekræftes i andre studier.
- Forskerne bag det nye studie skal nu undersøge, hvilken betydning det har for udviklingen og behandlingen af sygdomme, hvis vi ikke kan danne nye hjerneceller.
En af de store forskelle på dyr og mennesker
Et lang række studier viser ellers, at dannelsen af nye neuroner finder sted hos andre dyrearter hele livet gennem. Det har været en af årsagerne til, at forskere har ment, at det nok også sker hos mennesker.
Men her lader der til at være en væsentlig forskel på mennesker og dyr, siger Christina Sørensen.
»Det kan have noget at gøre med den måde, vores hjerne lagrer informationer og skaber nye forbindelser, som dyr ikke gør. Måske er det en nødvendighed at begrænse udskiftningen og dannelsen af nye hjerneceller for bedre at kunne langtidslagre informationer,« siger Christina Sørensen.
Forskning har samtidig peget på, at størrelsen af hjernen hos primater påvirker dannelsen af nye neuroner. Jo større hjernen er i forhold til kroppen, desto mindre neurogenese syntes der at være.
Det kan pege på, at neurogenese sker på bekostning af kognition, såsom intelligens og lagring af minder.
\ Den nye undersøgelse
Forskerne bag studiet brugte såkaldte antistofsmarkører til at afsløre 'umodne' neuroner, der stadig var i gang med at dannes.
De lavede undersøgelsen på 59 humane hjernevævsprøver, der blev taget fra personer i forskellige aldre - fra foster til voksenstadier.
Forskerne fandt ud af, at nye neuroner produceres tidligt i livet, men neurondannelsen falder hurtigt, desto ældre man bliver.
Den ældste prøve, der stadig indeholdt udviklende neuroner, blev taget fra en 13-årig.
Kilde: Nature
Taxichauffører banede vejen for hypotese
Når vi lærer noget nyt, har hjerneskanninger afsløret, at områder i hukommelsescentret vokser i volumen.
Det har man blandt andet set på hjerneskanninger af nystartede taxichauffører i London, der skulle lære at huske byens vejnet og vejnavne. Og man har til dels foreslået, det kunne skyldes dannelsen af nye neuroner.
Der kan dog også være en anden forklaring på, at hjernen ændrer volumen, når vi lærer nyt, siger lektor Morten Skovgaard Jensen.
»Det kan skyldes, at de eksisterende neuroner danner nye forgreninger i hjernen, når vi skal lære noget nyt, og derfor fylde mere i vævet. Cellerne kan ligesådan blive større ved gentagende aktivitet,« siger Morten Skovgaard Jensen, lektor på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.
Han har ikke haft mulighed for at læse det nye studie, men forsker selv i neurogenese.
Der skal mere forskning på banen
Forskerne bag det nye studie skriver i forskningsartiklen, at det har været en udbredt opfattelse, at neurogenese også finder sted hos voksne mennesker.
Videnskab.dk har også selv skrevet, at rødvin og sex kan fremme dannelsen af nye hjerneceller, og at deprimerede patienter genopbygger hjernen, når de behandles med den rette medicin.
Derfor skal der mere end et enkelt studie til at gøre op med den tidligere hypotese, siger professor Poul Videbech, der forsker i effekten af antidepressiv behandling på deprimeredes hjerner.
»Problemet er, at der er overvældende evidens for neurogenese hos voksne og selv gamle mennesker, sådan som jeg forstår det. Derfor skal der mere end en enkelt undersøgelse til at vælte korthuset,« siger Poul Videbech, professor og overlæge ved Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning ved Psykiatrisk Center Glostrup.
Christina Sørensen er enig med Poul Videbech i, at resultatet skal bekræftes af andre forskere i nye studier, men for nu ser resultatet fra den nye undersøgelse meget overbevisende ud.
Forskerne skal nu til at undersøge, hvilken betydning det for eksempel har for udviklingen og behandlingen af sygdomme, hvis vi ikke kan danne nye hjerneceller, men også for vores forståelse af, hvad der sker, når vi lærer nye kundskaber.
