Hjernen er aldrig i en stabil tilstand.
Fra vi bliver undfanget, til vi dør, er hjernen og centralnervesystemet i rivende udvikling. I de tidlige stadier udvikler hjernen konstant et væld af nye hjerneceller.
Med tiden bliver mange af disse celler ‘sparet væk’ fra hjernens energibudget. Efterhånden som vi når voksenalderen, har vi derfor langt færre hjerneceller, end da vi var små kræ. Dette er en naturlig udvælgelsesproces, som gør, at hjernen fungerer bedre.
Men hvad sker, når vi bliver ældre? Det har været agendaen for en række forskere inden for psykologi og medicin.
Hjernen skrumper med alderen
Mange af fundene har bekræftet, hvad vi allerede ved fra egne erfaringer: alderdom gør, at vi husker dårligere, er langsommere til at reagere, og at vi måske også ændrer den måde, hvorpå vi reagerer følelsesmæssigt.
Flere studier har indtil nu vist, at disse forandringer afspejles meget i ændringer i hjernen. For hjernen er netop kendt for ikke at forandre sig ens over det hele. Nogle områder er tidligere påvirket af alder, mens andre områder er mere modstandsdygtige.
De fleste undersøgelser har dog vist, at hjernen ‘krymper’ ved højere alder: de forskellige områder mister hjerneceller og forbindelser mellem celler i et stigende tempo.
Nu viser en ny undersøgelse, at dette måske ikke er helt rigtigt alligevel.
Hvad er aldring egentlig?
I en undersøgelse, hvor personer blev fulgt i en årrække, fandt hollandske forskere ud af, at man måske burde opdele de ældre i to grupper: folk, som med tiden viser forandringer i f.eks. hukommelse og opmærksomhed, og folk, som tilsyneladende ikke forandrer sig.
Hvis man gør dette, vil gruppen, som ikke viser forandringer, netop heller ikke vise alderssvarende forandringer i hjernen. Sagt på en anden måde: det er ikke alle ældre, som viser de ‘gængse’ aldersforandringer i hjernen.
Studiet springer lige ned i en af de ophedede debatter i hjerneforskning, der omhandler aldring. For hvad definerer egentlig aldring?
Måske kan man kritisere det hollandske studie netop for ikke at studere aldring som sådan, men i større grad personer, som er mere modstandsdygtige over for tidens tand.
De skannede personer er ‘overlevere’. Disse personer kan umiddelbart måske vise en forsinket alderseffekt, dvs. at de også vil vise de samme forandringer – bare først i højere alder.
Studiet peger dog på, at de forandringer, man ser hos ældre i deres hukommelse osv., tilsyneladende er forbundet med strukturelle forandringer i hjernen.
Viden om dette, og hvad der gør en person til en ‘overlever’, er måske noget, vi alle sammen med tiden kan have gavn af.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg. Der kan derfor forekomme personlige betragtninger, der normalt ikke optræder i Videnskab.dk’s artikler.
